Uventet succes for Farsø-maskiner

Fransgård Maskinfabrik A/S i Farsø har solgt 25 maskiner til beluftning af halmskår i Tyskland. Den første maskine blev solgt i slutningen af juni, og de gode erfaringer rygtedes hurtigt til andre landmænd. I løbet af blot få uger var de 25 maskiner afsat, og der måtte indkaldes medarbejdere i ferien for at følge med efterspørgslen. Maskinfabrikken kunne have solgt endnu flere i høstsæsonen, hvis virksomheden havde haft kapacitet til det.Skårlufteren er oprindelig udviklet til beluftning af skårlagt græs og solgt i blandt andet Sverige og Irland. Fransgård har tilpasset den, så den også er meget effektiv til beluftning af vådt halm.Han ser spændt frem til det kommende år, for allerede nu spørger forhandlere om priser og levering for 2011.  - Interessen breder sig til andre dele af Tyskland, siger direktør Jørgen Fransgård, der fornemmer, at finanskrisen er ved at være et overstået fænomen i en stor del af det øvrige europæiske landbrug.Fransgård Maskinfabrik A/S eksporterer omkring 85 procent af deres produktion, som især er koncentreret om nicheprodukter til landbruget som for eksempel skårlufteren. Danske landbrugsmaskinfabrikanter har som helhed en eksportandel på linje med Fransgårds på omkring 85 procent af den samlede produktion.

Fransgård Maskinfabrik A/S i Farsø har solgt 25 maskiner til beluftning af halmskår i Tyskland. Den første maskine blev solgt i slutningen af juni, og de gode erfaringer rygtedes hurtigt til andre landmænd. I løbet af blot få uger var de 25 maskiner afsat, og der måtte indkaldes medarbejdere i ferien for at følge med efterspørgslen.

Maskinfabrikken kunne have solgt endnu flere i høstsæsonen, hvis virksomheden havde haft kapacitet til det.

Skårlufteren er oprindelig udviklet til beluftning af skårlagt græs og solgt i blandt andet Sverige og Irland. Fransgård har tilpasset den, så den også er meget effektiv til beluftning af vådt halm.

Han ser spændt frem til det kommende år, for allerede nu spørger forhandlere om priser og levering for 2011.  

- Interessen breder sig til andre dele af Tyskland, siger direktør Jørgen Fransgård, der fornemmer, at finanskrisen er ved at være et overstået fænomen i en stor del af det øvrige europæiske landbrug.

Fransgård Maskinfabrik A/S eksporterer omkring 85 procent af deres produktion, som især er koncentreret om nicheprodukter til landbruget som for eksempel skårlufteren. Danske landbrugsmaskinfabrikanter har som helhed en eksportandel på linje med Fransgårds på omkring 85 procent af den samlede produktion.

Læs også