Arlas bestyrelse mødes mandag og tirsdag (i dag, red.) i Stockholm for blandt andet at tage stilling til de fremadrettede økonomiske konsekvenser for Arla og mælkeproducenterne af den boykot, der har bredt sig dag for dag siden begyndelsen den 26. januar og nu omfatter hele Mellemøsten.

- Det er svært at kommunikere om, fordi vi ikke ved, hvad der sker. Nu er der gået næsten 14 dage. Måske hæves boykotten, måske fortsætter den. Det er nemmest at forholde sig til, hvad vi har mistet, forklarer Astrid Gade Nielsen, Arlas koncernkommunikationschef.

Så snarere end et her-og-nu-fald i mælkeafregningen, der skal dække en udvikling, ingen kan forudse, fordi Arla ikke er part i sagen og derfor har meget begrænsede handlemuligheder, forestiller kommunikationschefen sig, at man kan ridse nogle scenarier op for udviklingen:

At Arla slet ikke kommer tilbage til Mellemøsten. Eller at Arla kommer tilbage for halv eller lidt mindre kraft.

- Tilbage for fuld kraft er helt udelukket. Spørgsmålet er, om vi nogensinde kommer op på fuld kraft igen i Mellemøsten. Hundreder af millioner muslimske forbrugere har taget stilling og vil ikke købe danske varer, fordi der er en dansk avis, der spotter Muhammed, siger Astrid Gade Nielsen og fortsætter:

- 14 dage er lang tid i vores branche. Der er en reel risiko for, at forbrugerne har glemt os. At få vendt den forbitrelse, der forbindes med vores produkter til noget positivt er en opgave af ufattelige dimensioner.

- Det tog 30-40 år at få bygget et højprismarked op i Mellemøsten, siger hun samtidig om den udfordring, der nu venter Arla: At finde nye markeder for højt forædlede mejeriprodukter.