De store har tjent penge

(EFFEKTIVT LANDBRUG) Det første år med afkoblet støtte blev nogenlunde som året før for Patriotisk Selskabs medlemmer.

- Vi forventer, at 2006 ikke vil betyde den store revolution for markbruget. For det kommende år forventer vi, at renten går lidt op - og det samme for indkomsterne.

Det sagde chefkonsulent Peter Borreby i dagens første indlæg - med titlen »Afkoblet støtte - og hvad så?« - Da Patriotisk Selskab i går, onsdag den 6. december, afholdt økonomidag på Odense Congress Center med cirka 300 deltagere fra hele landet.

Peter Borreby pegede på, at landbrugets gældsprocenter stort set er uændrede, selv om priserne på ejendomme og jord er steget med godt 50 procent bare på de to sidste år. Stigningen i egenkapitalen har været brugt til investeringer, og nettorenten har været nogenlunde konstant.

Stigningen i ejendomspriserne er stort set forløbet ens for landbrug over 60 hektar og for enfamiliehuse. I den forudgående næsten 20-årige periode fra midt i 1970’erne til omkring 1994 steg ejendomspriserne næsten ikke.

- Regeringen har valgt at tillade nogle låneformer - for eksempel afdragsfrie lån - som ikke har været til rådighed tidligere. Regeringen har også indefrosset ejendomsskatterne. Det har blandt andet været til fordel for landbruget, påpegede Peter Borreby.

- Flere forhold spiller ind på de højere priser. Renten spiller ind, miljøforhold spiller ind, strukturudviklingen spiller ind. Og den stigende jordpris er i sig selv medvirkende til stigningen.

Ifølge Patriotisk Selskabs »Driftsanalyser 2005/2006« er situationen den, at det første år med afkoblet støtte indfriede forventningerne hertil, nemlig et nettoudbytte i størrelsesordenen -500 kroner pr. ha. Der blev i gennemsnit opnået en afkoblet støtte, som omregnet pr. hektar blev på 2.262 kroner. Korrigeres nettoudbyttet hermed, udgør det cirka 1.700 kroner, eller cirka samme beløb som i 2004 inklusive hektarstøtte.

En resultatopgørelse af markbrugenes økonomi viser store forskelle i de opnåede nettoudbytter (når alle omkostninger er betalt, og resultatet er til betaling af den samlede investerede kapital).

Nettoudbyttet fra markbruget for de 141 ejendomme, der indgår i Driftsanalyser 2005/2006, er opgjort til -545 kroner pr. hektar mod 1.483 kroner året før. En sammenligning af de to år kræver dog, at det seneste år - som nævnt ovenfor - korrigeres med afkoblet støtte til 1.717 kroner pr. hektar. Det betyder, at 2005/2006 for markbrugets vedkommende var godt 200 kroner pr. hektar bedre end året før.

Opgjort på forskellige ejendomsstørrelser viser nettoudbyttet pr. hektar for brug under 150 hektar et minus på 983 kroner. For gruppen 150-275 hektar var bruttoudbyttet minus 747 kroner. Fra 275-500 hektar var der et minus på 427 kroner, og først i gruppen over 500 hektar var det gennemsnitlige nettoudbytte positivt, nemlig 24 kroner pr. hektar.

Til sidst i sit indlæg kom Peter Borreby ind på fremtidsudsigterne, blandt andet set i lyset af den voksende interesse for biobrændsel - primært i andre lande.

- Biobrændsel vil betyde stigning i kornpriserne i de nærmeste år, vurderer chefkonsulenten. Det vil være godt for planteavlerne, men negativt for husdyrproducenterne og skatteyderne.

- Jeg tror ikke på, at der ligger et stort potentiale for os i biobrændsel. Det koster meget at producere biobenzin. I Europa er vi for dyre, idet det i EU vil koste tre gange så meget at producere biobenzin på hvede i forhold til, hvad man kan producere det til på sukkerrør i Brasilien. Og dobbelt så meget, som på majs i USA.

- I dag kommer cirka 11 procent af Danmarks varme- og elforbrug fra biomasse. Det er godt for planteavlerne. Og der er stadig verden over store arealer, som kan opdyrkes, hvis der bliver mangel på fødevarer.

Læs også