Landbruget og Fyns Amt er igen kommet på kant med hinanden på grund af amtets VVM-politik. Den aktuelle strid handler om, at amtet pr. 15. september har indført en ny administrationspraksis, som er aftalt mellem amterne, kommunerne og landbruget, med tilbagevirkende kraft. Det er det sidste, der har skabt vrede i fynsk landbrug.

- Det mindste, amtet kan gøre, er at behandle de ansøgninger, som var indsendt før 15. september, efter den gamle ordning. Det er urimeligt over for landmænd, som har tilpasset deres ansøgninger i god tro, at de nu risikerer at skulle lave dem om igen, fordi amtet indfører nye regler med tilbagevirkende kraft, siger regionssekretær i De fynske Landboforeninger, Frans Erve, der betegner amtets måde at gribe sagen an på som »politisk umodenhed«.

- Fyns Amt har gennem en årrække oparbejdet en stor pukkel af uafgjorte og ubehandlede sager. Når man så oven i købet indfører en ny administrationspraksis med tilbagevirkende kraft, så straffer man landmændene dobbelt. Det er uanstændigt overfor de pågældende landmænd, mener Frans Erve.

Den nye administrationspraksis på VVM-området er på nogle punkter mere restriktiv end den tidligere praksis, f.eks. når det gælder nitratudvaskning, fosfortilførsel og ammoniakudslip i sårbare områder som moser eller beskyttede naturarealer. Det er imidlertid ikke reglerne som sådan, landbruget er utilfreds med.

- Vi accepterer det nye regelsæt, selv om der er tale om en opstramning. Det giver en mere ensartet sagsbehandling på landsplan, når amterne har de samme regler at gå ud fra, så det er godt nok, siger Frans Erve, som tilføjer, at landbruget længe har efterlyst et sådant fælles regelsæt.

Det, han frygter, er, at indførelsen af reglerne med tilbagevirkende kraft vil forlænge sagsbehandlingstiden yderligere. Han peger desuden på, at amtet sidste år indførte krav om, at også gylleaftaler skal screenes.

- Det er amtet i sin gode ret til at gøre, for det er helt i overensstemmelse med reglerne, men jeg synes, de skylder os et svar på, hvordan man vil gøre det i praksis, når man i forvejen er langt bagud med den almindelige sagsbehandling, siger Frans Erve.

Landbruget må også imødese en skrappere sagsbehandling i kraft af de stramninger, som Naturklagenævnet netop har indført, når det gælder godkendelse af husdyrbrug i nærheden af naturbeskyttelsesområder.

Kort fortalt går Naturklagenævnets nye praksis ud på, at forsigtighedsprincippet skal gøres særligt gældende i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder. Det betyder, at selv mindre påvirkninger af sådanne områder kan udløse krav om, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse i forbindelse med udvidelser af husdyrproduktionen, og at eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme miljøet til gode.

- Vi har fået en ny instans til at godkende ansøgninger, som i og for sig slet ikke har lovhjemmel til det. Naturklagenævnet er en instans som kun skal sige ja eller nej til et givent projekt. Hvis reglerne skal ændres, er det politikernes opgave, påpeger Frans Erve.