Skal foderet blive optimalt for køerne, står der meget på spil, den dag majsensileringen skal foregå.

- Tørstofprocenten i majsensilagen skal være 30-32 procent. 30 procent giver saftafløb og er dermed et miljømæssigt problem, hvis man ensilerer i markstak og 35 procent er for højt og giver ikke et ideelt foder, siger Hans Brodersen, Ølgod i Vestjylland.

Hans Brodersen dyrker 100 hektar fodermajs, hvoraf de 45 hektar er til hans egne 165 SDM køer. Resten af majsarealet dyrker han for hollandske landmænd i området og har derfor både opnået stor ekspertise med majsdyrkning og kan udnytte nogle stordriftsfordele.

Udover majsdyrkningen er Hans Brodersen eliteavler til Dangrønt. Fra cirka græs- og kløverarealer på omkring 50 hektar er han leverandør til cirka 500 produktionen på fabrikken i Ølgod.

- Vi har ellers plads til det meste af vores ensilage indendørs, men den første mark, vi skal ensilere i år, skal af forskellige grunde placeres i en markstak, fortalte Hans Brodersen umiddelbart før Bounum Maskinstation ankom torsdag i sidste uge.

- Vi har målt tørstofprocenten til at være 29 procent i den majs, vi skal høste i dag. Det er lige i underkanten, og derfor samensilerer vi med grønpiller svarende til cirka to ton pr. hektar, hvilket vil hæve tørstofprocenten med cirka to procent til de ideelle 31 procent, skønner den vestjyske mælkeproducent.

- Med iblanding af grønpillerne opnår vi både at opsamle ensilagesaften og hæve foderværdien i ensilagen.

Hans Brodersen lægger stor vægt på samarbejdet med maskinstationens driftsleder, når ensileringen skal gå i gang. Og for Bounum Maskinstation, der også servicerer en række hollandske kvægproducenter i det vestjyske ved man godt, hvilke krav der stilles til ensileringen.

- For eksempel skal man tænke på, at den væske, der hænger på dugvåde planter, kan udgøre op til 10 ton vand pr. hektar. Det svarer til, at duggen alene kan ændre tørstofprocenten med tre til fire procent i en majsmark, forklarer Hans Brodersen.

- Derfor skal man være indstillet på hellere at køre lidt længere om aftenen end at starte for tidligt. Faktisk hænger der mere vand på planterne, når der om morgenen er dug på planterne end efter en regnbyge, hvor det jo tit blæser samtidigt.

Når majsen og grønpillerne skal samensileres, og man har beregnet den mængde grønpiller, der skal bruges pr. læs, er det meget vigtigt at føreren af gummigeden lægger det jævnt ud.

- Men ikke helt ud til siderne. Vi plejer at sige 75 centimeter fra yderkanten langs siderne, og der skal heller ikke lægges grønpiller ud de øverste 75 centimeter af stakken, forklarer Hans Brodersen, der har flere års erfaring med at samensilere grønpiller og majs.

- I bunden begynder man at lægge grønpillerne ud allerede ovenpå det første læs ensilage, der er lagt ud.

Grønpillerne findes i tre kvaliteter, »standard«, »plus« og »ekstrafin kvalitet«, og der er ikke grund til at købe de dyreste, hvis hensigten er at opsuge eventuelt saftafløb.

- Man kan næsten sige, at jo dårligere pillerne er, jo bedre er de til at opsuge ensilagesaften, forklarer Hans Brodersen.

- Det er jo logisk nok at de piller med lavere proteinindhold og mere struktur også bedst kan opsuge saftafløbet. Og stadig er det bedre end roepiller, fordi det ikke øger stivelsesindholdet i ensilagen.

I Hans Brodersens egen besætning anvendes en grovfoderfordeling på cirka 60 procent majsensilage og 40 procent græsensilage.