- Er vi uønskede?

Det spørgsmål stiller Hans Erik Jørgensen, Hundtofte ved Stenstrup, på landbrugets vegne. Den sydfynske gårdejer mener, at folk efterhånden reagerer meget voldsomt, når landmænd ønsker at udvide deres produktion. Protester, underskriftsindsamlinger, borgermøder og anker til Naturklagenævnet hører til dagens orden. Ikke mindst når det er svineproducenter, som vil udvide og tilrette deres bedrifter.

Hans Erik Jørgensen har også et bud på hvorfor: Beboerne på landet og i landsbyerne er ikke længere så tæt knyttet til hinanden som før i tiden. Folk er kommet for langt fra hinanden, mener han. Så langt at mange har glemt, hvordan livet på landet i det hele taget er.

- Vi har ikke noget med hinanden at gøre. Den lokale murermester laver ikke så meget for landbruget mere. Når der skal bygges en ny stald, er det specialister, der rykker ud. Derfor er landbefolkningen ikke så afhængige af hinanden mere og forstår derfor heller ikke hinanden så godt.

- Det har bl.a. den konsekvens, at vi som landmænd efterhånden føler os uønskede. Vi bliver også skudt i skoene, at vi får støtte, som andre betaler. Man kunne lige så godt vende tingene om og sige, at fødevarerne er blevet for billige, siger gårdejeren, som tilføjer, at han i øvrigt betaler mere i skat, end han får i landbrugsstøtte.

Hans Erik Jørgensen har mærket udviklingen på sin egen bedrift, Skovvang, hvor han har drevet landbrug i 40 år. Produktionen, der i sin tid startede med 10 jerseykøer, to grisesøer og otte hektar, er i dag baseret på 40 jerseykøer, 18 grisesøer og 34 hektar jord. Men han vil gerne udvide til 70 køer. Derfor søgte han sidste år i marts amtet om tilladelse til at udvide kreaturholdet med 30 køer. Amtet fandt udvidelsen i orden og gav tilladelsen, men Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite for Svendborg/Egebjerg ankede sagen til Naturklagenævnet, hvor den fortsat ligger til behandling.

- Det var for mig ganske uforståeligt. Det havde jeg slet ikke ventet, og hvis tilladelsen ikke var blevet anket, så havde vi været i gang med at bygge. Men nu, hvor der sker så meget med EU-reformen, og vi har fået et voldsomt prisfald på mælk, så ser vi lige tiden an, siger Hans Erik Jørgensen, som har svært ved at forstå, at 30 køer mere på Skovvang skulle kunne ødelægge de omkringliggende skove, som naturfredningsforeningen bl.a. argumenterer med i deres anke.

- Hvordan dælen klarede naturen sig egentlig førhen, hvor vi ikke havde alle de kloge mennesker, som hele tiden henviser til naturens tålegrænser? Her på Skovvang har vi to gange tidligere fordoblet besætningen, og skoven står her endnu. Jeg mener oven i købet, at vi har et rigtig godt miljø, og at naturen skal nok skal sige fra, hvis den ikke kan tåle mere. Den er tolerant og kan tåle meget mere, end eksperterne kan beregne sig til på en computer.

Den sydfynske landmand har reageret på naturfredningsforeningens anker af en række lokale sager på Sydfyn ved at give sine meninger til kende i læserbreve i Fyns Amts Avis. Han stiller sig bl.a. uforstående overfor, at landsmandsparret Torben og Kirsten Hansen i Rødme ikke har fået lov til at udvide deres kvægbesætning fra 65 til 126 køer og bygge en ny og moderne stald til afløsning af deres gamle bindestald, fordi de ligger cirka en kilometer fra Rødme Svinehaver, der er et internationalt naturbeskyttelsesområde.

- Det, synes jeg, er urimeligt. Torben og Kirsten er de eneste, der har køer i det område. Der er to kilometer til nærmeste besætning. Skulle 126 køer så være for meget for Svinehaverne, hvor der har græsset køer siden Arilds tid? Det er sådan noget, man simpelthen ikke fatter noget af, siger Hans Erik Jørgensen.

Naturfredningsforeningen har svaret, at man ikke principielt er imod køer i Svinehaverne, men man vil have undersøgt, om en tilladelse til Torben og Kirsten Hansen vil kunne skade miljøet. Foreningen argumenterer med, at naturens tålegrænser mange steder er overskredet. Samtidig mener foreningen ikke, at Fyns Amt lever op til målsætningerne i de planer, de har lavet.

Hans Erik Jørgensen undrer sig også over, at godset Løjtved, der ligger små 500 meter udenfor Stenstrup, ikke kan få lov til at etablere et svinehold med produktion af 9.000 slagtesvin om året. Det har en række beboere i byen reageret imod, bl.a. ved at gå rundt og indsamle underskrifter imod projektet.

- De har ikke noget imod landbrug som sådan, men de er imod svineproduktion på Løjtved, fordi de mener, den vil blive alt for stor. Det kan de ikke håndtere, men sådan er en moderne svinebedrift i dag. Der er mange, som producerer over 10.000 grise, og det kan folk ikke forholde sig til. Jeg ved heller ikke, om de vil, siger Hans Erik Jørgensen. Den gensidige forståelse er gået fløjten.

- Løjtved har haft både køer og grise, da vi kom hertil. Først droppede de køerne og for cirka 20 år siden også grisene. Men hvad hvis de havde fortsat med den animalske produktion, så havde man aldrig haft den nuværende diskussion, så havde det bare været sådan, siger Hans Erik Jørgensen, som tilføjer, at det, der sker i Stenstrup, kun er »en krusning«. Udviklingen er den samme overalt i landet.

Da han begyndte at skrive læserbreve i avisen, sagde hans yngste søn, der er i gang med en landmandsuddannelse, og som på et tidspunkt måske skal køre Skovvang videre: Er det nu klogt med de læserbreve far? Tror du ikke, det kan ødelægge det hele for os?

- Det siger temmelig meget om udviklingen. Derfor sagde jeg til min søn, at hvis sandheden ødelægger hans fremtid, så er det sådan set lige meget, for så er den ødelagt under alle omstændigheder, siger Hans Erik Jørgensen.