Hvis man går med en drøm om at få mere natur og skov på sin ejendom, så er der gode muligheder for at komme i gang. Man kan nemlig få store tilskud til at lave ny skov på landbrugsjord.

Private ejere af landbrugsjord kan opnå tilskud til tilplantning med skov. En privat ejer kan både være en person, et selskab, en fond, en forening eller lignende.

Det fremgår af et faktablad »Tilskud til skovrejsning«, som Skovdyrkerforeningerne for nylig har udsendt, og som giver en orientering om muligheder og krav for at opnå tilskud til etablering af ny skov.

- Reglerne om skovrejsning har nu fungeret i ca. 15 år, og målsætningen har hele tiden været en fordobling af det danske skovareal i løbet af 80-100 år, fortæller den daglige leder af Skovdyrkerforeningen Fyn, skovrider Frands Fraas Nielsen.

- I starten var tilskuddene små, og det betød, at der ikke skete så meget, som lovgiverne havde lagt op til. Nu har man fundet en ny ordning, så der er kommet mere gang i skovrejsningen.

- På landsplan var målet tilplantning af ca. 5000 ha pr. år - heraf halvdelen i privat og halvdelen i offentligt regi. På Fyn mangler der rejsning af ca. 20.000 ha skov for at leve op til fordoblingen, påpeger skovrideren, der som eksempel på offentlig skovrejsning nævner et projekt vest for Ringe, der samtidig skal fungere som grundvandsbeskyttelse.

- I det private regi kan man få tilskud til skovrejsning, siger Frands Fraas Nielsen. De enkelte ansøgninger bliver prioriteret således, at dem med flest point får tilskud før de andre.

- Der tildeles point efter forskellige kriterier. For eksempel hvis det samlede tilplantede areal er over 10 ha, hvis man for at beskytte grundvandet anlægger og plejer skoven uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler, hvis man ved skovrejsningen anvender skånsom jordbearbejdning af hensyn til fortidsminder, hvis der er adgang til friluftsliv i skoven - samt forskellige andre kriterier.

- Endvidere prioriteres en ansøgning højere, hvis arealet ligger i et af de af amtet udpegede skovrejsningsområder og samtidig ligger i enten et nitratfølsomt indvindingsområde eller et område, hvor der er udarbejdet en indsatsplan af hensyn til drikkevand.

- Amtet har netop udpeget skovrejsningsområder med henblik på grundvandsbeskyttelse. De højest prioriterede områder udgør ca. 10 procent af amtets areal.

- Det er også muligt at opnå tilskud til skovrejsning på »neutrale« arealer, der ligger uden for de udpegede skovrejsningsområder. Men ansøgninger til disse områder er lavere prioriteret.

- Endelig omfatter regionplanen også negative skovrejsningsområder. Det er områder, hvor man ikke vil have skov. Man kan faktisk forbyde, at folk planter skov i disse områder. Det kan for eksempel være tæt på kirker, af landskabelige hensyn eller af hensyn til råstofindvinding.

- Satserne for tilskud til skovrejsning er indrettet sådan, at det cirka kan lade sig gøre at plante for tilskuddet, og så der ydes størst tilskud til de skovtyper, lovgivningen ønsker fremmet, fortæller Frands Fraas Nielsen.

- For eksempel kan man til anlæg og pleje af løvskov og skovbryn i et skovrejsningsområde få i alt 25.000 kr. pr. ha, fordelt med 16.000 kr. i første rate, der udbetales, når arealet er tilplantet, mens anden rate på 9.000 kr. pr. ha udbetales, når anlægget er »gennemført«, det vil sige når et vist antal planter har en gennemsnitshøjde på en meter og er i god vækst.

- Der ud over ydes der i et skovrejsningsområde en indkomstkompensation på 2.400 kr. pr. ha om året i 10 år. Desuden diverse tilskud for pesticidfri anlæg og pleje, skånsom jordbearbejdning, til etablering af hegn samt til diverse forberedende undersøgelser og kortlægning.

- Tilskuddet er skattepligtigt i det år, man får det. Til gengæld er etableringsomkostningerne fradragsberettigede. Hvis udgiften ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet fradrages straks. Er udgiften større, kan den fradrages med indtil 20 procent om året.

- For at gøre det mere attraktivt at plante ny skov er det i forbindelse med sidste års revision af landbrugsloven bestemt, at landbrugspligten kan ophæves på det areal, der plantes skov på - dog mindst 20 ha.

- Hvis landbrugspligten er ophævet, er der ingen bopælspligt, understreger den fynske skovrider. Det betyder, at man for eksempel kan bo i København, købe en gård på 25 ha på Fyn og plante jorden til med skov - uden at have pligt til at bo fast på ejendommen.

Alle kan søge om tilskud til skovrejsning. Det er ingen betingelse, at man er medlem af en skovdyrkerforening. Men skovdyrkerforeningen kan hjælpe med at udforme ansøgningen, der skal ledsages af et målfast kort over den planlagte tilplantning. Der kan søges en gang om året - inden 1. maj.

- Et krav for at få tilskud er, at skoven skal omfatte forskellige træarter. Der skal være skovbryn af løv uden om, men der må gerne være nål i en del af selve beplantningen. Målet er et varieret skovbillede, idet blandede skove er mere robuste over for insekter, storm m.v.

- Man skal være opmærksom, når man vælger rådgiver/samarbejdspartner til et skovrejsningsprojekt, lyder rådet fra skovrideren. Når vi laver en ansøgning, kender vi de kvaliteter, der skal til for at få den godkendt. Vi er gode til at høre på, hvad ejerne kunne tænke sig, og vi kan inspirere ejerne. Vi kan også levere planterne, plante, sætte hegn og holde rent - til faste priser.

- Det er sjovest at have en skov, hvis det ikke er skov det hele. Der skal være lidt åbne arealer, eventuelt en sø eller andet ind imellem. Så bliver det bedst.

- Det er vort indtryk, at markedet er ved at være mættet, konstaterer Frands Fraas Nielsen. Det går knap så hurtigt, som det så ud til i starten. Det betyder til gengæld, at hvis nogen har opgivet i første omgang, fordi de lå langt nede i bunken, så har de chancer for at komme med nu.

- Gennem årene har vi lavet ca. 50 skovrejsningsprojekter i det fynske område. Det har været fremme, at 2005 var sidste år, der var penge til skovrejsning - på grund af, at man i de næste 5-6 år ville flytte nogle penge til naturprojekter. Men jeg tror, at pengene til skovrejsning kommer igen.