GRÆSNING: Tre lodsejere har dannet et græsningslaug i Varde Ådal, der skal fremme den specielle natur i området – men også give et unikt produkt, når kødet skal sælges.
De flade enge omkring Billum ved Varde danner ramme om et stykke specielt stykke vestjysk natur, og er samtidig landbrugsjord. De to ting vil et nyt græsningslaug i Billum gøre sit til at kombinere på bedste vis, da man med afgræsning vil fremme de oprindelige planter samtidig med, at man gennem foderet skaber et produkt med en unik smag.
- Det er noget, der har udviklet sig over lang tid, hvor vi har gået og tænkt på det og snakket om det. Vi har kigget på de forhold, som vi nu engang har herude, og hvilke muligheder, der var med foder. Vi vil skabe et godt egnsprodukt, der kan være med til at sikre plante- og dyrelivet, fortæller Niels Morten Ø. Nielsen, der ejer de 130 stude og kvier, som indgår i projektet, og som resulterer i kødet fra Varde Ådals Kød.
Man satser på, at de salttålende planter, der findes naturligt i området vil skabe kød, der falder i forbrugernes smag, og at de gode forhold vil skabe endnu større interesse. Derfor havde græsningslauget inviteret til åbent hus den 9. september, hvor omkring 150 gæster benyttede lejligheden til at se nærmere på jorden, der ejes af tre lodsejere.
- i vil gerne vise, at det er bedre at spise kød, der er produceret her. De har et godt liv i den tid, hvor de er her, og det er jo altid dejligt at se dyr, der græsser i naturen. Det giver os også en sjovere kontakt med køberne, frem for bare at ringe til slagteriet, når dyrene er klar til afhentning, siger Niels Morten Ø. Nielsen.
Afgræsning er meget positivt
At afgræsning i Varde Ådal er andet en bare en måde at fodre dyrene på, fik de besøgende fortalt af naturvejleder Tom Vestergård, der er naturvejleder på det nærliggende natur og kulturformidlingscenter Myrthuegård.
- Afgræsning er noget af den mest positive indflydelse, som mennesker kan have på naturen herude. Det sørger for at den oprindelige vækst kan vokse, og det fremmer også engfuglenes yngel, da de har behov for ganske særlige forhold. Vi har opfundet et ord for den her måde at driver landbrug på, som vi kalder kulturel landbrugsdrift. Populært sagt sørger det for, at storken kommer, og på den måde fremmer det en del af vores kultur, beretter Tom Vestergård, der sendte en del af fremmødte ud i de våde arealer i både bare tæer og gummistøvler. Formålet var at vise, at afgræsningen giver for eksempel viben optimale ynglebetingelser, og de sikres gennem en tilbagevenden til den oprindelige flora. Derfor får kvier og stude også en fremtrædende rolle i naturvejlederens arbejde på de våde enge.
- Vi har et projekt, som vi kalder Operation Engsnare, der går ud på, at hæve vandstanden i engene. Det her område er nu ikke med i projektet, men er stadig under vand, når det står højt. Derfor skal planterne kunne tåle vand, og det kan de oprindelige planter, lød det fra en inspirerende Tom Vestergård, som også var klar over, at der var et landbrugsmæssigt aspekt af projektet.
- De her planter er den sunde del af kødet, som gør det til noget specielt. Her kommer næringsstofferne direkte fra havet, og man skal da også være klar over, at projektet har til formål at sikre, at vi får noget godt at spise.
Tekst og fotos: Lars Dyhr Hansen
Fakta om Varde Ådal Kød og græsningslauget
Græsningslauget i Billum involverer tre lodsejere.
Det samlede areal er på omkring 40 hektar, hvor omkring 130 stude og kvier skal græsse.
FødevareErhverv og EU har givet tilskud til opsætning af hegn, fangefold mv.
Varde Ådal Kød får dyrene slagtet hos Tistrup Slagtehus.
Billede 1229:
Omkring 150 fremmødte fyldte gårdspladsen, da Varde Ådal Kød viste projektet frem.
Billede 1235:
Gæsterne kom tæt på både stude og natur.
Billede 1238/1239:
De græssende stude og kvier skal sikre både fugle og flora på engene omkring Billum.