De nye regler om fire ekstra procent pligtige efterafgrøder, som Plantedirektoratet bekendtgjorde sidst i marts, men som først nåede ud til planteavlerne sidst i maj, vækker fortsat både vrede og undren.

En af de landmænd, der er fortørnet over både forløb og substans, er Henning Risom Christensen ved Vrå, som dyrker majs, som han sælger til to naboer.

- Ændringerne kommer midt i en planperiode! Jeg fik lavet mark- og gødningsplan hos LandboNord i Brønderslev i december, og så kommer Plantedirektoratet her langt inde i vækstsæsonen og forlanger, at vi lægger yderligere fire procent efterafgrøder ud. Det er rent skrivebordsarbejde, og vi har ingen mulighed for at opfylde kravet midt i en planperiode, siger Henning Risom Christensen, som solgte sin malkebesætningen for fire år siden.

Ingen effekt
Henning Risom Christensen mener heller ikke, at det giver nogen mening at sprede frø ud til efterafgrøder efter sin majs, der med den lange vækstperiode vokser så langt hen i efteråret, som den gør.

- Det er fuldstændig grotesk, at jeg skal så rajgræs efter ukrudtssprøjtningen. For det første vil efterafgrøden stjæle noget af det kvælstof, som majsen skulle have haft. Og for det andet høster jeg normalt majsen mellem den 10. oktober og den 1. november. Men ifølge reglerne må efterafgrøden pløjes ned allerede fra den 20. oktober. Det giver ingen mening. Jeg tror, de har glemt at tænke sig om, understreger han.

Øger behandlingsindekset
Reglen kommer til at virke negativt i forhold til andre mål, man har sat sig.

- Hvis jeg skal have sået rajgræs ud i majsen, vil jeg nok vælge at sprøjte den ned med Roundup i november. Ellers bliver der for meget besvær med pløjning og jordbehandling til foråret. Hvis rajgræsset først begynder at gro om foråret, bliver den ikke nem at styre, og der kan komme klumper og græstotter i såbedet, og vi får problemer i majsen, vurderer Henning Risom Christensen, som for fjerde år i træk dyrker majs i hovedparten af sine marker.

- Det absurde i reglerne er, at konsekvensen kan let ende med at blive et højere behandlingsindeks, pointerer han.

Disharmoni ved skellet
Henning Risom Christensen undrer sig også over harmonikravene.

- Min nabo, som har malkekøer, må udbringe gylle svarende til 1,7 dyreenhed pr. hektar, men fordi jeg ikke har husdyr, må jeg kun tilføre gylle fra 1,4 dyreenhed. Det synes jeg er grotesk, siger han.

- Der er majs på begge sider af skellet. Jeg kan ikke se nogen begrundelse for, at der skal være forskel. Når vi har samme jordtype og dyrker de samme afgrøder, skal vi også kunne bruge samme mængde husdyrgødning, mener grovfoderproducenten.

Han modtager allerede både svine- og kvæggylle, og der er nok gylle til rådighed i området.

- Med de nuværende priser på handelsgødning, vil det være meget interessant, at kunne anvende en større andel gylle, forklarer Henning Risom Christensen.

Efterafgrøder i majs må ikke fjernes før det bliver forår.

- Når der er tale om efterafgrøder udlagt i majs, må man ikke nedpløje eller nedvisne arealerne før den første marts, pointerer Anders Nemming, som er videnskabelig medarbejder i Plantedirektoratet.

- Så der er ikke tale om spild af græsfrø. Efterafgrøder, som ligger vinteren over, vil bestemt have en positiv effekt i forhold til at begrænse kvælstofudvaskning, tilføjer han.

- Det er da rigtigt, at der kan være enkeltsituationer, hvor reglerne kan føre til et større behandlingsindeks. Vi blander os jo ikke i, hvordan efterafgrøden fjernes. Der er nogle – for eksempel økologerne – som kan nedmulde efterafgrøder på anden vis. Det er et spørgsmål om hvilken teknik, der vælges til at løse opgaven, forklarer Anders Nemming.

Fremskyndt af brakregel
- Da kravet om braklægning blev sat på stand by for 2008, skete der det, at kravet om flere efterafgrøder blev fremskyndet for at få udvaskningen reduceret tilsvarende. Det er en del af Vandmiljøplan III, at arealet med efterafgrøder skal øges, men det var først planlagt til at blive iværksat fra 2009. Det er bortfaldet af braklægning, der er den direkte årsag, til at det blev rykket et år frem med kort varsel, oplyser Plantedirektoratets medarbejder.

Anders Nemming understreger, at den nye bekendtgørelse dels blev lagt på Plantedirektoratets hjemmeside i marts, og dels blev indholdet af regeringens indsatsplan også bragt i en annonce i LandbrugsAvisen i marts. I april blev et rettelsesblad til Plantedirektoratets vejledning, hvor de nye regler blev gennemgået, lagt på Plantedirektoratets hjemmeside.