Limousinerne, der fra næste uge skal fragte toppolitikerne rundt ved klimatopmødet, blev i går tanket op med halm-benzin. Guldgruben for landmænd udebliver dog, for den bliver næppe brugt af den brede befolkning i Danmark foreløbigt.
Når Connie Hedegaard, der ind til hun bliver EU-Kommissær tituleres som minister for FN's klimakonference i København, og de øvrige toppolitikere fra næste uge vil bevæge sig rundt i København, sker det i miljørigtige biler.
I alt 30 Volvo S80-limousiner samt 10 Volvo V70 vil således køre rundt med biobrændstof produceret på basis af halm. Brændstoffet hedder E85, og består af 85 procent bioætanol. Dermed sparer det også 85 procent CO2 i forhold til almindelig benzin.
- Halmen vi har brugt til at lave den biobrændstof, som bliver brugt under klimatopmødet er lavet af helt almindelig dansk halm. Den kommer fra de kraft- varmeværker, som Dong Energy i forvejen indkøber sin halm til rundt omkring i landet, siger Michael Persson, der er vicedirektør i Dong Energy's teknologiselskab Inbicon.
Rationen af E85, som bruges er alt sammen lavet på Inbicons pilot-anlæg i Skærbæk.
I går kunne Michael Persson så også sammen med direktører fra Novozymes, Statoil, Danisco og Udenrigsministeriet se til mens otte af de Volvo S80-limousiner, der skal bruges til topmødet blev fyldt op med biobrændstoffet, ved en Statoil-tank i Københavns Sydhavn ikke langt fra Bella Centret, hvor klimatopmødet finder sted.
Ingen gevinst til landmænd
Selvom der nu er kommet gang i bioætanolen, er det dog ikke fordi, at de danske halmleverandører skal begynde at glæde sig over, at Dongs indkøb af halm vil stige voldsomt i den kommende tid, fordi der skal produceres en masse bioætanol.
Fra 2010 vil Statoils danske kunder godt nok begynde at kunne tanke biobrændstoffet, men den halm der skal bruges, indgår allerede i de kontrakter, som Dong har tegnet.
- I Danmark får vi ikke for alvor gang i brugen af det her før rammebetingelserne laves om, siger Michael Persson.
Han fortæller, at tager man for eksempel et ton halm og laver el og varme af det, så får man et pænt tilskud til det, men tager man et ton halm og laver ætanol af det, så får man ikke noget tilskud til den del.
- Så for os operatører kan det altså bedre betale sig at brænde halmen af i kraft- varmeværk og producere el og varme af det end det kan betale sig at konvertere det til ætanol, som vi kan putte i benzintanken. Det synes vi, er selvfølgelig er rigtig ærgerligt. Man burde få samme tilskud til begge dele, siger Michael Persson.
Budskab skal ud til verden
Selvom det ser svært ud lige for tiden med at få bioætanolen baseret på halm igennem i Danmark, så håber Michael Persson, at budskabet om limousinernes biobrændstof ved klimatopmødet i København alligevel når bredt ud i verden.
- Det her med rammebetingelserne er en dansk problemstilling. Klimatopmødet er dog en stor international begivenhed, så når det bliver brugt her, så er det også samtidig et signal til hele verden, at bioætanolen er her og er klar til at blive brugt, siger Michael Persson.