Når mælkekvotebørsen næste år ophører i den nuværende form, foreslår Dansk Kvæg et nyt system, hvor der bliver frit køb af ekstra mælkekvote, fire årlige kvotebørser samt en frasortering af de højeste bud.

Dette sidste punkt - en såkaldt priskorridor - skal være med til at mindske kapitaliseringen af mælkekvoterne. Systemet, der har været praktiseret i den tyske udgave af kvotebørsen i de sidste tre år, går ud på at frasortere alle bud på den pågældende børs, som ligger 30 procent over den først beregnede ligevægtspris, og derefter fastsætte den endelige ligevægtspris.

Den idé kunne formanden for Dansk Kvæg, Peder Philipp, imidlertid ikke »sælge« til de fynske mælkeproducenter, som onsdag aften var mødt op i Ryslinge Forsamlingshus til den landsdækkende kvægorganisations årlige fynske regionsmøde.

Betegnelser som russiske tilstande og planøkonomi blev anvendt, da flere i salen tog ordet under den lange debat efter formandens og direktør Preben Mikkelsens indlæg før ostemaden og kaffen.

- I kan kalde det husmandspolitik eller planøkonomi, men prisen på mælken skal ned, hvis de forventede omkring 3.000 mælkeproducenter om få år skal have en chance for at fortsætte deres produktion. Sælgerne skal være med til at betale, påpegede Peder Philipp og tilføjede, at kvoten ikke længere kan sælges skattefrit.

Formanden for De Fynske Landboforeninger, mælkeproducent Niels Hansen, Thorup, fandt det underligt, at prisen skal holdes nede, hvis efterspørgslen er til stede.

- Hvis der er mange høje bud, så skal bordet fange. Priskorridoren er noget russisk noget, som kun vil udløse et hundeslagsmål, sagde landboforeningsformanden, der til gengæld roste forslaget om fire årlige kvotebørser.

Torben Christensen, Millinge, Carsten Hedegaard, Måre, Thøger Larsen fra Kværndrup og flere andre i salen bakkede op om den kritiske holdning til priskorridoren. I spøg blev det nævnt, om en sådan regel også skulle indføres ved jordkøb.

- Jeg har forstået budskabet, og vi vil naturligvis tage jeres meninger med ved evalueringen af regionsmøderne. Og dermed også med, når det endelig forslag til en ny kvotebørsaftale skal præsenteres for fødevareministeren i løbet af oktober måned, lovede Peder Philipp, efter at han forinden sammen med Dansk Kvægs direktør Preben Mikkelsen havde gået tæt på fremtidsudsigterne for dansk kvægbrug.

Og det var ikke de lyseste udsigter, der blev givet de godt 100 fremmødte fynske kvægfolk.

- I skal forvente, at mælkeprisen fortsat vil falde, lød Philipps indgangssalme.

Parametre som valuta, discountbølgen over Europa, mælkereformen og den kommende EU-reform, giver sammen med den stadig stigende konkurrence blandt de internationale fødevarekæder og indgreb fra den hjemlige konkurrencestyrelse ingen udsigter om bedring i afregningsprisen for mælk.

- Men når det er sagt, så har de danske mælkeproducenter siden sidste år formået at styrke konkurrenceevnen gennem en stigende mælkeydelse pr. ko, pæne udbyttestigninger i grovfoderet og en bedre produktionsøkonomi i de eksisterende og de mange nye kvægstalde, som er opført.

Alle sammen punkter, som Peder Philipp ved sidste års regionsmøder slog til lyd for, men samtidig også fik kritik for, idet mange mente, at der ikke kunne hentes yderligere forbedringer i produktionsleddet.

- Jeg mener, at vi i forhold til de øvrige EU-lande står stærkere i Danmark, når den nye reform træder i kraft fra nytår. Forventningerne er 1,5 procent større mælkeproduktion herhjemme frem til 2015, men til gengæld et fald på næsten 150.000 malkekøer og 40.000 ammekøer. Mest drastisk bliver faldet i oksekødsproduktionen på ikke mindre end 30 procent.

- Og når prognoserne så samtidig forudser en stigning i den danske svineproduktion på 20 procent, vil det utvivlsomt udløse en stadig større konkurrence om jord og produktionsrettigheder, nævnte Peder Philipp, inden han kom ind på den kommende EU-reforms komplicerede regler indenfor kvægområdet.

- Ikke alle regler er endnu helt på plads. Derfor vigtigt, at I benytter jer af rådgivningskonsulenter til at vurdere jeres rettigheder for jorden, græsarealer, tillægspræmier osv., pointerede kvægformanden.

Han opfordrede blandt andet til, at man sender sine tjenlige handyr til slagtning allerede nu for at udjævne den pukkel, som givetvis til opstå hen imod nytår, hvor handyrspræmierne ændres.

- Overordnet set er formålet med reformen, at landbrugsproduktionen i EU skal udvikle sig hen imod støttens bortfald og afvikling af kvotesystemet.

Direktør Preben Mikkelsen tilføjede, at den nye EU-reforms intentioner ikke er, at kvægbruget skal miste penge. Til gengæld har kvoteforliget været en hæmsko, hvor 8-9 milliarder kroner siden 1984 til gået til pension for ophørte besætningsejere.

På regionsmødet blev det oplyst, at dansk kvægbrug vil spare mange penge ved strukturtilpasningen indenfor organisationerne. Alene om et par år vil etableringen af RYK - den landsdækkende kontrolforening med indtil 93 procents tilslutning - betyde synergier på 20-25 millioner kroner om året.

Og her slutter sammenslutningerne ikke. Allerede ved næste års regionsmøde håbede Peder Philipp at kunne præsentere en »kvægkoncern« i form af en samling af de fire basisorganisationer - Kvægafgiftsfonden, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen og Dansk Kvæg.

- Et sådant videre skridt er påkrævet, hvis ikke produktionsbidrag pr. ko skal hæves, sluttede Dansk Kvægs formand og så frem til synergieffekter som yderligere rationalisering, bedre opgavevaretagelse og en dynamisk organisation.