Sprøjterne er kommet på arbejde

Generelt er ukrudtsbekæmpelsen i efteråret lykkedes godt. Sådan lyder meldingen fra en række planteavlskonsulenter forskellige steder i landet.

- Det ser pænt ud derude. Generelt er der ikke de store mængder ukrudt at komme efter, men der kommer altid noget snerlepileurt og lidt kamille, så der er nogle marker, der skal have en lille opfølgning i løbet af de næste 14 dage, siger Kristian Brøsted Pedersen, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.

Dem, der endnu ikke er gået i gang med den opfølgende sprøjtning i vintersæden, fordi ukrudtstrykket er meget lavt, kan ifølge planteavlskonsulenten kombinere ukrudtssprøjtningen med den første meldugsprøjtning her i løbet af de næste otte dage, hvis ellers det bliver sprøjtevejr.

Ifølge Kristian Brøsted Pedersen var der cirka 20 procent af vintersædmarkerne på Mols, som ikke blev sprøjtet i efteråret på grund af det fugtige vejr.

- Her haster det med at komme i gang med sprøjtearbejdet, hvis ikke man allerede er færdig for længst, siger planteavlskonsulenten, som tilføjer, at de fleste af dem, der ikke fik sprøjtet i efteråret har været i marken med sprøjten på nuværende tidspunkt.

Hvis der er problemer med ukrudtsarter som valmue, kornblomst og burresnerre, kan det kræve en særlig strategi.

- Det er ikke noget generelt problem, men der findes enkeltmarker, hvor eksempelvis valmue kan være problematisk – især hvis man ikke har fået brugt de rigtige midler i efteråret, siger Kristian Brøsted Pedersen, som også peger på et andet problem i forbindelse med valmuen – stigende resistens.

- Vi er meget opmærksomme på resistensproblemet, som vi har set på nogle marker, hvor de gængse minimidler ikke har virket godt nok, konstaterer han og anbefaler, at man bruger en blanding eller et helt andet middel, end man plejer, når man bekæmper valmuer.

- Vi har haft bedre erfaringer med Primus end med Express og Alley, siger Kristian Brøsted Pedersen.

Nu og her er det også på høje tid at få taget hånd om græsukrudtet.

- Hvis man ikke fik gjort noget ved problemet i efteråret, så er det på høje tid, siger planteavlskonsulenten, som tilføjer, at græsukrudt er et voksende problem i takt med stigningen i vintersædsarealet. På Djursland er der nogle stive lerjorde, hvor græsukrudtet er et særdeles nærværende problem i forbindelse med pløjefri dyrkning.

På Sjælland er landmændene også i fuld gang med de opfølgende sprøjtninger i vintersæden. Men her driller vejret en smule.

- Vi har haft en meget tør og blæsende periode, hvor indsatsen i marken nærmest har været sat på stand by. Det gælder også ukrudtsbekæmpelsen i roerne, fortæller planteavlskonsulent Per Jensen, LandboSjælland i Jyderup.

Han vurderer samtidig, at cirka halvdelen af landmændene i hans område ikke fik sprøjtet i efteråret på grund af vind og vejr. De fleste har dog været i marken med sprøjten på nuværende tidspunkt, vurderer planteavlskonsulenten.

- Ellers er det fordi, vintersæden blev sået meget sent, siger han.

Planteavlskonsulent Jesper Hansen, der tager sig af den økologiske rådgivning i LandboSjælland, peger på, at mange økologer har stigende problemer med agertidsler. For nogle bliver problemerne så store, at de opgiver økologien.

Tidslerne kan give et stort udbyttetab, men de kan bekæmpes, påpeger konsulenten.

- Hvad enten der er tale om et mere eller mindre kronisk problem med meget tætte forekomster af rodukrudt, eller der er tale om en præventiv indsats mod endnu ikke veletablerede kolonier, kan man indenfor en to-års periode opnå gode resultater ved at vælge en mekanisk bekæmpelse på det rigtige tidspunkt i sædskiftet, påpeger Jesper Hansen, som opfordrer de økologiske landmænd til at tage problemerne i opløbet og ikke undlade at genere rodukrudtet ved enhver lejlighed.

I det sønderjyske ser tingene fornuftigt ud hos dem, der fik sprøjtet i efteråret, vurderer planteavlskonsulent Kent Brink, Sønderjysk Landboforening.

- De fleste er godt med, når det gælder opfølgningen i vintersæden. Der er dog enkelte, som endnu ikke er kommet i gang, lyder meldingen.

Også i Sønderjylland er der landmænd, som ikke fik sprøjtet i efteråret, og nogle steder – specielt ude i marsken – er der landmænd, som ikke nåede at få tilsået deres marker og som derfor nu sår vårsæd i stedet for, oplyser Kent Brink.