Vigtig APV

Svineproducent Carl Høiriis, Hurup Thy, kan være helt rolig. Han har nemlig styr på arbejdspladsvurderingen (APV) på sin ejendom, hvor der er en fuldtids- og en deltidsansat.

- Det er rart at have orden i tingene, hvis arbejdstilsynet nu kommer, siger landmanden.

- Det er der ingen arbejdspladser, der slipper for, understreger miljørådgiver Jørgen Røhrmann fra LandboThy.

Sammen med Carl Høiriis har han brugt to timer på at gennemgå bedriften og efterfølgende to timer på at udfærdige de nødvendige papirer.

- Vi kom godt rundt om hele bedriften. En arbejdspladsvurdering er et rigtig godt initiativ, og det er bestemt ikke nogen belastning, selvom det er et krav, understreger Carl Høiriis.

Rundt om det hele
Arbejdspladsvurderingen startede omkring spisebordet, hvor de generelle emner blev gennemgået, inden landmand og rådgiver gik en tur i stalden og i maskinhuset.

Her overraskede det Carl Høiriis, at man faktisk skulle have en arbejdspladsbrugsanvisning til den spraydåse, man bruger til at mærke grisene med.

- Det er fordi, den er brandfarlig, forklarer Jørgen Røhrmann og peger på det gule skilt, der nu hænger over spraydåserne.

Både han og Carl Høiriis trækker lidt på smilebåndet ad mærkningen ved sprayflaskerne, for ingen af de ansatte er i tvivl om, hvordan og til hvad de bruges.

- Alle midler, der er brandfarlige, ætsende eller lokalirriterende, også bestemte typer af vaskepulver, skal mærkes, oplyser Jørgen Røhrmann.

-          

Giftig gylle
De gule skilte sidder nu flere steder i stalden. De første skilt møder man faktisk allerede inden, man går ind i stalden, hvor det advarer om, at der er gylleanlæg i stalden. Risikoen er, at der kan udvikles gasser og svovlbrinte i gyllen.

- Det er kun et problem, hvis der omrøres i gyllen, og hvis gyllekanalerne er meget dybe, forklarer Jørgen Røhrmann.

Hos Carl Høiriis er gyllekanalerne en halv meter dybe, og gyllen lukkes ud hver tredje til fjerde uge. Det er ikke nok hverken dybde eller tid til, at der dannes farlige gasser.

Gasserne er faktisk ikke bare farlige. De er livsfarlige. Det ved både landmand og rådgiver, som begge kan huske, at både mennesker og dyr har mistet livet, når landmanden har været nede og røre rundt i gyllen.

Livsfarlige medikamenter
Også ved køleskabet med medicin og vacciner hænger der et gult skilt sammen med en medicin-anvisning fra dyrlægen. Det er der bestemt god grund til, for det er vigtigt at være forsigtig i omgangen med medicin.

Det gælder blandt andet, at man husker at vaske sine hænder, efter man har håndteret penicillin.

- Antibiotika-allergi er en alvorlig affære, når man først har det. Man oplever af og til, at dyrlæger må stoppe, fordi de får antibiotika-allergi, fortæller Jørgen Røhrmann, der tilføjer, at en akut allergisk reaktion i værste fald kan medføre dødsfald.

Det gule skilt advarer også imod, at man er forsigtig, når man håndterer kanyler. Det ved Carl Høiriis allerede, for han kom engang til at ridse sig med spidsen af en kanyle, han lige havde vaccineret med. Det betød, at benet hævede op fra knæ til ankel, og han måtte behandles med antibiotika.

- Brugte kanyler kan give alvorlige infektioner. Det gælder selv den mindste ridse. Jeg vil faktisk sige, at jo mere det bløder, jo bedre, siger rådgiveren.

Undgå skrappe midler
Carl Høiriis har 350 søer samt salg af 30 kilos grise, og cirka 1000 grise opfedes til slagt. Det betyder, at der er megen rengøring.

Rengøringen foregår med højtryksrenser, men uden rengøringsmidler. Det har man undgået i stalden gennem mange år, fordi der er balance i bakteriefloraen.

- Ofte er den bedste desinfektion faktisk udtørring. På den måde undgår man også de skrappe rengøringsmidler. Man bør vurdere, om man kan undvære de skrappe midler og måske skifte dem ud med nogle, der hverken er ætsende eller lokalirriterende. Det burde de sælgere, der stiller midlerne ude i staldene, også tænke på af hensyn til de folk, der skal arbejde med midlerne, understreger Jørgen Røhrmann.

Skidt
Højtryksrenseren har også fået et gult advarselsskilt. Her er der påbud om at bruge både regntøj, briller, høreværn og åndedrætsværn.

- Der er meget fint støv i en svinestald, og under rengøring med højtryksrenser hvirvles der meget fint forstøvet slam rundt i luften, forklarer Carl Højriis.

Høreværn er uundværligt, er han og fodermester Kent Madsen enige om.

- En højtryksrenser ligger som regel over 85 decibel, og der er der, man begynder at se høreskader, fortæller Jørgen Røhrmann.

Undgå skilteskoven
I stalden er også line-spilsanlægget mærket, og i maskinhuset er olie- og kemikalieprodukter mærket med de gule advarselsskilte. Kemikalierummet har endda fået et dødningehoved på.

- Midlerne i dag er dog ikke så livsfarlige, som de var engang. Det, vi tidligere kaldte gule midler, og Parathion er i dag udfasede. Stadigvæk er det dog vigtigt, at man beskytter hud, øjne og åndedræt, når man håndterer kemikalier, siger Jørgen Røhrmann.

Han er tilhænger af, at der advares de steder, hvor der virkelig er fare på færde, men stald og maskinhus skal heller ikke udvikle sig til en ren skilteskov.

- Så mister det sin effekt, siger konsulenten.

Brug hovedet
Både rådgiver og svineproducent er enige om, at mange ulykker kan undgås, hvis man bruger hovedet.

- Det er jo ikke maskiner og arbejdsredskaber, der er farlige i sig selv. Det er menneskerne bag, slår de fast.

Derfor er der udfærdiget et skema over de forskellige daglige arbejdsrutiner, hvor faremomenterne ved de forskellige opgaver er ridset op. Foruden medicinhåndtering og staldvask er det for eksempel, at man skal huske at være opmærksom på dyrene, når man flytter grise

- Det giver fokus på egen arbejdssikkerhed og på at tænke sig om, siger Jørgen Røhrmann.

Carl Høiriis synes ikke, at oversigten er unødvendig.

- Mange af de unge, der får arbejde på landet i dag, har ikke baggrund i landbruget. De kender ikke til faremomenterne, for de er ikke opvokset med det. Man skal ikke blive overrasket over, hvad de ikke tænker over, siger svineproducenten.