Heste fylder meget

INTERESSE: Heste har altid været en stor del af mit liv, siger Brahetrolleborgforeningens formand, Inge Lise Ulrich.

- Heste har altid fyldt meget i min tilværelse - og gør det stadig.

Det siger Inge Lise Ulrich, Skjoldemose ved Stenstrup, der siden 1988 har været formand for »Foreningen til Køre- og Ridehesteavlens Fremme i Fyns Stift« - i daglig tale »Brahetrolleborgforeningen«.

Hun understreger, at det årlige Brahetrolleborg Hesteskue (som finder sted på lørdag, red.) er noget unikt, som foreningen gør meget for at holde i hævd.

- På Brahetrolleborgskuet møder man en masse mennesker, som man ellers ikke ville have mødt. Bare det årlige optaktspressemøde, som afholdes ude hos forskellige avlere, er en oplevelse i sig selv.

En fynsk kulturbegivenhed

- Vi sætter pris på de vidunderlige rammer, som Brahetrolleborg Slot og de smukke, gamle, fredede avlsbygninger danner om hesteskuet, erklærer Inge Lise Ulrich. Der er i høj grad tale om en fynsk kulturbegivenhed, og det er da blandt andet et stort ønske, at også TV vil synes, det er værd at omtale.

- Jeg - og mange med mig - håber, at hesteskuet kan fortsætte fremover. Det er meget bevaringsværdigt. Og det er usædvanligt, at der kommer flere end 1500 mennesker til andre hesteforanstaltninger, såsom hoppekåringer, følskuer m.v. Det er spændende at have med at gøre. Alt er baseret på frivilligt arbejde. Og ikke mindst er det flot, at familien Reventlow-Mourier på Brahetrolleborg vil være med til at bære den tradition.

Harmoni og arbejde

- Jeg er født på en gård på Østsjælland, og jeg er så heldig, at jeg har fået lov at leve mit liv på en gård, siger Inge Lise Ulrich. Landbruget og livet på landet giver en vis harmoni. Man bliver ikke så let rykket omkuld. At vi så skal bestille en masse, gør ikke spor.

Efter gymnasiet tilbragte den unge Inge Lise et par år i udlandet. Først som au pair i Wales, hvor hun blandt andet havde lejlighed til at komme ud at ride - for eksempel ud at »hunte« på daglange rævejagter. Senere var hun på Mallorca i fem måneder for at lære spansk - først på Simon Spies’ Europaskole og derefter i job på et hotel i et par måneder.

Landbrug

Hjemme i Danmark igen blev det til en uddannelse til tre-sproget korrespondent på Handelshøjskolen i København, efterfulgt af et par års arbejde i Landbrugets Afsætningsudvalg, indtil hun i 1964 blev gift med Christian Ulrich og dermed vendte tilbage til det praktiske landbrug.

- Det var vidunderligt at komme på landet igen. Vi var som forvalterpar først tre år på Hindemae og derefter fem år på godset Rohden ved Vejle Fjord.

- Vi kom til Christians fødegård, Skjoldemose, i 1972 og har været her siden, fortæller Inge Lise Ulrich. Faktisk havde Christian allerede overtaget gården i 1967, men da var den forpagtet ud. Vi har fire børn, to døtre og to sønner. Vores søn, Lars, har nu overtaget gården i et glidende generationsskifte, men vi bor stadig i hovedbygningen.

Et liv med heste

- Heste har været en stor del af mit liv, påpeger Inge Lise Ulrich. Som børn havde vi Islændere, som mine søskende og jeg red på.

- Brahetrolleborgforeningen har altid spillet en rolle i familien. Min svigerfar var formand for foreningen i årene 1964-1973, og der var tradition for at tage til hesteskue. Selv udstillede jeg på Brahetrolleborg første gang i 1978, men i år har jeg for første gang i 15 år ikke nogen med på hesteskuet.

- I 1988 kom jeg i bestyrelsen og blev valgt til formand. Vi har en fantastisk god bestyrelse, der arbejder godt sammen og har det rart sammen.

- Jeg mener, at Brahetrolleborg Hesteskue i dets nuværende form i samarbejde med Dansk Varmblod region 3 Fyn’s Følskue er værd at holde på. Det er et godt »udstillingsvindue«. Man har kontakt med et stort publikum. Og hestene står ude og kan beses hele dagen.

TEKST OG FOTO: ANDERS KURT SIMONSEN