Salget af sprøjtemidler steg sidste år med 86 tons aktivstof i forhold til året før. Det fik i sidste uge en række politikere, foreninger og organisationer til at rejse krav om en strammere kurs overfor landbrugets pesticidforbrug, bl.a. med henvisning til, at behandlingshyppigheden, der ifølge pesticidplanen skulle være 2,00 i 2002, nu er steget til 2,17 og i 2009 skal være reduceret til 1,7.

Men det bliver svært at reducere forbruget meget mere end det er i dag, mener Finn Christensen, Landsgrav Mark ved Slagelse. Hans bedrift er studielandbrug, og han har gennem flere år eksperimenteret med lavere pesticidforbrug.

- Jeg tror, bunden er nået. Med nye midler osv. vil jeg ikke afvise, at vi kan komme længere ned end i dag, men det bliver svært. Jeg ved godt, at man i forsøg kan skære doserne ned, men det er ikke altid, at forsøg holder i virkelighedens verden, siger den sjællandske landmand, der på baggrund af sine erfaringer konstaterer:

- Vi kan ikke sprøjte ukrudt væk med vand!

Hos Dansk Planteværn mener man heller ikke, at der er mere miljø at hente ved en yderligere reduktion i pesticidforbruget, og foreningen finder det banalt, at venstre side i Folketinget på baggrund af de nye tal kræver højere afgifter på pesticider og en opstramning af pesticidplanen.

- Hvad enten beregningen af behandlingshyppigheden i et givet år viser 2,17 eller 1,7, så siger det ikke noget om risiko for miljø og sundhed. En fokusering på reelle risici i omgang med og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler vil give væsentlig større resultater, udtaler direktør i Dansk Planteværn, Per Kristensen.

Han peger samtidig på, at Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik ikke siger noget om forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Den siger kun noget om, hvad der er solgt fra producenter og importører til detailhandelen i 2003.

Også Landscentret peger på, at bekæmpelsesmiddelstatistikken ikke viser den faktiske anvendelse af pesticider i landbruget. Sammenholder man tallene med det faktiske forbrug, som er indrapporteret til BI-databasen fra cirka 3.000 bedrifter, tyder tallene ifølge Landscentret ikke på, at der er sket en væsentlig stigning i forbruget af pesticider fra høståret 2002 til 2003.

Landscentret peger samtidig på, at strukturudviklingen i landbruget med tiden vil kunne medvirke til et øget pesticidforbrug, idet kravene til rationalitet bliver større og større. På de store bedrifter skal mange operationer udføres over en kort tidshorisont. Derved bliver muligheden for behovstilpasset og rettidig behandling af den enkelte mark - og dermed muligheden for at anvende reducerede doser - mindre.

Landscentret tal fra BI-databasen viser således, at behandlingshyppigheden ved en bedriftsstørrelse over 100 hektar stiger med arealet, hvorimod det er relativt konstant på bedrifter op til 100 hektar.

Den seneste udvikling i pesticidforbruget bekymrer Økologisk Landsforening, som peger på, at omlægning til økologisk drift er en effektiv måde at nedsætte forbruget af sprøjtemidler. Derfor har organisationen opfordret regeringen til at gennemføre intentionen i pesticidplanen om at omstille offentlige køkkener til økologi.

- Øget efterspørgsel efter økologi vil automatisk betyde, at flere landmænd lægger om til økologi og derfor kan sælge giftsprøjten, siger foreningens formand, Knud Erik Sørensen, som finder det naturligt, at det offentlige går foran med omlægning i de offentlige kantiner.

- Den enkelte borger og de private virksomheder kan også gøre en stor indsats. Ved at købe økologi er man meget direkte med til at nedbringe pesticidbelastningen af den danske natur, siger Knud Erik Sørensen og henviser til, at de økologiske landmænd siden 1999 har sparet naturen og drikkevandet for godt 1 million kilo sprøjtemidler.

Ifølge analyser, som Miljøstyrelsen har fået foretaget på grundlag af Bicheludvalgets analyser fra slutningen af 1990’erne, skulle det være økonomisk optimalt for landbruget at reducere pesticidforbruget fra det nuværende niveau til cirka 1,7. Mulighederne for at reducere pesticidforbruget er tilmed blevet bedre siden analyserne fra Bicheludvalget. Det skyldes ifølge Miljøstyrelsen en række faktorer, blandt andet:

• Et stort prisfald på især korn

• Ændringer i arealanvendelsen

• Et målrettet forsøgsarbejde

• Flere erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre udstyr osv.

Reduktion i behandlingsindekset til 1,7 eller 1,4 vil dog bl.a. forudsætte:

• Øget brug af planteavlsrådgivningen

• Ændrede tærskler for anvendelse af pesticider

• Mindre tid til marksprøjtninger og mere tid til monitering i markerne

• Flere pletsprøjtninger og færre plansprøjtninger.