Innovationscenter: Dansk landbrug har meget at byde på i EU-sammenhæng

Inden året er omme, bør det danske EU-formandskab have præsenteret den danske model vedrørende en grøn omstilling af landbruget for de øvrige EU-medlemslande.

Det mener Seges Innovations Direktør for Innovation, Lisbeth Henricksen. Hun hentyder naturligvis ikke mindst til aftalen om den grønne trepart, hvor forskellige interessenter har sat sig sammen for med blandt andet CO2-afgifter og jordudtagning at presse sig selv og hinanden til at reducere erhvervets klimapåvirkning.

- Én ting er at sætte mål i klimakampen. Noget andet er at skabe rammer i de enkelte medlemslande, der understøtter de ønskede klimahandlinger hos forbrugere, politikere samt virksomheder på tværs af brancher og værdikæder. Her har vi især på landbrugsområdet noget at byde på i Danmark, som andre lande uden tvivl kan lade sig inspirere af, siger hun.

Viden er essentiel

Seges Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Det sker ved at koble faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke både i stalden og på marken samt i hele værdikæden fra jord til bord.

Direktør Lisbeth Henricksen er selv uddannet agronom. Hun fortæller, hvordan især to oplevelser i nyere tid har overbevist hende om nødvendigheden af at udbrede det, hun betegner som en dansk succeshistorie om grøn omlægning:

På træffet Oxford Farming Conference – hvor politikere samt landmænd og fødevareproducenter hvert år udveksler idéer, holdninger og erfaringer med hinanden – fik hun således dén melding, at sådan noget som den grønne trepartsaftale i Danmark kun kan lade sig gøre i et lille land. Og et sted, hvor man har en helt anden tradition for samarbejde på tværs af eksempelvis miljø- og landbrugsorganisationer.

Derefter deltog Lisbeth Henricksen i en paneldebat på Folkemødet på Bornholm, hvor blandt andre Moderaternes Europa-parlamentariker Stine Bosse gjorde opmærksom på, hvordan den øgede fokus på forsvars- og sikkerhedspolitik plus forsyningssikkerhed har skubbet klimaet langt ned på den europæiske prioriteringsliste.

Klimaforandringer er stadig en trussel

- Det gjorde mig bevidst om, hvor vigtigt det er at dele det, vi gør herhjemme, med andre lande, så de kan lære af os. For godt nok er trepartsaftalen unik, og nej, man kan ikke som sådan eksportere modellen eller anvende den én til én andre steder. Men netop fordi den store, grønne bølge, som Greta Thunberg og andre i sin tid satte gang i, er faldet noget i tempo, er det afgørende, at vi får bygget nogle konstellationer op på tværs af landegrænserne, der i form af viden, teknologi og forskning kan være med til at nedbringe emissioner. For husk, at hvis de globale grader fortsætter med at stige, så stopper det hele jo. Også fødevareproduktionen, siger Lisbeth Henricksen.

Fordi landbruget står for en betragtelig del af udledningerne i Europa, vil det ifølge direktøren være oplagt for det danske EU-formandskab at præsentere den danske model for grøn omstilling for resten af EU's medlemslande. Ovenikøbet i en tid, hvor den kommende europæiske landbrugsreform – CAP’en – er til forhandling.

I dette halvår har den danske statsminister Mette Frederiksen som ny formand for EU’s formandskab blandt andet haft til opgave at overbevise de kritiske røster i unionen om, at det fortsat giver mening at have ambitiøse klimamål, samtidig med der naturligvis skal oprustes på forsvar, energi og anden infrastruktur.

Efter endnu en sommer og endnu et år med høje varmegrader i både Danmark og resten af Europa er der ingen tvivl om, at klima fortsat står højt på radaren i Europa, selvom politikernes klimafokus er mindre end før Ukrainekrigen, Trumps tiltræden og den generelle geopolitiske usikkerhed. EU-Kommissionen har da også fremlagt et klimamål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990-niveauet. Selvom der har været kritik af udspillet fra eksempelvis Frankrig, er der – mener Seges Innovation – tale om et ambitiøst, balanceret udspil, der understreger, at Europa fortsat er nødt til at prioritere klimaet højt.

Samarbejde og ressourcer

Det gælder altså om at sikre planetens velbefindende mange årtier frem i tiden, trods den aktuelle geopolitiske uro og de uroligheder, der uden tvivl kommer på den ene eller anden måde i fremtiden. Det er her, trepartsaftalen i Danmark eventuelt vil kunne inspirere.

- Idéen med at sætte parterne sammen for at finde fælles løsninger og derefter sætte ressourcer bag at gøre dem til en realitet er helt sikkert noget, der vil kunne sætte turbo på at reducere udledningerne af klimagasser i andre lande. Og mange nationer døjer jo også med mange af de øvrige udfordringer, som treparten tager bestik af, fortæller Lisbeth Henricksen.

Hun understreger, at såvel Dansk Industri som Landbrug & Fødevarer er de egentlige lobbyister, som forsøger at få blandt andet den danske regering i tale på dette område. Seges Innovation arbejder samtidig egenhændigt og sideløbende med klima ud fra en faglig og vidensbaseret vinkel – det kan være i form af deltagelse i forskellige arrangementer samt ved at blande sig i den offentlige debat – og gør i øvrigt, hvad man kan for at italesætte behovet for et samarbejde også på internationalt niveau mellem parter i fra-jord-til-bord-segmentet.

Den danske måde at tackle grøn omstilling på er ifølge Lisbeth Henricksen så enestående, netop fordi modellen både indebærer et tæt samarbejde mellem landmænd, virksomheder, forskere og organisationer om udvikling og implementering af klimaløsninger, men også en målrettet retningssætning og prioritering af ressourcer fra det offentliges side.

- Denne tilgang er unik og findes mig bekendt ikke i nogle andre EU-lande eller resten af verden for den sags skyld, lyder det.

Selv med i et af udvalgene

Et aktuelt eksempel på den danske model er naturligvis den grønne trepartsaftale, hvor Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening er gået sammen om at løse landbrugssektorens klima- og naturudfordringer med 40 milliarder kroner bevilget til formålet fra regeringens side.

Bemærkelsesværdigt er det også, at repræsentanter for landbrug, industri, universiteter, vidensorganisationer og ngo’ere i Danmark er sat sammen for at drøfte, hvordan ressourcerne skal prioriteres i de kommende år til udvikling og modning af klimavirkemidler og -teknologier. Det kan være alt fra gyllekøling, der reducerer udledningen af metan fra stalden, til pyrolyse, hvor biomasse opvarmes og omdannes til biokul, der efterfølgende kan spredes på marker.

- Seges Innovation har en plads i udvalget, og der er for mig ingen tvivl om, at den tætte inddragelse af de forskellige aktører kombineret med en klar politisk forankring er noget, der virkelig kan rykke ved den grønne omstilling. Et tilsvarende forum – og ikke mindst tankerne bag – kunne uden tvivl også give mening i andre lande, hvor der i langt mindre grad er tradition for at invitere de forskellige parter ind i beslutningsprocesserne, siger Lisbeth Henricksen.

- At dele Danmarks tilgang, viden og erfaringer er noget, der vil gavne os alle og ikke mindst planeten. Måske andre lande ligefrem kan udvikle deres egne modeller med afsæt i deres respektive nationale styrker, behov og udfordringer, tilføjer direktøren – som understreger, at Danmark naturligvis også skal suge til sig og lære af de øvrige landes klimaerfaringer, hvor det giver mening.