Danske landsbyer ligner hinanden meget. Fremover skal de fokusere mere på deres egne særkender, hvis de fortsat skal trække tilflyttere til.
Årets Tour de France er netop overstået. De, der har fulgt løbet på tv, har ikke kun set voksne mænd jagte hinanden på cykel, men har også kunnet følge Jørgen Leths mange kommentarer om, hvad der er specielt ved de forskellige egne, som rytterne er kørt igennem.
Skulle løbet køres i Danmark, ville der måske ikke være helt så meget at tale om, mener landdistriktskonsulent Peter Holst.
- Har egnene den type kendetegn i Danmark? Er der noget, man kan bygge på i fremtiden? spørger han, og giver selv en del af svaret:
- Det er som om de fleste af de bevægelser, der er gået hen over Danmark siden 1864 har været landsdækkende. Man fik andelslandsbyerne, men de blev ens.
Har potentialet
Jens Holst opfordrer til, at landsbyerne begynder at fokusere mere på, hvor de skiller sig ud fra alle de andre. Han fremhæver Jyderup som et godt eksempel. Godt nok er det ikke ligefrem en landsby længere, men byens satsning på at blive et kulturelt fyrtårn har båret frugt. Etableringen af Vestsjællands Arbejdende Kunstværksted trækker kunstnere til fra hele landet - og også fra andre lande.
Flere landsbyer rundt omkring på Sjælland har allerede potentialet til at bygge tilsvarende identiteter op, mener han.
Stestrup på Midtsjælland kunne eksempelvis blive til »Æblelandsbyen« på grund af de mange plantager i området - ikke mindst den, der ejes af politikeren Ritt Bjerregaard. Der har allerede været tanker fremme om at omdanne byens gamle mejeri til mosteri, og det er den type initiativer, der kan være identitetsskabende.
Men man kan også bygge helt nye identiteter op ved for eksempel at satse på bestemte befolkningsgrupper.
- Hver landsby kan ikke lave det hele. Men man kunne for eksempel satse på at lokke seniorer til med et velfungerende lægehus, specielle stier med plads til kørestole, et stærkt plejehjem. Et sted, hvor der ikke flytter en motorcykelklub ind henne om hjørnet, og hvor det ikke vrimler med skrigende børn. Et andet sted kunne man så gøre det godt for børnefamilierne med egnens bedste børnehave og masser af legepladser. Mulighederne er uendelige, siger Peter Holst.
Nye initiativer
Der er forskellige landsdækkende initiativer undervejs for at styrke landdistrikterne. Det ene stammer fra regeringens Grøn Vækst, hvor der skal afsættes 150 millioner kroner til at få ryddet ud i de mange faldefærdige bygninger rundt omkring. Det giver Peter Holst dog ikke meget for.
- Hvis man brugte alle pengene bare i Holbæk Kommune, kunne man måske dække en tredjedel af behovet. Det er en dråbe i havet. Det er signallovgivning.
Det andet projekt har han betydelig mere fidus til. Landdistrikternes Fællesråd har netop lanceret projektet »Blomstrende Landsbyer«
- Jeg synes, ideen er rigtig god. Landsbyerne vil begynde at konkurrere, og der vil være mulighed for at præmiere landsbyer, der sætter gang i tingene. Det vil også gøre politikerne mere interesserede i at bygge noget op, mener Peter Holst.