Hvad gør man, når man både har klimaproblemer, samtidig med at landbruget skal levere mad til en stigende befolkning? Jo, i Kenya har man ringet efter hjælp i Danmark.

Det er nu mundet ud i, at landmændene i det vestlige Kenya fremover får hjælp fra et nyt internationalt samarbejde, der bygger på den danske andelstanke og skal vise, hvordan grøn omstilling sker ude i marken, i stedet for i mødelokalet.

Tirsdag den 28. oktober blev projektet, der hedder Tunza officielt indviet i Homabay ved Victoriasøen. Bag står FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), Landbrug & Fødevarer, og landbrugsorganisationer fra Finland og Holland – herunder den hollandske andelsorganisation Agriterra.

Eksporterer tankerne bag treparten

Projektet finansieres af Green Climate Fund med 50 millioner dollars og omfatter omkring 130 andelsselskaber i Lake Region Economic Bloc. De repræsenterer tilsammen 80.000 kenyanske landmænd, som får støtte til at gøre produktionen mere klimavenlig, robust – og til at skabe nye grønne arbejdspladser.

- I Danmark har vi med treparten vist, at landbruget kan være en del af klimaløsningen. Med Tunza tager vi næste skridt og deler de erfaringer, vi har opbygget gennem andelsbevægelsen, så kenyanske landmænd kan stå stærkere i en tid, hvor klimaet ændrer sig for hver sæson, siger Flemming Nør-Pedersen, viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

Tunza fokuserer på seks centrale værdikæder: mejeri, te, kaffe, fjerkræ, frugttræer og grøntsager. Målet er at vise, at man kan øge produktionen og samtidig reducere udledningerne.

- Klimahandling må ikke stå i modsætning til udvikling. Hvis vi vil bekæmpe sult og reducere udledninger, skal vi tænke smartere – ikke stoppe produktionen, men gøre den mere effektiv. Og dele vores viden og løsninger. Det er præcis det, Tunza handler om, siger Flemming Nør-Pedersen.

Ved åbningen af Tunza-projektet i Kenya deltog repræsentanter fra FAO, Landbrug & Fødevarer, Agriterra og kenyanske myndigheder. Længst til venstre ses head of policy for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles, Tobias Gräs. Foto: L&F

Ved åbningen af Tunza-projektet i Kenya deltog repræsentanter fra FAO, Landbrug & Fødevarer, Agriterra og kenyanske myndigheder. Længst til venstre ses head of policy for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles, Tobias Gräs. Foto: L&F

Når erfaringer krydser grænser

Projektets rygrad er de såkaldte agripoolere – erfarne landmænd, rådgivere og medarbejdere fra andelsselskaber i Danmark, Finland og Holland, som rejser til Kenya for at dele deres viden.

- De kenyanske landmænd ejer deres egne andelsselskaber, og det er dér, forandringen skal ske. Vores opgave er at give dem de redskaber og erfaringer, vi selv har lært af – og få dem overført til den måde, de driver landbrug, siger Morten Boje Hviid.

Tunza ventes at reducere Kenyas CO₂-udledning med 1,2 millioner ton frem mod 2030 og 4,2 millioner ton inden 2045 – svarende til næsten en ottendedel af effekten fra den danske grønne trepartsaftale.

Samtidig skabes tusindvis af nye arbejdspladser og adgang til investeringer gennem kenyanske banker.

- Tunza er ikke bare et udviklingsprojekt, det er en ny måde at tænke global klimahandling på. Vi viser, at landbruget kan være en drivkraft for både klima og vækst, når man organiserer sig og handler sammen, siger Flemming Nør-Pedersen.

Danske agripoolere søges

I forbindelse med projektet søger Landbrug & Fødevarer nu danske landmænd, rådgivere og andelsansatte, der har lyst til at deltage som agripoolere og rådgive kenyanske landmænd om fodring, klimaindsatser, teknologi og andelsledelse.

- Vi får brug for mange forskellige kompetencer, og derfor skal man bare byde ind. Som agripooler bliver man en del af et internationalt fagligt netværk og får indblik i, hvordan landbruget udvikler sig globalt. Man bidrager til noget større – men får også selv noget værdifuldt med hjem, siger Flemming Nør-Pedersen.

Forløbene varer typisk en uge og planlægges i samarbejde med Agriterra, som matcher danske rådgivere med kenyanske andelsselskaber.

- Danmark er blandt de lande, der er bedst til at producere fødevarer effektivt og med lav klimapåvirkning. Det forpligter både nationalt og globalt, siger Flemming Nør-Pedersen.