Generelt kan landbruget være rigtig godt tilfredse med hjælpepakken fra regeringen og DF, men finanssektoren finder det dog urimeligt, at de skal betale for den.
Finansieringen af landbrugets hjælpepakke, som regeringen og Dansk Folkeparti nåede til enighed om i fredags, vækker utilfredshed i den finansielle sektor.
Banker og kreditinstitutter står nemlig tilbage med regningen, da det er dem, der skal betale for landbrugets lettelser på jordskatterne på i alt en milliard kroner i 2011 og 2012. En planlagt lønsumsafgift - en skat på virksomheders lønudgifter - er således blevet fremrykket.
- Timingen er højst uheldig. Der er ikke brug for initiativer, der hæmmer væksten i en tid, hvor opsvinget er skrøbeligt. Forhøjelsen af lønsumsafgiften var oprindeligt planlagt til først at træde i kraft i 2013. En forhøjelse nu er derfor ikke fornuftig, lød det således i fredags fra direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz, i en pressemeddelelse.
Her gav han også udtryk for, at de ekstra byrder for finansverdenen helt uundgåeligt også får konsekvenser for bankkunder landet over.
Er lidt paradoksalt
Hos landbrugets kreditforening DLR Kredit, undrer direktør for udlån, Jens Kr. A. Møller, sig også over modellen, som regeringen og Dansk Folkeparti har valgt til at finansiere landbrugets hjælpepakke. Han finder det uhensigtsmæssigt, at man vælger at finansiere et enkelt erhvervs skattelettelser ved at lægge ekstra skat på et andet erhverv.
For den enkelte landmand bør man dog være generelt godt tilfreds med hjælpepakken, vurderer han.
- Al hjælp til et trængt erhverv er da velkommen, men nu kan vi så se, at det er os, der skal betale for det. Det er lidt paradoksalt, men det er jo vilkårene, lyder det fra Jens Kr. A. Møller, der dog roser pakken for at indeholde nogle positive takter.
Enslydende melding kommer Nykredits direktør for Landbrug, Poul Erik Jørgensen, med.
- Ser man bort fra hvem, der skal betale, som vi er utilfredse med, så synes jeg, at det ser ret fornuftigt ud, det der er lavet, siger han.
Nem og enkel pakke
Poul Erik Jørgensen fortæller, at han synes, at pakken er en nem enkelt måde, at få hjælpen til at virke bredt på, da den ikke er noget, som skal ned at godkendes i EU-systemet, som det ellers ofte er tilfældet ved den slags pakker.
Og både Poul Erik Jørgensen og Jens Kr. A. Møller mener, at det er positivt, at man sender et klart signal om, at man gerne vil have et konkurrencedygtigt fødevareerhverv i Danmark. Rammebetingelserne er og bliver den største udfordring for dansk landbrug.
- For mig er det faktisk det mest positive ved det her, at man viser, at man også i fremtiden gerne vil have et landbrugserhverv, der faktisk betyder noget for samfundsøkonomien i Danmark. Det akutte problem som enkelte bedrifter kæmper med lige nu, hjælper det her nemlig ikke på lige med det samme, lyder det fra Jens Kr. A. Møller.