(EFFEKTIVT LANDBRUG) Leptospirose giver typisk problemer med reproduktionen, og risikoen for smitte er større i løsdriftssystemer.
Hvis der er Leptospira Bratislava i soholdet, kan det give problemer med reproduktionen.
Det som i daglig tale kaldes Leptospirose, er en fællesbetegnelse for infektioner, som kan medføre aborter eller fødsel af dødfødte og svagfødte grise. De tre typer - Leptospira Bratislava, Leptospira Batavia og Leptospira Pomona - er de mest almindelige forekommende typer Leptospirose i Danmark
Leptospirose opstår på grund af tynde og skrueformede bakterier kaldet Leptospirer. De er naturligt tilknyttet én eller flere dyrearter, men kan smitte andre dyrearter, hvilket kan resultere i alvorlige sygdomstilfælde.
Leptospirer udskilles med urinen og smitter via munden. De tåler ikke udtørring.
Overgangen til løsdriftssystemer har øget såvel Leptospirernes muligheder for at smitte fra dyr til dyr, som mulighederne for at overleve i miljøet. Derfor kan vi forvente, at der vil ske en opblussen af sygdommen, når alle drægtige søer skal gå løse med indgangen til år 2013.
Årsagen til forventningen om en øgning af Leptospirose skyldes, at risikoen for smitte er større, når flere dyr er i kontakt med hinanden og hinandens gødning og urin. Det skyldes, at Leptospirerne udskilles med urin og sæd og kun kan overleve på fugtige steder. Smittede dyr kan udskille Leptospirer igennem lang tid. Leptospirerne optages via munden, igennem rifter i huden og via børen.
Ved optagelse af Leptospirer i organismen, spredes Leptospirerne via blodet til nyrer, lever og kønsorganer, og smitter via urin, aborterede fostre og sæd. Udbredelsen af Leptospirose er afhængig af værtsdyrenes udbredelse.
Leptospirerne har hver deres naturlige vært i den vilde natur. Når smittede dyr kommer ind i besætningen, kommer også smitten med ind i besætningen.
Søerne kan også smittes ved at indtage vand, der er forurenet med smittede dyrs urin, eller ved at være i kontakt med et smittet dyr eller ved at æde et dyr, der er smittet.
Infektion med Leptospirose hos såvel menneske som dyr forløber typisk uden kliniske symptomer. Der kan ses influenza-lignende symptomer med feber. Ved etablering i lever og nyrer kan der ses gulsot.
Ved infektion kan op mod halvdelen af besætningens søer dog abortere. Typisk er grisene døde på forskellige tidspunkter i drægtighedsforløbet, men de er ofte mindre udtørrede og mere brunlige end fostre, der er døde af PPV - parvovirus.
Hvis der er flere end en procent aborter bør man mistænke Leptospirose. Abort kan ses efter dag 70, men ses typisk indenfor de sidste to-tre uger af drægtighedsforløbet.
Efter en periode med aborter, opnås der herefter immunitet, hvorfor det anbefales at beholde søerne i besætningen.
Efter et udbrud kan der desuden ses en forhøjet omløberfrekvens. Dette skyldes, at en so, der har aborteret sent i drægtighedsperioden har brug for at gendanne børen. Dette sker i løbet af diegivningsperioden hos søer, der farer normalt. Men søer med Leptospirose - der har aborteret - har naturligvis ingen grise at die, og derfor vil de hyppigere løbe om.
Efter infektion i kønsorganerne kan orner udskille Leptospirer med sæden i lang tid. KS-stationer skal dog gennemføre et program, der sikrer mod overførsel af Leptospirer med sæden.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug fredag 16. maj.