Landboformand: Behovet for restriktioner i drikkevandszoner skal dokumenteres
(Effektivt Landbrug) - Byområderne har deres del af ansvaret for problemerne med nitrat og pesticidrester i grundvandet, sagde lokal naturfrednings-formand på nordjysk grundvandskonference.
- Man må ryste på hovedet over tidligere tiders praksis i landbruget vedrørende håndtering og anvendelse af husdyrgødning og pesticider. Ikke desto mindre er det største problem, vi står overfor i dag, politikere, der lader sig rive med af følelser og stemninger og handler overilet.
Sådan sagde formanden for Morsø Landboforening, gårdejer Poul Roesen, i sidste uge på en grundvandskonference i Brønderslev, der var arrangeret af LandboNord.
Et godt eksempel herpå er den såkaldte BAM-alarm for nogle år siden, som viste sig at være falsk. Man regnede sig nemlig frem til, at et menneske skulle drikke flere tusinde liter vand dagligt for at blive forgiftet af BAM, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticider.
Poul Roesen slog på konferencen fast, at skal drikkevandets kvalitet sikres via kostbare restriktioner på landbrugsdriften i områder omkring drikkevandsboringer, skal det ske på basis af et dokumenteret behov. Det begrundede han med, at 100 hektar intensivt dyrket landbrugsjord giver arbejde til to mennesker i selve landbruget plus fem i de forskellige følgeindustrier.
- Når landbruget skal medvirke til at sikre drikkevand af god kvalitet, må vi kræve, at vandværkerne holdes helt i orden. Desværre minder alt for mange vandværker om biler, som ejerne ikke vil ofre penge på at holde i ordentlig stand, sagde landbo-formanden fra Mors. Han pegede blandt andet på præcisionslandbrug og gennemtænkte sædskifter som metoder til at sikre godt drikkevand.
På grundvandskonferencen i Brønderslev slog lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening, Thorkild Kjeldsen, fast, at blot 25 milligram nitrat pr. liter, der svarer til den vejledende grænse for de nordjyske vandværkers overvågningsboringer, er gift for et vandløb. Men han gav ikke landbruget hele skylden for blandt andet nitratbelastningen af drikkevandet, hvor Nordjyllands Amt er topscorer blandt alle amter.
- Byområderne har deres væsentlige del af ansvaret for disse problemer, fordi der anvendes forholdsvis store doseringer. Her er der et behov for politisk indgriben, sagde naturfrednings-formanden.
Folketingsmedlem for Socialdemokraterne, Bjarne Laustsen, slog til lyd for mere forskning indenfor gylleteknologi med udvikling af teknologier til separering af gylle, fjernelse af næringsstoffer og biogasproduktion som nogle af mulighederne.
- Tænk dig om, du bor ovenpå dit drikkevand! Sådan lød formaningen til landmændene fra kontorchef Astrid Skovmand Lomholt fra Nordjyllands Amts grundvandskontor.
Hendes vurdering er, at fundet af pesticidrester i grundvandet ikke har toppet endnu. Begrundelsen er, at pesticidforbruget toppede i 1980’erne, og at pesticidfundene viser sig med en vis forsinkelse. Med andre ord skal landmændene nok regne med at blive hængt op på fortidens synder et godt stykke tid endnu.
Planteavlskonsulent Jens Faurholt Jensen, LandboNord, pegede i den forbindelse på, at behandlingshyppigheden indenfor plantebeskyttelsen faldt fra cirka 3,5 i 1988 til cirka 2,0 i 2001. Resultatet er da også, at Danmark med cirka 1,75 kilo pr. hektar er et af de EU-lande, der anvender mindst aktivstof. Samme opgørelse viser til sammenligning, at Belgien ligger over 12 kilo.
- I øvrigt er det beregnede kvælstoftab i dansk landbrug reduceret med 30-40 procent siden 1980’erne, så det nu er på niveau med midten af 1900-tallet, sagde Jens Faurholt Jensen.
Han gjorde opmærksom på, at etablering af særlige grundvandssædskifter og andre dyrkningsmæssige restriktioner for landbruget i områder, hvor der udvindes drikkevand, betyder meget store indtægtstab, som dog vil kunne mindskes af MVJ-støtte.
Gårdejer Gynter Mølgaard Nielsen, der er formand for det lokale vandværk i Voerså i Østvendsyssel, gik ind i debatten om, om vi i Danmark skal have en decentral drikkevandsforsyning med mange små vandværker spredt over det hele eller en central med få store vandværker.
Gynter Mølgaard Nielsen gik mest ind for det første, med den begrundelse, at meget store vandværker, der hver for sig forsyner et stort område, har en svaghed, hvis uheldet er ude i form af forurening af boringen. Mindre værker vil kunne forbindes, så de kan hjælpe hinanden, hvis et af dem kommer ud i problemer.







































