Efter ti år med mekanikerarbejde var det lysten til en friluftstilværelse, som trak i Leif Iversen. Derfor har han siden 1985 været beskæftiget som skovarbejder ved skovdistriktet under Hvidkilde Gods.

- Det var nemt at få arbejdet dengang, for jeg ringede blot til skovfogeden og næste dag begyndte jeg, Hvis der siden havde været grund til at fortryde, havde jeg nok heller ikke været her i dag, siger Leif Iversen.

- Arbejdsstyrken havde sandelig en noget anden sammensætning dengang, hvor vi var 17-18 skovarbejdere og 4-5 traktorførere. Der var megen leben med mange folk og få maskiner.

- Vi kunne gå en hel sommer og fælde grantræer. Det ville jo aldrig gå i dag, hvor der er maskiner til den slags og derfor er vi kun tre faste til skoven plus to skovtraktorførere, nævner Leif Iversen men tilføjer, at der til sæsonarbejdet med pyntegrønt og juletræer naturligvis kommer supplerende mandskab.

Den aktuelle arbejdssituation synes Leif Iversen er blevet bedre, da der med rationaliseringen og effektiviseringen er blevet behov for mere fleksibilitet. Og det har givet en utrolig variation i arbejdet.

- Vi er ikke længere udelukkende i skoven, men deltager også i landbrugets markarbejde, når det er dér, sæsonerne kræver det. Med mange bygningerne til godset bliver der også arbejdsopgaver på den front og så er der værkstedsopgaver med smedearbejde, som også passer for en tidligere mekaniker, fortæller Leif Iversen.

Han er godt tilpas med, at der til skovarbejdet gives gode informationer om det arbejde, der skal udføres. Når der skal skoves, er det godt at vide, hvad træet skal bruges til.

- Det giver inspiration til at udføre et ordentligt stykke arbejde, og grundlag for at vurdere bedre, hvordan opsavningen skal udføres. Er det til gulvplanker skal det helst være knastfrit, og kvaliteten alene gør det ikke, for hvis der til et bestemt formål ønskes en længde på 2,70 meter, så er det ikke ligegyldigt om vi saver 2,70 meter eller 2,75 meter, pointerer Leif Iversen.

- Med vores erfaring fra arbejdet i skoven betyder det forhåbentlig også, at arbejdsgiverne ikke behøver at spendere unødig tid på kontrolarbejde, mener Leif Iversen.

Om det er fortiden som mekaniker eller gejsten til arbejdet, der har givet Leif Iversen den daglige omtale som »Gnisten« skal være usagt, men gnisten til at udvikle er i alt fald blevet dokumenteret.

Før i tiden, hvis der skulle sættes hegn, var der gravemaskine med i skoven, når der skulle slås pæle i og trækkes tråd, men det blev efterhånden alt for tidskrævende, så Leif Iversen mente, at der skulle mere mekanik i foretagendet.

- Inde i hovedet havde jeg udtænkt en teknik, som jeg fik omsat på godsets eget værksted. Og jeg har været heldig med, at det har fungeret helt efter hensigten, bemærker Leif Iversen om sit enkle men effektive, traktorophængte stativ.

- Alt grej til en dags arbejde med at opsætte indhegning kan medbringes. Det har vi selvfølgelig gavn af på godsets egen drift, men vi har også udnyttet det i forbindelse med entreprenørarbejde, som der laves stadig mere af for andre skovejendomme, fortæller Leif Iversen.

Kulturer med eg og ask kræver indhegning de første tre-fire år, for bøg bør det være fem-seks år, og i juletræskulturer er det permanent. Alt i alt giver det meget arbejde i skovens drift.

Ideerne er ikke stoppet med første model, så lige nu er Leif Iversen i samarbejde med den lokale smedje i Egebjerg i færd med at videreudvikle på en prototype af en opruller til hegnstråd.

Leif Iversen forklarer om arbejdet, at det er planen at montere en oliemotor, så der kan rulles 100 meter hegn om til genbrug på en rationel facon. Der vil stadig skulle to mand til at styre under oprulningen, men han forventer, at det vil både fremme og forbedre processen.

- Det kræver også, at der er gjort forarbejde med at have fjernet ukrudt, for eksempel brombær, ved jordoverfladen omkring bunden af hegnet. Ellers vil det ikke blive godt, vurderer han.

- I en velplejet skovkultur vil der være tænkt på det undervejs, når der sprøjtes mod ukrudt, for så vil der også være sprøjtet under hegnet, forventer han.

- Jeg glæder mig til at få afprøvet mekanikken, men de næste dage gælder det hjælp til pløjningen, så markbruget kan få vintersæden i jorden, og den del af arbejdet for godset har jeg såmænd også stor fornøjelse af, slutter Leif Iversen.