De moderne sprøjtemidler – minimidlerne – giver en række fordele i forhold til tidligere.

- I forhold til hormonmidlerne taler man jo her om gram per hektar. Ikke liter. Minimidlerne er faktisk klassificeret udenfor fareklasse for dyr og mennesker. Den mængde aktivstof, der skal bruges, er meget lille, fortæller salgskonsulent hos KOF, Kolding, Christian Peter Christensen.

De små tabletter betyder også, at man kan dosere helt præcist i forhold til de store literdunke.

- Dengang var der også stor risiko for at vælte en dunk, hvilket selvfølgelig betyder øget risiko for forurening. Og det er helt sikkert, at forureningsrisiko ved rengøring af sprøjten er noget, der vil være enorm fokus på de kommende år, siger Christian Peter Christensen.

Med de mange fordele følger dog også enkelte ulemper. Når der ikke skal særligt meget af et aktivt stof i sprøjten, før man får virkningen, betyder det omvendt, at det er endnu mere vigtigt at gøre sprøjten ordentlig ren efter endt sprøjtning.

- Vi sælger et produkt, der hedder All Clear Extra. Det hældes i ude på marken, og så renser man sprøjten derude. Og det er vigtigt med en ordentlig rengøring, for hvis man kører fra kornmarken og over i raps eller roer, så ødelægger man de afgrøder, siger Christian Peter Christensen.

Og uanset hvilket sprøjtemiddel man taler om, så er der naturligvis også altid problemet med resistens.

- Hvis man får resistens på Ally, så er der samtidig resistens på for eksempel produkterne Hussar, Express og Harmony Plus, fortæller Christian Peter Christensen.

Men det sædskifte danske landmænd kører med, kombineret med at midlerne blandes, er med til at forebygge resistens.

- I vårbyggen kan man blande Harmony Plus sammen med Oxitril, der har et andet angrebspunkt, siger Christian Peter Christensen.

Lige nu er svampebekæmpelse højaktuelt.

- Men det er de valg, man traf for længe siden, der giver sig udslag nu. Når man eksempelvis vælger sit sædskifte, så vælger man samtidigt, hvilket svampetryk man vil acceptere. En del planteavlere har majs med i sædskiftet, men hvede efter majs giver en meget højere risiko for problemer med Fusariumangreb, fortæller Christian Peter Christensen.

I de tilfælde er raps en langt bedre forfrugt. Men også med sortsvalget har man valgt, hvor stor en modtageligheden for Septoria- eller Fusariumangreb, man vil acceptere. Dermed er der på forhånd også truffet beslutning om, hvor mange svampemidler – de såkaldte fungicider – man skal bruge i sin planteavl.

- Sorten Robigus er eksempelvis mindre modtagelig end andre sorter. Det sidste landmændene skal være opmærksom på er dyrkningsmetoderne. I de senere år er det blevet »moderne« at undlade at pløje. Men man skal være klar over at det også kan give et højere svampetryk, end man er vant til, siger Christian Peter Christensen.