En nationalpark i Det Sydfynske Øhav skal hvile på fire ligeværdige ben, nemlig natur, kultur, fritid og erhverv.

Alligevel vil det blive vanskeligere at drive fuldtidslandbrug i området, hvis nationalparken bliver en realitet.

Det vurderer godsejer Christian N.B. Ulrich, Skjoldemose, som er blevet udpeget til landbrugets stemme i den styregruppe, der skal undersøge grundlaget for etableringen af en nationalpark i det sydfynske område.

Hindrer udvidelser
- Når man tænker på den kamp, det allerede i dag er at få lov til at udvide sin besætning, så er jeg sikker på, at nationalparken vil blive brugt som argument for at hindre fremtidige udvidelser af husdyrproduktionen. Det kan jo ikke nytte noget, at der lugter af gylle, når turisterne kommer på besøg, siger Christian Ulrich, der ikke lægger skjul på sin grundlæggende skepsis overfor nationalparkprojektet.

- Foreløbig er der ikke kommet noget frem, som får mig til at synes, at en nationalpark vil være bedre end ingen nationalpark. Og selv om man siger det modsatte, så tror jeg ikke på, at der ikke vil ske indskrænkninger i lodsejernes brugsret.

- Det kan godt være, at det ikke sker de første fem år, men på længere sigt er jeg overbevist om, at en kommende nationalparkbestyrelse vil lægge pres på lodsejerne, for eksempel i form af økonomiske incitamenter, for at få gennemført det, man ønsker gennemført, siger Christian Ulrich.

Ingen demokratisk proces
Det er politikerne i de fem kommuner omkring Øhavet, som har besluttet at undersøge grundlaget for en nationalpark i området. Der er lagt op til en demokratisk proces, hvor borgerne spørges til råds, men Christian Ulrich mener, der ligger nogle demokratiske problemer i processen.

- Man siger, at nationalparken ikke bliver til noget, hvis der ikke er folkelig opbakning til den. Men det står samtidig klart, at der ikke bliver nogen vejledende afstemning – og hvem afgør så, om der er folkelig opbagning, spørger Christian Ulrich.

- Der er jo ikke lagt op til en debat for eller imod en nationalpark, påpeger han. Der er lagt op til, at arbejdsgrupperne skal komme med gode ideer til nationalparken. Det vil sige, at hvis man har en kritisk holdning til projektet, så kommer man meget nemt til at fremstå som en negativ og bagstræberisk person, der ikke vil være med til noget som helst.

Savner konsekvensberegninger
Landbrugets repræsentant i styregruppen peger også på, at der mangler en analyse af konsekvenserne – såvel positive som negative – ved etablering af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.

- Man vil gerne udvikle området, men det kunne man sagtens opnå, hvis man var lidt mere imødekommende overfor erhvervslivet, herunder landbruget. Alle de krav og restriktioner, som man stiller – udover den gældende lovgivning, som naturligvis skal overholdes – er medvirkende til at udviklingen går, som den gør. Det har ikke noget med en nationalpark at gøre, mener Christian Ulrich, som også er medlem af en borgergruppe bestående af flere forskellige faggrupper, som kræver en analyse af nationalparkprojektet.

Ud over de økonomiske og demografiske konsekvenser for borgerne og erhvervslivet i områder har borgergruppen bedt om, at analysen også kommer til at indeholde en reel juridisk vurdering af fremtidige kompetenceforhold for administration af nationalparken og de regler og retningslinjer, der kan tænkes at komme til at gælde for området.

I den forbindelse ønsker borgergruppen blandt andet en konkret vurdering af, om det lokale selvstyre kan sættes ud af spil på planlovens område, når Nationalparklovens § 3, stk. 3 åbner mulighed for, at miljøministeren kan indføre begrænsninger i kommunernes kompetence på planområdet.

Reelt beslutningsgrundlag
Analysen skal give borgerne et reelt grundlag for at vurdere, om en nationalpark er den rette løsning for det sydfynske område, eller om man kan opnå lige så meget ved brug af færre ressourcer.

- Man er gået i gang med projektet uden en reel analyse af, hvad en nationalpark i virkeligheden indebærer for området. Hvad er mulighederne for ekstra beskæftigelse og ekstra erhvervsmuligheder, og hvad er omkostningerne ved det? Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Christian Ulrich.

- Derfor vil jeg opfordre alle lodsejere – ikke bare landmændene, men alle som bor i området – til at sætte sig grundigt ind i, hvad en nationalpark vil indebære og derefter se med kritiske øjne – gerne positivt kritiske øjne – på hele projektet, opfordrer Christian Ulrich, som understreger sin egen skepsis.

- Vi har i forvejen masser af instanser, som styrer og kontrollerer. Hvis vi får en nationalpark, får vi endnu et organ, som skal være med til at bestemme over vores hverdag. Det kan vi sagtens undvære, mener han.