ØKONOMI: Prisstigningerne på mælk og kød har skabt ro omkring regnskaberne. Men der skal mere til, for at erhvervets dynamik kommer i gang igen.
- Trykket er taget af regnskaberne. Der er sorte tal nu for den daglige drift, og det giver mere ro, siger Torsten Gruhn, chefkonsulent for Økonomi i Agri Nord.
Det gælder specielt for landmænd med mælk og svin, hvor priserne i den seneste tid har været stigende.
- Men den øgede indtjening lige nu slækker altså ikke på de krav, bankerne stiller til indtjeningsevnen hos de landmænd, som de allerede har kig på, understreger konsulenten i samme åndedrag.
Dynamikken i erhvervet er stadig gået i stå. Det skyldes også realkreditten, supplerer Martin Pinholt, der er formand for Økonomiudvalget i Agri Nord.
- Når vurderingerne er lave, og realkreditinstitutionerne er enige om, at de kun vil give 60 procents belåning, er det meget svært at få sat gang i tingene, siger han.
- Men der skal jo gang i hjulene igen, understreger de to.
Blandt andet skal svineproducenterne have løst 2013 problematikken, der skal nyinvesteringer i kvægstaldene, og der skal gang i de fastlåste ejendomshandler. Det kræver investeringer.
- Men kvægbruget har realistisk set ikke mulighed for at jævne hullerne ud før i løbet af to til fire år, og det ser ikke anderledes ud i de andre grene af landbruget. Når pengeinstitutterne samtidig efterspørger konsolidering, og at landmanden har styr på egen butik, er det svært at se dynamikken komme, understreger økonomiformanden.
Likviditet koster
Det har igennem de senere år været nødvendigt at låne for at få den nødvendige likviditet. Og likviditet koster. Både i bidragssats og rente. Også det hæmmer udviklingen i landbruget.
- Bidragssatserne er sat ekstra, ekstra i vejret, og renten på kassekreditten kan være høj, siger Martin Pinholt, der mener, at disse ting på en almindelig kvæggård let kan beløbe sig til en halv million kroner i ekstraudgifter.
I Agri Nord ses kassekreditrenter på mellem 4 og 12 procent. Men man er tvangsgift med sit pengeinstitut i øjeblikket. Det er ikke let at flytte for at ændre på sine forhold, erkender de to.
- Og det sker i en situation, hvor ingen, hverken banker eller realkredit, har tabt penge på landbruget, siger Martin Pinholt, der efterlyser, at også banker og realkreditinstitutioner begynder at spare gennem frivillige fusioner og mindre reklamebudget.
- Når ingen kan flytte, kan de lige så godt spare de reklamekroner, siger han og efterlyser lidt fri konkurrence i finansieringssektoren til gavn for kunderne.
Uvildig rådgivning
Det er samtidig vigtigt at erkende, at mange bankrådgivere netop har optrådt som bankens rådgivere, mener Martin Pinholt. Det gælder blandt andet omkring renteswaps, hvor mange fik et tilbud fra banken, der skulle svares på meget hurtigt, og som de dårligt kunne stå imod.
- Men nogen gange har det vist sig, at der var tale om for eksempel en tiårig option, hvor landmanden troede, han lavede en et- til toårig aftale, siger han.
- Vi har lært, at vi skal være skarpere på de generelle anbefalinger, erkender Torsten Gruhn, for de, der spurgte landboforeningens rådgivere, blev frarådet sådanne engagementer, men det er ikke i alle tilfælde landmanden har nået at spørge den uvildige rådgiver til råds.
Renteswappen blev solgt som en risikoafdækning, men det kan den meget vel vise sig ikke at være på sigt, mener de to økonomifolk, for hvor man kunne have troet, at renten var en til to procent, kan den hen ad vejen vise sig at være seks til syv procent.
Dyre erfaringer
De sidste års økonomiske forhold har også sat sine spor hos landmanden, mener Torsten Gruhn.
- Mange landmænd har ikke været vant til at se de røde tal, de har set i regnskaberne i løbet af de sidste to år. Det har gjort dem mere forsigtige, siger han og deler hurtigt landmændene op i to grupper.
De, der har investeret meget og udvidet i løbet af de sidste år og derfor har gæld, har ikke mulighed for at udvide endnu - fortæller banken dem.
Og så de forsigtige, der har kørt den forsigtige strategi og ikke investeret så meget og heller ikke er så gældsatte. Ja, de er blevet endnu mere forsigtige, er økonomirådgiverens erfaring.
Men der breder sig i landbruget også en erkendelse af, at investeringen i meget nyt materiel har været en unødig risikoafdækning. De lidt ældre maskiner kan jo køre upåklageligt meget længere end hidtil antaget.
Kapitalkrav
Økonomikonsulenten fortæller om initiativer for at få fremmed kapital ind i erhvervet, men han tror i bund og grund, at det er meget svært.
- Erhvervets problemer skal nok løses indenfor erhvervet selv, siger han.
Men det kræver en anden håndtering af erhvervet.
- For det første har vi ikke hverken tid eller råd til at slås med miljøansøgninger, for det andet må det lave prisniveau hæves, og for det tredje må det igen blive tilladt at tjene penge i erhvervet, siger Martin Pinholt, der mener, at dynamikken i erhvervet selvfølgeligt drives af en mulig indtjening.
De tror begge på en fremtid for det danske landbrugserhverv. Det kræver produktivitet, nytænkning samt masser af skabertrang, og det er der stadig meget af i landbruget.
AgriNord har netop foretaget en tilpasning af økonomikontoret med fyringen af 14 medarbejdere. I alt er der nedlagt 18 stillinger siden 30. april. Det sker blandt andet, fordi alle regnskaber nu er overgået til den ny årsrapport og er samlet under samme regnskabssystem. Den ekstra indsats, der var påkrævet hertil, er ikke påkrævet længere. Desuden er der nogle opgaver omkring økonomiberegninger og handler, der ikke optager tid, som tingene ser ud lige nu. Derfor er slankningen sket.
- Vi skylder også vores medlemmer hele tiden at effektivisere virksomheden og tilpasse os de nye situationer, siger formanden for AgriNords Økonomiudvalg, Martin Pinholt.
- Vores mål er også at eliminere prisstigninger, tilføjer chefkonsulenten for økonomi Torsten Gruhn og glæder sig over, at indtjeningen på kontoret i dag ligger væsentligt over sidste års indtjening.
En evig omkostningsjagt
- Vi er hele tiden nødt til at se på rationaliseringsgevinster, omkostninger og samarbejdsmuligheder, siger formanden og sammenligner med et landbrug.
- Hvis naboen har en harve, er det ikke sikkert, at jeg selv behøver investere i en sådan, tilføjer han og ser mange samarbejdsmuligheder i fremtiden både til syd, vest og nord.
Han understreger, at fremtidige kerneområder for en landboforening bliver rådgivningsvirksomheden til både landbrug og andre erhverv og så en tæt kontakt til kommunerne i området.
- Vi lever jo af at betjene de rigtig gode og meget loyale kunder, vi har i rådgivningen, og de skal kunne blive ved med at få en topbetjening, er chefkonsulent og formand enige om.