(EFFEKTIVT LANDBRUG) Den brugte malkerobot har altid en værdi, og udbuddet af renoverede robotter presser prisen på nye, siger folkene bag Robotfarm.
Firmaet Robotfarm har specialiseret sig i renovering af malkerobotter af mærket Lely. Konceptet blev udviklet i 2007 af de to indehavere Gerth Petersen og Iver Mørk, der begge gennem ti år har været tilknyttet Lelys organisation i Nordeuropa. Først i 2008 gik man i gang med at præsentere genbrugskonceptet for landmænd, og siden har Robotfarm fået foden under eget bord på Industrivej i Rødekro.
- Det er foreløbig blevet til køb og salg af en halv snes robotter, siger Iver Mørk. Der er stor interesse for renoverede malkerobotter. De brugte renoverede robotter konkurrerer naturligvis med de nye, fordi de er billigere.
- Vi kan også se, at de renoverede malkerobotter er med til at fremskynde udbredelsen. De, der køber nyt, ved, at selv efter afskrivningen repræsenterer den brugte robot en værdi, som man kan realisere den dag, man vil erhverve nyt udstyr. Det giver tryghed, og med den garanti, som vi kan sælge robotten videre med efter opdatering og renovering, får også den nye ejer den samme tryghed, som havde han købt nyt.
Læs artiklen i sin helhed i Effektivt Landbrug onsdag 23. april.