VILJE: Selvom Line Thorning Jørgensen har været ude for en alvorlig rideulykke, som gjorde hende delvis lam, fortsætter hun med at stige til hest. Og hun stopper først med ridningen, når medicinen ikke længere tager de værste smerter.
Når 33-årige Line Thorning Jørgensen færdes udenfor stalden ved sit hjem i Hejls vest for Christiansfeld, er det som regel med hjælp fra krykker eller kørestol. Men så snart hun kommer indenfor stalddøren, bider hun smerten og besværet i sig for at træne dressur til hesteryg.
Ridning har været en stor del af Line Thorning Jørgensens liv, siden hun var 10 år, og et lammet ben vil hun ikke have, skal forhindre hende i at dyrke sin sport.
- For mange, der har et handicap, er ridning ellers sundt. Men for mit vedkommende slider det mere på kroppen, end det gavner. Jeg får morfin mod de værste smerter, og jeg er godt klar over, at jeg ikke kan blive ved med at ride resten af livet. Men jeg bliver ved, så længe kroppen og morfinen tillader det. Ridning er livskvalitet for mig, fastslår Line Thorning Jørgensen, mens hun humper rundt om hesten Colani-Star og gør den klar til dagens træning.
Enten død eller grim
Den viljestærke rytter har ikke altid været afhængig af benstøtte, krykker og kørestol. 6. juni 2001 deltog hun i et springstævne i Horsens, hvor ponyen pludselig stejlede og kastede hende bag over og i jorden.
- Alting gik så stærkt i tiden efter, men jeg husker, at jeg på et tidspunkt vågnede op på hospitalet og så min mor og mand stå grædende og kigge på mig. Jeg tænkte, at de græd, fordi jeg enten var død, eller fordi jeg var blevet ret grim, siger Line Thorning Jørgensen, der ved ulykken havde brækket kæben, bækkenet og skambenet, samt fået beskadiget iskiasnerven i den ene side.
Men det var først cirka ni måneder efter ulykken, at de barske realiteter for alvor gik op for lægerne og hende selv. Iskiasnerven var så hårdt medtaget, at det ene ben var lammet.
Line Thorning Jørgensen træner hver dag, og ofte har hun selskab af sin søn, Tobias Thorning Jørgensen, på 10 år. Han har arvet sin mors interesse for ridning og deltager også i flere stævner.
- Det er en ting, vi har sammen, os to, smiler Line Thorning Jørgensen, mens hun og sønnen trækker hver sin hest ind i ridehallen.
Fantastiske oplevelser
Line Thorning Jørgensens benstøtte bliver parkeret i et hjørne af hallen, og hun svinger sig hjemmevant op i sadlen.
- Efter, at jeg er blevet lam, har jeg fået så mange fantastiske oplevelser med ridesporten. Faktisk er jeg overbevist om, at jeg slet ikke var kommet i nærheden af det, jeg i dag har opnået, hvis ikke jeg var kommet til skade. Økonomisk havde jeg for eksempel ikke haft råd. Og så havde jeg heller ikke mødt nogle helt fantastiske mennesker, som har lånt mig heste at træne på, siger Line Thorning Jørgensen.
Og det er ikke småting, Line Thorning Jørgensen har opnået med sin viljestyrke. Hun er en af blot fire eliteryttere Dansk Handicap Idræts Forbund. Hun har deltaget i Handicap OL i dressur i 2004 og 1008, flere VM'er og EM'er, samt modtaget Keep Living Prisen som årets handicapidrætsudøver i 2004.
En af Line Thorning Jørgensens næste store mål er at kvalificere sig til Handicap OL i 2012. Men det bliver nok også det sidste, vi vil se til hende på eliteplan:
- Det ville være den perfekte afslutning på min karriere. Jeg vil dog ikke stoppe med at ride, men blot fortsætte på »hyggeplan« sammen med min søn, siger hun.