Forrige torsdag morgen klokken ni var tågen netop lettet over Midtsjælland. Med god sans for de sjællandske planteavleres dagsskema i høsttiden, lykkedes det arrangørerne fra Gefion at samle godt 100 mennesker til demonstration af stub- og såmaskiner på en mark nær St. Merløse til et hurtigt formiddagsarrangement. Ved middagstid var de fleste draget hjem for at smøre mejetærskeren og fortsætte høstabejdet.

Efter en kort introduktion fra planteavlskonsulent Leif Kildeby Nielsen, kunne maskinkonsulent Hans Henning Sørensen ridse op, hvilke grundprincipper, de fire deltagende stubbearbejdningsredskaber skulle følge.

- Der er to typer med stive tænder har vi bedt om at arbejde i 15 centimeters dybde, mens de to tallerkenredskabet skal arbejde så dybt som muligt, forklarer maskinkonsulenten om opdraget til traktorpiloterne.

2,9 kilo raps pr. hektar
Demonstrationen af de fire forskellige stubredskaber blev fulgt op af såning af raps i store demonstrationsparceller.

- Lidt tidligt at så raps, lød det blandt de forsamlede, der dog medgav, at enkelte allerede er i gang derhjemme.

Leif Kildeby Nielsen, der har fastlagt demonstrationsplanen, vil sørge for, at der i den kommende tid er skiltning på marken og har tillige planer om tage erfagrupper med til demonstrationsmarken, så folk ved selvsyn kan bedømme de forskellige maskiners arbejde, når rapsen er spiret frem.

- Vi har givet alle såsystemerne besked om at indså maskinerne til 2,9 kilo raps pr. hektar. Kun den helt enkle løsning med stubharven og den eldrevne spreder, der vel egentlig mest er tænkt til efterafgrøder, har fået lov til at køre med en højere udsædsmængde. De har indstillet sprederen til 4,5 kilo pr. hektar, forklarer planteavlskonsulenten.

Mangler kun hveden
Det er Klaus Flemming Pedersen, Heinemosegård i Kirke Eskildstrup, der ejer marken på Have Borupvej i St. Merløse, hvor demonstrationen foregik. Han havde på det tidspunkt allerede høstet 200 hektar ud af de i alt 500 hektar, han skal høste i år.

- Vi har en svineproduktion og bruger derfor en hel del vinterbyg til søerne. Derfor er vi ofte langt med høsten på det tidspunkt, de fleste her på egnen går i gang.

Den sjællandske svineproducent og vært for demonstrationsmarken har tillige høstet sine arealer med græsfrø og vinterraps, så det nu kun er hveden, der resterer.

- Normalt kører vi gylle ud på det areal, hvor der skal være vinterraps, men det undlod vi her, hvor demonstrationsparcellerne anlægges. Jeg tror dog, vi gør denne her mark færdig i dag, nu vi er i gang. Det er lidt tidligt at så vinterraps, som vi normalt sår omkring 15. august.

Halmen forsinker
Klaus Flemming Pedersen betegner ikke sig selv som fundamentalist, når det gælder jordbearbejdning.

- Jeg har da stadig en plov, men dyrker stort set det hele som pløjefrit. Det betyder, at næsten al halmen snittes og nedmuldes. Det er jo det princip, der anbefales ved pløjefri dyrkning, hvor det er gunstigt at få en fremspiring i det falske såbed straks i stedet for at miste 14 dage på grund af halmen.

Tidligere arbejdede Klaus Flemming Pedersen med halm, men det er han stoppet med.

- Jeg synes simpelthen altid, man ender med at være bagud med tingene, når der er halm involveret. Det er næsten umuligt at nå at få al halmen væk, og så ender det altid med, at der ligger noget og får regn. Det, vi laver i marken nu, er næste års afgrøde og så hjælper det ikke at starte med at være bagud, begrunder han.

Pløjefri dyrkning