Toksinalarm ved pløjefri dyrkning
(Effektivt Landbrug) Fund af fusariumtoksiner i vinterhvede efter pløjefri dyrkning kan få negativ betydning for den alternative dyrkningsform.
- I yderste konsekvens kan det betyde et tilbageslag for den pløjefri dyrkning.
Det siger formanden for Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Hans Dahm, Bjergager ved Odder, efter høje fund af fusariumtoksiner i vinterhvede efter pløjefri dyrkning. Han understreger dog også, at sagen skal undersøges nærmere, før der holdes dommedag over den alternative dyrkningsform.
- Det er vigtigt, at vi nu stille og roligt sætter os ned og finder ud af, hvor alvorligt problemet er hos os, og hvor alvorligt det er i de andre lande, som har kørt med reduceret jordbearbejdning i nogle år, siger Hans Dahm, som samtidig erkender, at der er tale om meget voldsomme toksin-tal i det materiale, som blev præsenteret på årets plantekongres for nogle uger siden.
Fusarium har ifølge Landscentret haft gode infektionsbetingelser i både 2003 og 2004.
Fusariumtoksinet DON, der giver diarre og nedsætter tilvæksten hos svin, kunne findes i næsten alle prøverne fra de to år, og indholdet var i omkring en fjerdedel af prøverne over den i EU foreslåede grænseværdi for hvede til human ernæring.
Fusariumtoksinet ZEA, der kan være årsag til reproduktionsproblemer, var væsentligt mere udbredt i 2004 end i 2003. I 2004 kunne ZEA findes i omkring to tredjedele af prøverne mod kun i 18 procent af prøverne i 2003. I 2004 var indholdet af ZEA over den foreslåede grænseværdi for hvede til human ernæring i en tredjedel af prøverne.
Det højeste indhold af toksiner blev fundet efter forfrugt majs og dernæst efter forfrugt hvede. Analyse af effekten pløjning contra ikke pløjning viste, at syv procent af prøverne fra pløjede marker indeholdt DON over grænseværdien for human ernæring, mens det gjaldt for 34 procent af prøverne fra upløjede marker.
For ZEA havde 12 procent af prøverne et indhold over grænseværdien for human ernæring i pløjede marker, mens 65 procent af prøverne lå over grænseværdien i upløjede marker.
Kun få af prøverne indeholdt DON og ZEA over de foreslåede grænseværdier for korn til foderbrug, men i enkelte prøver er der fundet indhold af toksiner på op til 20.550 mikrogram pr. kilo for DON og op til 4.225 mikrogram pr. kilo for ZEA. I begge tilfælde efter pløjefri dyrkning.
- Sådanne partier kan ikke bruges til svinefoder, konstaterer afdelingsleder Lisbeth Jørgensen, Landsudvalget for Svin, i DS-nyt nummer 1, 2005.
De foreslåede grænseværdier i EU for foderkorn er for DON 7.000-8.000 mikrogram pr. kilo i korn og kornprodukter. I foderblandinger – fuldfoder og tilskudsfoder – til svin er foreslået 500 mikrogram pr. kilo. For ZEA er foreslået en grænseværdi på 1.000-2.000 mikrogram pr. kilo korn og kornprodukter og 250 mikrogram pr. kilo i foderblandinger til søer og slagtesvin.
- Jeg kan godt forstå, at svineavlere, som skal leve af en stor svineproduktion, ikke under nogen omstændigheder vil have forgiftet korn ind i deres siloer og derfor pløjer markerne. Men vi er også kede af det, fordi svineavlerne, der har et stort arbejdspres om efteråret, ville kunne opnå en tidsbesparelse ved at gå over til reduceret jordbearbejdning, siger Hans Dahm.
Selv om de høje toksin-fund ikke taler til gunst for den alternative dyrkningsform, tror formanden for de pløjefri dyrkere ikke, at den aktuelle sag betyder et farvel til reduceret jordbearbejdning i Danmark.
- Der er flere måder, vi kan angribe problemet på. Vi kan sørge for at have et godt sædskifte, og vi kan bruge nogle andre kemikalier i den sidste svampesprøjtning end dem, vi er vant til at bruge, påpeger Hans Dahm.
I praksis betyder det, at Amistar, Comet og Opus skal skiftes ud med Folicur og Juventus.
- Folicur og Juventus virker ikke hammergodt, men de er bedre end de andre midler, vi er vant til at køre med. Og så har vi hørt, at et nyt middel er på vej fra Tyskland, som er endnu bedre. Det håber vi at kunne anvende i 2006, siger Hans Dahm.
Han peger samtidig på et andet moment i sagen.
- De rigtigt garvede folk, som kører med reduceret jordbearbejdning, siger, at jorden efter en årrække med pløjefri dyrkning oparbejder en masse bakterier, som nedbryder toksinerne. Men ingen skal tage fejl. Vi ser med stor alvor på problemet, understreger formanden.
