Den 14. oktober besluttede Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg at sende et udkast til nyt administrationsgrundlag for VVM-screeninger i høring. Et administrationsgrundlag er de retningslinjer som politikerne giver forvaltningen at arbejde indenfor. Dermed også sagt, at udformningen af dette administrationsgrundlag har meget stor betydning for den fremtidige udvikling af husdyrproduktion i Fyns Amt.

Udkastet kan findes på Fyns Amts hjemmeside, og indeholder kort fortalt et resume af den nuværende praksis og resultaterne heraf, samt to forslag til fremtidig praksis, der begge rummer ganske omfattede skærpelser.

Oplægget til nyt administrationsgrundlag er af ret faglig og teknisk karakter. For at personer der ikke arbejder med problemstillingerne til hverdag også har mulighed for at forstå oplægget, gives der i det følgende et kort resume af forslagene.

Det er håbet, at ikke kun fagpersoner får mulighed for at bidrage til den vigtige og nødvendige debat om, hvor fynsk husdyrproduktion kan og må bevæge sig hen.

De Fynske Landboforeninger er i samarbejde med konsulenter fra rådgivningscentrene på Fyn ved at udarbejde et fagligt høringssvar. Dette indlæg beskæftiger sig derfor ikke med konsekvensberegninger eller mere detaljerede vurderinger af udkastets forslag, som må afvente arbejdsgruppens resultater.

Hvis du også gerne vil bidrage med et høringssvar på udkastet, skal Fyns Amt have det i hænde senest den 26. november.

I tabellen er listet de grænser, der i dag skal overholdes for at en ansøgning ikke pålægges VVM-pligt, samt de to nye forslag i oplægget til administrationsgrundlaget.

Specielt skal man være opmærksom på, at administrationen ønsker administrationsgrundlaget inddraget i forslaget til Regionplan 2005-2017. Hvis det bliver tilfældet, bliver amtet – og efter strukturreformen også kommunerne – planlægningsmæssigt bundet af disse, da VVM afgørelser ikke må stride mod gældende regionplaner.

Kort sagt vil det fjerne en stor del af de nuværende og kommende politikeres handlefrihed overfor husdyrproducenter, til trods for lokale interesser i at imødekomme en hensigtsmæssig strukturudvikling.

Hvis man som husdyrproducent har været igennem en screeningssag i de sidste par år, og oplevet de krav til lokalisering og miljøbelastning, som amtet indtil nu har stillet til screeninger for at undgå VVM-pligt, kan det være svært at forstå, at det ofte bliver fremlagt, som om det har været for »let« at udvide eller ændre sin produktion. De skærpelser, der er kommet hen over sommeren i form af nye afgørelser fra Naturklagenævnet, og indirekte gennem en ny beregningsmodel, der typisk kommer frem til større merbelastninger end de tidligere modeller, har heller ikke nået at få effekt.

Det lader til at den politiske tidshorisont er for kort til at se effekten af disse tiltag, og man spørger sig selv, hvad det er amtets politikere og administration skal bevise, inden de nedlægges?

Som rådgiver, der skal varetage husdyrproducenternes interesser, er det frustrerende at opleve, hvordan et ellers hensigtsmæssigt planlægningsværktøj, som VVM reglerne i grundtanken er, bliver anvendt som et miljøpolitisk værktøj. Det virker specielt grelt, når systemets egen klageinstans – Naturklagenævnet – giver sig selv bemyndigelse til at foretage yderst faglige vurderinger til trods for, at det juridisk set kun kan tage stilling til »retslige forhold« ved konkrete screeningsafgørelser.

Kombineret med uanstændig lang sagsbehandlingstid hos både amt og klageinstanser kan det allerede i dag opleves som en næsten uoverkommelig opgave at udvikle sin husdyrproduktion.

Uanset om administrationsgrundlaget baseres på forslag 1, forslag 2 eller kombinationer heraf, vil det have som konsekvens, at erhvervet fastlåses i en forældet struktur. Det er uhensigtsmæssigt, når samling i større produktionsenheder netop er vejen til at nedsætte miljøbelastningerne – for eksempel gennem indførelse af ny teknologi og ved at flytte produktionerne ud af byerne.

Hvordan kan man seriøst mene, at man vil tage størst muligt hensyn til miljøet og livet på landet ved at fastholde fynsk husdyrproduktion i forældede stalde - med højere miljøbelastning pr. produceret enhed, dårligere arbejdsmiljø, dårligere økonomi for den enkelte husdyrproducent og i sidste ende også samfundet?