Tallene støtter kritik: Færre bioordninger at vælge mellem i Danmark

Mens nogle EU-lande har mere end et dusin grønne landbrugsordninger, må danske landmænd nøjes med blot få. En ny EU-rapport viser markante forskelle i, hvor mange såkaldte bio-ordninger, på engelsk kaldet eco-schemes, medlemslandene har indført under den nuværende fælles landbrugspolitik, der også kaldes CAP’en.

Bioordninger blev indført som et centralt værktøj i CAP 2023-2027 og skal belønne landmænd, der går længere end de almindelige miljø- og klimakrav. Det kan på europæiske plan for eksempel være gennem efterafgrøder, blomsterstriber, skovrejsning, lavere gødningsforbrug eller mere græsning. I Danmark har man i høj grad fokuseret på at tage jord ud af dyrkning gennem ordningerne.

Landmændene får økonomisk støtte for at gennemføre disse tiltag, og medlemsstaterne bestemmer selv, hvordan ordningerne skal se ud – og hvor mange de vil tilbyde.

158 eco-schemes i EU – men store forskelle mellem landene

De 27 medlemsstater tilsammen indført 158 forskellige eco-schemes. Det er blevet opgjort af EU CAP Network. Men tallene viser store forskelle i, hvor mange der er at vælge imellem.

Litauen topper med omkring 16 ordninger, mens Holland, Frankrig, Ungarn, Nederlandene og Slovakiet har valgt en mere samlet model med en bred ordning, der dækker mange typer miljøindsatser.

Danmark ligger i den lave ende med blot fire eco-schemes, der primært fokuserer på arealtiltag som lavbundsjorder og blomsterbrak. I gennemsnit har hvert EU-land indført omkring seks ordninger, men forskellene er markante. Fra én til over femten.

Rapporten peger på, at antallet af ordninger afspejler de enkelte landes strategi. Nogle vægter enkelhed og administration højt, mens andre ønsker fleksibilitet og lokal tilpasning.

Det er svært at sammenligne, hvilke lande, der præcist har fået flest grænne forbedringer for pengene. Men Danmark har kæmpet med at få nok til at søge bio-ordningerne, så der det første faktisk gik penge til spilde, da de ikke blev søgt.

Dengang blev ordningerne kritiseret af L&F for at være så smalle og fåtallige, at ikke mange fandt dem attraktive. Derfor er de kun fire eco-schemes altså blevet et kritikpunkts mod den danske plan for landbrugsstøtten.

Færre ordninger – mindre fleksibilitet

Ifølge EU-rapporten kan få, brede eco-schemes gøre det nemmere for landmændene at deltage, men samtidig mindske mulighederne for at målrette indsatsen. Omvendt giver mange ordninger mere præcision og bedre geografisk tilpasning – men med større administrativ byrde.

For den fynske landmand Lars Iversen, formand for Landbrug & Fødevarer Centrovice, er forskellen ikke bare et tal på papir. Han den mærker den i hverdagen.

- Jeg har lige været på studietur i Holland, hvor landmændene har omkring 25 eco-schemes til rådighed, mens vi har blot fire af slagsen i Danmark. Det er da helt uforståeligt, har Lars Iversen tidligere fortalt i en tidligere artikel i Effektivt Landbrug.

Men ifølge ham ligger begrænsningen ikke i EU-systemet, men i de valg som de danske lovgivere har taget.

Det er altså ikke EU men derimod den danske stat, der begrænser vores muligheder for at lave miljøtiltag.