Er halmen på vej ud af energisektoren? - Er det meningen?

Sådan lød et par af de centrale spørgsmål, da Danske Halmleverandører og tidligere minister, Britta Schall Holberg MF (V), i mandags, den 23. august, havde indbudt en række nøglepersoner til »dagligstuemøde« hos Britta Schall Holberg på Hagenskov Gods ved Ebberup.

Deltagere i mødet var udover Britta Schall Holberg selv folketingsmedlemmerne Per Dalgaard (DF) og Erling Bonnesen (V). Fra Danske Halmleverandører deltog formand Hans Stougaard, Flemløse, næstformand Hans Otto Sørensen, Skærbæk, samt bestyrelsesmedlemmerne Carsten Høegh, Nakskov, og Ivar Skovgaard Jensen, Rønde. Fra Landbrug & Fødevarer bestyrelsesmedlemmerne Poul Fritzner, Herlufmagle, og Niels Rasmussen, Stenstrup, der fungerede som ordstyrer. Desuden i kategorien »vigtige meningsdannere« tidligere minister og EU-kommissær Henning Christophersen og EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF).

Paradoksalt
- Halm er allerede i dag en væsentlig bidragsyder inden for vedvarende energi, fremhævede Danske Halmleverandørers sekretær, Thomas Holst, i et indlæg om de aktuelle fremtidsudsigter for halm. I 2008 var således 12,6 procent af den vedvarende energi produceret i Danmark produceret på baggrund af de 1,4 millioner tons halm, der anvendes i dag.

- Det hovedsageligt statsejede DONG Energy har store planer om øget anvendelse af vedvarende energi i selskabets energiproduktion. Paradoksalt nok får selskabets planer om udfasning af kul til fordel for mere vedvarende energi den modsatte konsekvens. Efterhånden som DONG Energy lukker kulkedler, lukkes nemlig også kedler med samfyring med halm, hvilket kan reducere selskabets forbrug med op mod 200.000 tons halm årligt.

- Det vil, understregede Thomas Holst, indtil der om nogle år er etableret tilstrækkelige anlæg til produktion af 2. generations bioætanol, kunne betyde et kraftigt tilbageslag for anvendelsen af halm som vedvarende energikilde.

Stor energiressource i halm
- I et normalt år findes en ubrugt ressource på op til to millioner tons halm, påpegede halmleverandørernes formand, Hans Stougaard. Energien fra bare halvdelen af denne ledige ressource vil på kraftvarmeanlæg som Fynsværket kunne producere energi svarende til ca. 225.000 husstandes elforbrug og ca. 115.000 husstandes varmeforbrug. Samtidig vil det reducere udledningen af CO2 med ca. halvanden million tons.

- En million tons halm til kraftvarme vurderes samtidig at kunne bidrage til skabelse af mindst 150 faste stillinger og ca. 1.500 arbejdspladser i sæsonen.

- I mange skåltaler og møder med ministrene har der været en positiv stemning over for halm som vedvarende energikilde. Derfor er det faldet os for brystet, at man siger ét - og gør lige det modsatte. Jeg håber, at vi efter mødet i dag kan få mere klarhed omkring, hvilken vej det går - om det kun er skåltaler?

Afgifterne bør omlægges
Der var på mødet på Hagenskov bred enighed om, at der bør ske en omlægning af energiafgifterne således, at der bliver mere ligelig konkurrence mellem biomasseproduceret energi og vindmølleenergi.

Blandt andet opfordrede Henning Christophersen halmleverandørerne til at drøfte disse ting med Finansministeriet, som sidder med aktierne i DONG. Og rejse spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen er i tråd med regeringens og samfundets ønsker.

- Prisspørgsmålet er vigtigt, understregede Morten Messerschmidt. Det er en illusion, at man kan bygge havvindmøller i det omfang, man har planer om. Der må ændres på ulighederne mellem betingelserne for produktion af kraft og varme. Vindmøllernes afregningspriser er fuldstændig blottet for videnskabeligt grundlag - og uden sammenhæng med markedets priser. Det må være udbud og efterspørgsel, der styrer disse ting. Det er uforsvarligt, at forbrugerne skal betale dobbelt pris for energien, når den kan produceres langt billigere på basis af kul og biomasse.