Landbruget vil på landkortet

- Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at man magter at lave et hav af regelsæt, normer og anvisninger på god opførsel rettet mod landbruget, men man har ikke ved de sidste tre regionsplanrevisioner haft kræfter og ressourcer til at udpege særlige landbrugsområder.

Formanden for De Fynske Landboforeninger, Niels Hansen, rettede på foreningens delegeretmøde i sidste uge en skarp kritik mod amtet, fordi man endnu ikke har fået udpeget de »særligt værdifulde landbrugsområder« på Fyn. Han pegede samtidig på, at det ellers lå i opdraget fra den statslige udmelding, som lægger linierne for, hvad man skal tage sig af i amterne.

- Er det af frygt for at give tilladelse til noget, man kunne blive bebrejdet for af de »grønne« organisationer, spurgte Niels Hansen i sin beretning, hvor han havde svært ved at godtage amtets forklaring om, at man ikke har kunnet nå at udpege de omtalte områder.

- Hvis det er rigtigt, kan det kun forstås sådan, at det er vigtigere at udforme regler for at begrænse vores virketrang, end det er at beskrive, hvor landbruget er velkomment, konstaterede formanden.

Den tidligere formand for De Fynske Landboforeninger, Chr. N.B. Ulrich, bakkede på mødet kraftigt op om kritikken.

- Jeg fatter ikke, at man ikke, når man laver en regionsplan, er nået så langt, at man kan udpege de områder, der har særlige landbrugsinteresser. Man kan komme med alle de forklaringer, man har lyst til, men jeg tror, der er tale om en eller anden form for skjult, ubevidst chikane. For selvfølgelig kunne disse områder være udpeget for lang tid siden, sagde Chr. Ulrich.

Hvis de »særligt værdifulde landbrugsområder« var blevet placeret på landkortet, ville det ifølge den tidligere landboforeningsformand have været en stor fordel for landmændene med hensyn til retssikkerhed.

- Det havde givet os landmænd en helt anden form for retsgrundlag. Når vi står med alle de usikkerheder, så handler det i bund og grund om manglende politisk vilje, og det efterlader os i en retsløs tilstand. Det kan ikke være rigtigt, mente Chr. Ulrich, som kun kunne finde én forklaring på, at udpegningen af de »særligt værdifulde landbrugsområder« endnu ikke er sket.

- Vi er en lille flok. Vi betyder ikke noget. Selv om vi gør vrøvl, har det ingen politisk betydning.

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Fyns Amt, Poul Weber, svarede, at spørgsmålet om, hvor landbruget kan udfolde sig i fremtiden, vil blive afgjort i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet.

- Når vi skal i gang med vandrammedirektivet, sagde han, så skal hele landet opdeles i vandområdedistrikter. Det vil sige at hele landet inklusiv Fyn bliver opdelt i robusthedsklasser, så man kan finde ud af, hvor der kan drives landbrug uden nogen form for problemer, hvor det er mere besværligt, og hvor man skal holde sig helt væk fra.

- Det skal vi have gjort, for det er den eneste vej frem. Ellers bliver vi ved med at havne i konfliktsituationer, sagde Poul Weber og fortsatte:

- Jeg mener, den enkelte ejendom skal have tildelt en miljøkvote, som man så har til rådighed. I dag er det - og det er også en form for retsløshed - den der kommer først til mølle, der får lov at udfolde sig. Og det er heller ikke rimeligt.