KORNOPBEVARING: Korn opbevaret i de høje gastætte siloer egner sig rigtig godt til foder, og den omkostningsfulde tørring kan undgås.
Den første gastætte silo fra Assentoft blev stillet op i 1969. Den fungerer endnu. Siden har Assentoft Silo stillet over 4000 gastætte siloer op til kornopbevaring. Og tredje generation i familien Damgaard Nielsen, der nu sidder ved roret i familiefirmaet, er fuld af fremtidsmod. Der er masser af muligheder i de gastætte siloer både til landbrug, til industri og til den biogas, der endelig ser ud til at komme i gang nu, lyder det fra firmaet.
I industrien bruges siloerne blandt andet til fiskemel, fiskeensilage, kalk, cement, kartoffelmel, slam og meget mere, ligesom siloerne kan benyttes som reaktortanke i biogasanlæg. I landbruget gælder det opbevaring af korn og kernemajs.
Byggeprincippet er det samme, men afhængig af formål benyttes enten de glasemaljerede eller galvaniserede overflader, fortæller direktør Anders Damgaard Nielsen, der sammen med bror, Peter Damgaard Nielsen, har overtaget tøjlerne efter mor og far, Bodil og Carl Damgaard Nielsen.
- De boltede siloer er et både fleksibelt og arbejdsvenligt system. Det er let at samle boltede siloer på stedet, siger Anders Damgaard Nielsen, der hovedsageligt sælger landbrugssiloerne på det danske og det nordiske marked, mens industrisiloerne også går til resten af Europa.
Der er 35 ansatte i Assentoft, samt 15 på Aabybro Maskinfabrik, der blev købt til i 1999.
Tørring undgås
Den 70 år gamle forretning i Assentoft startede med siloer til landbruget. Først med siloer af træ siden med gastætte siloer i stål. Der er mange fordele ved en gastæt silo, mener man på Silovej i Assentoft.
- Vores siloer giver en let arbejdsgang i høst. Det er en stor fordel, når der er travlhed i marken, at et korntørringsanlæg ikke også skal tilses hjemme på gården, understreger Anders Damgaard Nielsen.
- Når kornet er modent, kan en gastæt silo opbevare korn på op til 20 til 22 procent vand, og det er meget velegnet til foder, fortæller salgskonsulent Henrik Jørgensen.
Dermed kan en meget omkostningstung tørring undgås.
I den gastætte silo sker en let fermentering af kornet. Konserveringsprocessen starter, når siloen er fyldt og lukket helt tæt til. Processen sker ved at kornet ånder og forbruger den ilt, der er til stede i siloen. Denne proces hjælpes i gang ved at tilsætte CO2. Specielt hvis kornet er tørt, anbefales det at tilsætte CO2. Vådt korn danner hurtigere CO2, men det kan altid speede processen op at tilsætte CO2.
Godt foderkorn
Henrik Jørgensen understreger, at kornet er lettere optageligt hos dyrene end andet korn, fordi det har den lette fermentering. Kornet kan benyttes i både vådfodringsanlæg og tørfodringsanlæg.
- Og så undgås kornstøv i stalden, tilføjer Anders Damgaard Nielsen, og det ser han som en væsentlig fordel for arbejdsmiljøet.
Ulempen ved korn opbevaret i en gastæt silo er salgsværdien. Hvis man ikke skal benytte kornet til foder selv, kan det sælges til en anden, der også skal fodre med det, og som har mulighed for at opbevare det i en gastæt silo, men det kan ikke transporteres for langt, siger direktøren.
Lukket system
Når kornet først er i siloen, føres det videre igennem et lukket system af snegle og rør. Specielt fjerkræbesætningerne er glade for, at systemet er lukket, fortæller Henrik Jørgensen.
Den gastætte udtrækssnegl er således nedstøbt i fundamentet.
- Fjerkræbesætningerne udfører jo et kæmpearbejde for at undgå salmonella. Vores lukkede system betyder, at ingen skadedyr kan komme til kornet, og at siloerne kun behøver blive gjort rene en gang om året - lige før høst, siger han.
Også kernemajs med en vandprocent på op til 40 procent kan opbevares i en gastæt silo. Men så anbefales en glasemaljeret silo med udtagningssystemet lavet af rustfrit stål. Derved bliver siloen noget dyrere.
Top på fyldning
Siloerne fra Assentoft laves til at kunne rumme helt op til 40.000 tønder. De mest solgte landbrugssiloer rummer mellem 5.000 og 15.000 tønder. De både fyldes og tømmes fra toppen.
I den støbte bund er udtagesystemet, som kornet selv løber til - fra oven af. Ovenpå bunden er en sweep-arm, der sættes i gang, når det sidste korn skal ud. Sweep-armen er beskyttet af et rør, der trækkes af, før den sættes i gang.
Stålpladerne er op til otte millimeter tykke i bunden for at blive tyndere opefter. De får en kraftig galvanisering.
Siloerne leveres nøglefærdige med et rør til en forsilo. Uden fundament og påfyldningsudstyr koster en sådan silo fra omkring 35 kroner pr. tønde, den kan rumme.
Fyldning
Siloerne fyldes altid fra toppen. Enten blæses kornet op, eller det køres med en fastmonteret elevator.
Elevatoren har en meget højere fyldningskapacitet end blæseren. Den er så til gengæld fastmonteret på siloen og kan ikke benyttes til andet.
Blæseren kan flyttes og bruges til andet arbejde igennem året. Assentoft Siloer forhandler både eldrevne og traktordrevne suge-tryk-blæsere og kornblæsere. Siloerne leveres normalt galvaniserede med stålflade, men de kan males for at komme til at stå bedre til omgivelserne eller en bestående grøn silo.