Vandplaner ved Ryå

Vandplanerne er allerede i gang. De første forundersøgelser før etablering af store vådområder er gået i gang. Og der bliver afholdt lodsejermøder. En af de kommuner, der tager dialogen med lodsejerne i denne fase, er Jammerbugt Kommune. Det andet møde i processen er allerede blevet afholdt. Det foregik dels ved Ryå dels i Sdr. Saltum Forsamlingshus, hvor omkring 70 var mødt frem.

Det frustrerer lodsejerne meget, at kommunen endnu ikke kan melde ud konkret, hvad man vil gøre. Er det en dæmning, er det opstemning, hvad vil man gøre med vandet opstrøms, hvad vil man gøre med dræn, lød nogle af spørgsmålene, som der endnu ikke kan svares på.

Men det blev understreget gang på gang på mødet, at hvis man skal have indflydelse, er det i denne fase, hvor der stadig er så meget, der er uafklaret, der skal debatteres.

Efter de mange frustrationer havde lagt sig, blev debatten mere frugtbar.

Ifølge vandplanerne skal Limfjordsoplandet bidrage med en kvælstofreduktion på 415 ton og lægge 3600 hektar ud i vådområder. Heraf skal Ryå i Jammerbugt Kommune reducere 20 ton kvælstof med udlæg af vådområder på 120 hektar. Området, der er udpeget, går langs Ryå fra Den hvide Bro på hovedvejen mod Blokhus og sydpå.

I øjeblikket pågår en undersøgelse af området. Kommunen efterlyser både viden om området og ønsker fra lodsejerne.

Diger og pumper er nødvendige
Fordelen ved at bruge Ryå i vandplanerne er, at den afvander et forholdsvis stort dyrket opland. Ulempen at det er et meget fladt område, hvor de meget begrænsede højdeforskelle kan gøre det svært at styre vandet i området. Det gælder specielt opstrøms.

For planteavlskonsulent Jens Faurholt Jensen, LandboNord, er det specielt det sidste, der tæller.

- Vi kan måske godt ofre 120 hektar til fuld erstatning, men de mange tusinde hektar opstrøms er der jo slet ikke nogen mulighed for at få kompensation for med de beløb, der er afsat, understregede han og tilføjer, at allerede nu er der områder langs Ryå, der er opgivet til afgrøder, fordi åen ikke bliver styret nok.

Hvis projektet skal lykkes, skal der efter hans mening bygges både diger og pumper.

Undersøgelser i gang
Teamchefen for Jammerbugt Kommune Vand og Miljø Henrik Damsgaard understreger, at det er de tekniske hydrauliske beregninger af vandspejlet, der først nu skal udføres af firmaet Orbicon, der er en del af Hedeselskab, der vil vise om det er teknisk muligt at styre vandet.

- Men kommunen er pålagt af staten at begynde med vådområder nu. Derfor gør vi det, siger han.

Det skal ske med frivillige aftaler. Ekspropriation kan kun komme på tale, hvis det gælder under fem procent af den økonomiske ramme, blev det oplyst på mødet.

Derefter skal det undersøges, om man kan nå de ønskede reduktions-mål, og efter nytår vil der blive taget fat på lodsejersamtaler. Derefter indstiller kommunen til Direktoratet. Det er så dem, der skal forhandle om erstatningsbeløb.

Det er vådområder, det drejer sig om. Henrik Damsgaard understreger, at hverken minivådområder eller for eksempel muslingeopdræt er godkendt som virkemiddel til vandplanerne på nuværende tidspunkt. Disse ting ville kommunen ellers gerne bringe i spil. Man har da også givet tilladelse til et forsøg med et minivådområde.

Fotodokumentation
Irene Wiborg fra Videncentret for Landbrug mente, at vådområder er en god løsning for landbruget, fordi der her er lovet fuld kompensation. Men hun mente også, uden at kende de konkrete forhold, at en ådal med mere variation i højdekurverne er nemmere at styre.

Hun foreslog, at man kunne prøve at lave en aftale med kommunen om, at der kom grødeskæring af hele vandløbet, når vandstanden nåede en vis størrelse til gengæld for at gå positivt ind i projektet. På den måde kunne propper i vandløbet undgås.

Og så påpegede hun, at det var vigtigt i forbindelse med projektet at sikre sig, at man også får erstatning for langtidsvirkningerne.

- Skriv ind i aftalerne, at hvis der viser sig noget efterfølgende, er det også mod fuld erstatning, sagde hun og opfordrede lodsejerne til at sikre sig dokumentation for, hvordan områderne ser ud i dag, så det kan bevises senere. Det kan gøres ved markplanerne, men også meget gerne med fotodokumentation, understregede hun.