Flere landmænd med »ondt i terminen«

Sommerterminen bliver en af de værste at komme igennem for landmændene. Det er nu, økonomien for alvor strammer til ude på bedrifterne. Hos DLR Kredit er man i øjeblikket ved at sende de landmænd, som ikke har betalt martsterminen, til inkasso, og DLR kan konstatere, at der sket en stigning på 50 procent i forhold til decemberterminen.

- Stigningen er uomtvistelig, men set i et historisk perspektiv er der ikke tale om et skræmmende niveau, understreger adm. direktør i DLR, Bent Andersen, som tilføjer, at DLR på nuværende tidspunkt kun har taget to ejendomme til brugeligt pant.

Han lægger dog ikke skjul på, at den kommende junitermin vil øge antallet af økonomisk nødlidende bedrifter.

- Vi er ikke blåøjede, siger han. Selvfølgelig kommer der flere restancer, flere ejendomme til brugeligt pant og flere tvangsauktioner. Det ville være forkert at sige andet. Men det er samtidig vores helt klare opfattelse, at vi ikke kommer i en situation, der minder om 80’erne.

- En række pengeinstitutter vil også gøre, hvad de kan, for at de landmænd, som skal ud af erhvervet, kommer det på en så human måde som muligt. Alle er klar over, at hvis man begynder at sætte flere ejendomme til salg, så vil priserne falde voldsomt og forværre situationen, for der er ingen købere i markedet i øjeblikket, siger Bent Andersen.

Jordpriserne er ikke kollapset
Jordprisernes udvikling har stor betydning for, hvordan markedet for landbrugsejendomme udvikler sig fremadrettet. Aktuelt tales der om prisfald på op til 50 procent eller mere på landbrugsjord, men ifølge DLR-direktøren er prisfald i den størrelsesorden kun set i forbindelse med tvangshandler.

- Der er mange dommedagsprofetier omkring jordpriserne. Fakta er, at der er meget få handler. I forbindelse med tvangshandler har vi set eksempler på, at 60 hektar jord, som for et par år siden blev købt for 350.000 kroner pt. hektar nu ryger til 175.000 kroner, og så er der naturligvis tale om et prisfald på 50 procent, men det er ikke et dækkende billede af den generelle situation, understreger Bent Andersen.

- Det, vi oplever i markedet i øjeblikket, tilføjer han, det er, at vi er ved at komme tilbage til markedssituationen, som den var i 2006-2007. Det vil sige et prisfald på landbrugsjord på mellem 10 og 20 procent.

Der lånes fortsat penge ud
Bent Andersen peger samtidig på, at jorden hverken er belånt eller bogført til de meget høje priser, som jorden er blevet handler til visse steder i landet, hvor der har været rift om arealerne.

- Ser vi på de vurderinger, vi laver i realkreditten, siger han, så ligger de et sted mellem 200.000 og 250.000 kroner pr. hektar, og lånene er udmålt i underkanten af de 200.000 kroner. Og ser man på landmændenes regnskaber, så er jordkøb på 300.000 kroner pr. hektar hos de fleste bogført til et sted omkring de 200.000 kroner.

Af DLR Kredits regnskab for første kvartal 2009 fremgår det, at udlånet lå på 5,3 milliarder kroner, hvilket er 25 procent lavere end i samme periode 2008. Ifølge Bent Andersen er der imidlertid ikke tale om en voldsom nedgang i udlånsaktiviteten på grund af den aktuelle økonomiske krise.

- 2008 var et helt ekstraordinært år, og i de første fire måneder af 2009 har vi haft et nettoudlån, som næsten matcher 2008. Så det med, at der ikke lånes penge ud i øjeblikket, det passer ganske enkelt ikke. Vi låner penge ud hver dag, siger Bent Andersen.

Fyn går ikke ram forbi, når det gælder bedrifter, som kan få svært ved at betale juniterminen. Hos Centrovice vurderer udviklingschef Kristian Hedeager Nielsen, at omkring 50 medlemmer er i en eller anden form for dialog med deres finansielle partnere om fremtiden for deres bedrift.

- Situationen er kritisk for nogen, men det er svært at sætte tal på, hvor mange der er nødlidende. Nogen er i en proces, hvor de er ved at sælge deres bedrift, andre er i forhandlinger med deres bank og ved på nuværende tidspunkt ikke, hvad udfaldet bliver, fortæller Kristian Hedeager Nielsen.

Ifølge udviklingschefen kan bankerne generelt ikke klandres for den måde, de griber tingene an på.

- Det er aldrig sjovt for en landmand at få besked på, at han ikke kan fortsætte af det spor, han har valgt. Men generelt kan man ikke anklage den finansielle sektor for at være uansvarlig. Vi har set enkelte eksempler, hvor vi undrer os over fremgangsmåden, men de tegner ikke det generelle billede, siger Kristian Hedeager Nielsen.

- Det, man kan anklage bankerne for, er, at krisen skærpes yderligere, fordi de ikke har appetit på noget som helst nyt. Det gør, at værdiansættelserne ryger endnu længere ned, fordi der ikke er nogen, der melder sig ind og siger, at de er klar til at gå ind i markedet, siger udviklingschefen.

Likviditet til erhvervet
Formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, opfordrer pengeinstitutterne til at påtage sig et ansvar i forbindelse med sommerterminen.

- Jeg håber meget, at pengeinstitutterne og bankerne tager deres del af opgaven på sig. Der skal likviditet ud til erhvervslivet i den her periode, og det er vigtigt, at de begynder at have en mere positiv tilgang til det, siger Niels Rasmussen.

- Når vi snakker svineproduktion, fortsætter han, så lysner det, men svineproducenterne skal hjælpes over en periode, hvor likviditeten er meget stram – specielt her i forbindelse med sommerterminen. Det er lige nu, det strammer allerværst til, og hvor erhvervet har behov for hjælp.