Nye, lovende sorter, nye udlægsmetoder og afkoblingen af EU’s hektar-tilskud giver lyse udsigter for græsdyrkningen herhjemme. Ifølge landskonsulent Karsten A. Nielsen, Landscentret Planteavl, kan der da også registreres en stigende interesse for græsdyrkning, ikke mindst i egne, hvor det er vanskeligt at producere majsensilage af en god kvalitet.

Af nye, spændende græssorter fremhæver Karsten A. Nielsen rajsvingelsorterne Perun og Felopa, der springer i øjnene med evnen til at give høje udbytter gennem den treårige afprøvning, kombineret med en rimelig fordøjelighed. Både Perun og Felopa kommer med i den nye Græsblanding 45, som han forudser vil blive revet væk af kvægbrugerne.

En anden spændende græssort, Hykor, der er af strandsvingeltypen, beskrives som ekstremt tidlig, og den holder i usædvanlig grad udbyttet år efter år. Denne sort har været med i Landsforsøgene tre år i træk og er 8-10 dage tidligere på den end de andre sorter. Hykor, der kommer til at indgå i den nye Græsblanding 49, skal helst dyrkes sammen med enten rød- eller hvidkløver for at sikre en optimal fordøjelighed. Ensilage efter Græsblanding 49 vil typisk komme til at indgå i foderrationer med en stor andel af majsensilage.

- Efter afkoblingen af hektar-tilskuddene fra EU kræves det nu ikke mere, at der skal være dæksæd af korn eller bælgsæd i forbindelse med udlæg af græs for at opnå hektar-støtte. Det er der heller intet tabt ved, idet forsøg opsigtsvækkende har vist, at man udbyttemæssigt intet har ud af at have korn med som dæksæd. Kigger man på netto-økonomien i at have dæksæd med, slipper man for udgifterne til en ekstra såning og udsæd til dæksæden, påpeger Karsten A. Nielsen.

Han føjer til, at kvaliteten og fordøjeligheden af græs, der er dyrket uden dæksæd, generelt er højere. Forklaringen er, at ensilagen bliver mere ren, da den ikke er "forurenet" med stubrester og genvækst fra dæksæden. Uden dæksæd kan det måske komme på tale, at der skal lidt ekstra italiensk rajgræs i blandingen, men det bør man vente med, til der er forsøg, der viser, hvor meget det eventuelt skader i de efterfølgende brugsår.

- Maskinteknisk har folk, der vil satse på græsdyrkning, vinden i ryggen, idet der i dag er såvel skårlæggere som river på markedet med en meget stor kapacitet. Muligheden for at bredsprede det nyskårlagte græs sikrer en hurtig tørring. Jeg vil her tale imod, at man venter med at rive græsset sammen, til lige før finsnitteren kører ind på marken. Det bør tilstræbes, at græsset rives sammen, når tørstofprocenten er oppe på 30, da køerne sætter pris på ensilage med omkring 30 procent tørstof, forklarer Karsten A. Nielsen.

Når først græsset er revet sammen, sker der heller ikke så meget med det, hvis der skulle komme en regnbyge, som hvis det ligger helt spredt ud på marken. Og er det skarpt tørvejr, forhindrer rettidig sammenrivning også, at græsset bliver for tørt.