Traktorer i trafikken

Det hænder, at en irriteret bilist giver formanden for de fynske maskinstationsejere, Jørgen Jørgensen, en fuck finger eller et dyt i hornet, når han kører på landevejene med sine traktorer og sit materiel. Men det ikke er hverdagskost, understreger han.

- Nogle bilister opfatter det som et stort irritationsmoment at køre bagved en traktor, men de allerfleste har forståelse for, at vi også er nødt til at bevæge os ud på landevejene en gang imellem, siger Jørgen Jørgensen, Hjadstrup Maskinstation, som tilføjer, at gensidig respekt er det vigtigste redskab til at undgå farlige situationer og ulykker, når biler og landbrugskøretøjer mødes i trafikken.

- Som udgangspunkt bør traktorføreren naturligvis holde ind til siden og lade bilerne komme forbi, men det er også vigtigt at vurderer forholdene, for jeg har adskillige gange oplevet, at der kan opstå farlige situationer. Hvis der for eksempel kører fire biler bagved, og man holder ind, så sker det, at det er bil nummer to og bil nummer fire, der trækker ud for at overhale først. Derefter opdager bil nummer et og tre også at de kan komme udenom, og så er de nogen gange ved at køre ind i hinanden, fortæller Jørgen Jørgensen, som tilføjer, at man som traktorfører aldrig bør holde ind til siden, hvis der er fuldt optrukne linier på vejen. Det kan lokke bilister til at overskride de dobbeltoptrukne linier og derved sætte kørekortet på spil.

- En gang imellem, fortsætter han, kunne man også ønske sig, at bilisterne tog det lidt mere roligt. Hvis vi for eksempel skal køre fem-seks kilometer på vejen, så vinder bilisterne ikke mange minutter ved at komme udenom. Men hvis de i forvejen er fem minutter forsinket, så er det nok til, at nogle bliver irriterede.

Når det er sagt, så er der naturligvis en række elementære ting, som skal være i orden, før traktorer bevæger sig ud på landevejen. En ansvarsforsikring er obligatorisk, mens der er tre former for registrering: Godkendte traktorer med hvid nummerplade med sort kant, som er det mest anvendte indenfor landbruget. Registrerede traktorer med hvid nummerplade med rød kant, som blandt andet anvendes af maskinstationer. Den tredje kategori er traktorer, der hverken er godkendt eller registreret.

En uindregistreret traktor må gerne køre på landevejene med et arbejdsredskab, men må som udgangspunkt ikke benyttes til transport af produkter. Disse traktorer behøver ikke nummerplade, og det undrer Jørgen Jørgensen.

- Det er forunderligt, at man må køre med et motorkøretøj på landevejen uden nummerplade på. De kan jo ikke genkendes, påpeger maskinstationsejeren, som også finder det urimeligt, at der er så stor forskel på vægtafgiften for traktorerne med de tre forskellige registreringsformer. De uindregistrerede traktorer betaler ikke vægtafgift, og de godkendte traktorer betaler under 100 kroner om året. Derimod løber vægtafgiften for en 150-200 HK traktor og en vogn som kan laste 15 tons op i cirka 10.000 kroner om året inklusiv forsikring, hvis de skal bruges til maskinstationsarbejde.

- Man burde lave en ens vægtafgift for alle traktorer, der skal køre på vejene, mener Jørgen Jørgensen.

For at forebygge traktorulykker er det vigtigt, at traktorføreren kender og retter sig efter de særlige regler, der gælder for kørslen – det gælder ikke mindst placering på vejen og venstresving. Med 10 dødsulykker på offentlig vej, hvor traktorer og andre landbrugsmaskiner var indblandet, er 2006 blevet et af de blodigste år længe i så henseende.

- Det drejer sig ofte om venstresvingsulykker, fortæller Jørgensen, som tilføjer, at ordentligt indstillede sidespejle, sikrede trækbolte og sammenkoblede bremsepedaler naturligvis er noget helt elementært for sikker traktorkørsel i trafikken.

Dertil kommer hastigheden, som i Danmark maksimalt er 30 kilometer i timen. Politiet har flere eksempler på traktorer, som har kørt 48 kilometer i timen, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet, som indebærer, at traktorføreren skal op til ny køreprøve med teori og det hele. Desuden er der en række forseelser, som udløser et klip i kørekortet, og tre klip indenfor tre år giver ligeledes en betinget frakendelse af kørekortet.

- Nogle steder – for eksempel Odense-Kerteminde landevejen – burde man kunne køre 40 kilometer i timen med traktorer. Omvendt bør man ikke komme blæsende gennem en lille landsby med den hastighed, mener Jørgen Jørgensen, som også peger på, at der er forskel på traktorernes styreegenskaber.

- I de nyeste traktorer er styretøjer af en sådan kvalitet, at man godt kunne køre sikkert med 40 kilometer i timen, men styretøjet i ældre traktorer er ikke konstrueret til at køre 40 kilometer på landevejen, selv om der ikke er slør i styretøjet, siger maskinstationsejeren.

I forbindelse med gyllekørsel er det særlig vigtigt, at traktorføreren er opmærksom på at minimere generne og ikke efterlader et mindre hensigtsmæssigt »visitkort« i form af en lugtende blanding af jord og gylle.

- Vi kører med slæbeslanger og tømmer fordeleren hver gang, så vi undgår at gyllen sjasker ud på vejen. Men hvis der er fedtet i marken, når vi kører gyllen ud, så kan vi ikke undgå at slæbe pløre ud på vejbanen, og det skal naturligvis afmærkes med skiltning, så trafikanterne bliver advaret om glatte veje, siger Jørgen Jørgensen.

Det er i øvrigt ikke tilladt at køre gylle mere end 10 kilometer væk med traktor.

- Det er meget fornuftigt og ikke noget problem, for det kan overhovedet ikke betale sig. Hvis man skal længere end 6-8 kilometer med gyllen, så skal man anvende en lastbil til transporten, det er langt billigere, siger Jørgen Jørgensen, som i det store og hele mener, at forholdet til den øvrige befolkning er godt.

- Et år kørte jeg 140 gange gennem Krogsbølle, og det var der ikke nogen, der reagerede imod. Der en rimelig forståelse i befolkningen for, at vi er nødt til at køre gylle ud om foråret. Generelt mener jeg ikke, at vi har de store problemer i trafikken. Sådan oplever jeg det i hvert fald ikke, siger formanden for foreningen Fynske Maskinstationer.

TEKST: EBBE MORTENSEN