Det er i dag Danmark Miljøundersøgelser, der fører de officielle vildtudbyttestatistikker. For fasanernes vedkommende skydes der omkring 800.000 årligt. Det svinger noget, blandt andet afhængigt af bestanden af ræve. En reduktion af ræve i midten af firserne betød en vækst i bestanden af fasaner især i Jylland og på Bornholm.

Fasaner er et populært jagtbytte og vil formentlig også fremover toppe i antal ved vildtparaderne i forbindelse med større jagter. Det glæder ikke mindst ejerne af jagtrettighederne, som lejer ud til konsortier eller selv tilrettelægger jagter. Men det glæder også jægerne, som får en god naturoplevelse med gode muligheder for et pænt udbytte.

25.000 fasaner i Davinde
- Det glæder også de besøgende i skovene, siger skytte og ejer af Fasaneriet i Davinde, Søren Møller Jensen. Han har i mere end 25 år opdrættet fasaner til udsætning i forbindelse med sit arbejde som skytte på Sanderumgaard i udkanten af Odense Kommune.

Fasaneriet i Davinde opdrætter omkring 25.000 fasaner om året, som udsættes mellem den 10. juli og 15. august.

Søren Møller Jensen siger, at de officielle tal på 800.000 skudte fasaner er alt for lavt sat.

- Der er mange udenlandske jægere på jagt i Danmark. De har ikke tradition for indberetning af jagtudbyttet. Mit bud på antallet af fasaner, der skydes under jagter i Danmark er nærmest det dobbelte.

Søren Møller Jensen har autorisation som opdrætter og henter sine fasankyllinger hos udvalgte rugerier i Polen.

Dyrevelfærd
- Vi får den samme gode kvalitet, som hvis vi selv stod for hele processen, fastslår Søren Møller Jensen. Men arbejdslønnen og omkostningerne er desværre blevet for høje herhjemme til, at det kan betale sig også at stå for udrugningen.

Fasaneriet i Davinde består af en hal på små 1000 kvadratmeter. I tilknytning til hallen, der er opdelt i en række volierer, er der udendørs løbegårde med en dybde på 18 meter, hvor fasanerne går på græs.

- Det er vigtigt af have sunde kyllinger og undgå stress, siger Søren Møller Jensen. Fasankyllinger præges i de første fire til seks levedage. Ved at give dem ro og gode forhold undgår man fjerpilning. De skal have mørke og varme, og de skal have mulighed for lys og naturlig adfærd. De skal have en overdækket løbegård med sol og læ, og de skal have siddepinde.

Fødemulighederne
- Med moderne landbrugsdrift er fødemulighederne for andet jagtbytte som harer og agerhøns desværre ikke særligt gode. Heldigvis er der en udvikling i gang med bræmmer og insektvolde. Det hjælper på bestanden. Det er biotoperne, der er bestemmende for en god og harmonisk udvikling.

Fasanopdrætteren påpeger, at når der kommer gode betingelser for agerhøns, breder bestandene sig, og det tiltrækker også andre dyr og insekter. Man ser derfor både tornskade, tårnfalk, musvåge og pindsvin, men også rotter.

- Revirplejen skal være i orden, så er rammerne lagt for et varieret dyreliv og sunde bestande, siger Søren Møller Jensen.