Presser snittet halm
(LANDBRUG SYD) Vittrup Maskinstation har selv udviklet et maskinsæt, som i én arbejdsgang fremstiller big-baller af snittet halm.
Mens den selvkørende Claas Jaguar 840 snitter er i fuld fremdrift, stiger maskinfører Franz Eusther et øjeblik ud af førerhuset og træder op på bagenden af maskinen og tager et kig ned i kammeret på den efterspændte Hesston 4860 S presser. Alt kører som det skal, og Franz Eusther kravler tilbage til sit førerhus.
- Af de to maskiner er det presseren, som sætter begrænsningen, og derfor skal jeg lige holde øje med, om den kan følge med, forklarer Franz Eusther, der er i gang med en maskinstationsopgave for kunden, I/S Rasmussen og Stendal, Langetved.
I alt bliver det til 76 styk bigballer på arealet, som nogle dage i forvejen har leveret 73 tønder vinterbyg pr. hektar ved en vandprocent mellem 11,8 og 15,0.
- Havde det været almindelige bigballer. var det blevet til nogle flere bundter, for her er der er mere vægt i hver enkelt bundt, konstaterer Franz Eusther.
- Så måske skal vi til at hæve prisen, funderer Henning Eriksen, som driver Vittrup Maskinstation sammen med sønnen Bjarne.
I forvejen har maskinstationen sat et minimumsareal for, hvilke opgaver, firmaet vil køre efter med det sammenbyggede maskinsæt. Dagens kunde, Ove Stendal, afslører da også, at nogle af de 76 bundter er afsat til en nabo, som ikke selv skulle bruge nok til, at Vittrup Maskinstation ville køre efter det. Alligevel er der bundter til overs.
- Der er lidt rigeligt, så hvis nogle af vores kolleger her i nærheden er skeptiske ved at bruge bundter med snittet halm, så er de velkomne til at komme og købe et enkelt bundt, som de kan forsøge sig med, tilbyder Ove Stendal, der skal til at tage hul på det tredje år med de specielle bundter med snittet halm til strøelse i køernes sengebåse.
- Ligefrem stå og anbefale det, vil jeg ikke, for folk skal selvfølgelig selv bestemme, hvad de gør i deres egen stald. Jeg kan kun sige, at vi har været meget tilfredse med at bruge det. Vi har ingen problemer med at få halmen ned mellem spalterne, siger Ove Stendal, der er kompagnon med sin tidligere fodermester, Kurt Rasmussen, som blev medejer for fire år siden.
Ove Stendal er netop stødt til med en traktor med frontlæsser med en almindelig skovl med tre pigge, mens en hjælper følger efter med en ladvogn.
- Man skal være noget mere forsigtig med de her bundter end de almindelige. De skal gelejdes direkte op på vognen. Det dur ikke at køre på tværs af marken henover sprøjtespor og lignende, så vil bundterne falde fra hinanden. Men det går endda. Vi har brugt omkring 70 bundter i løbet af de første to år, og kun et enkelt er faldet fra hinanden, og det var efter, at vi tog det ud af laden, forklarer Ove Stendal.
Efterhånden som maskinsættet med snitter og efterspændt presser arbejder sig gennem marken, efterlader det en fane af støv og ganske få snittede halmstrå i luften.
- Vi kalder det støvfri strøelse, fordi al støvet bliver blæst fri ude i marken i stedet for, når man snitter sit halm hjemme i stalden, siger Henning Eriksen, mens Ove Stendal nikker bekræftende.
Foruden anskaffelsesprisen for de to maskiner har eftermonteringen af PTO-udtag på Claas’en, og øvrige tilpasninger af sættet ifølge Henning Eriksen kostet cirka 100.000 kroner. Vittrup Maskinstation kørte indtil sidste år med hjemmeudviklet sæt, hvori der indgik en selvkørende Claas 695 snitter. Den brændte desværre, og så måtte folkene på Vittrup Maskinstation have fat i værktøjet endnu engang henover vinter, da kundeunderlaget er til stede.
- Big-ballerne med snittet halm kan også bruges til grise, og når minkavlere har prøvet det her, så vil de ikke have andet, fortæller Henning Eriksen med henvisning til sine øvrige kunder.
- Vi bruger det dog ikke i kalveboksene. Stråene er snittet for fint, så til kalveboksene snitter vi selv halm hjemme på gården, siger Ove Stendal, og tilføjer:
- I forhold til andre materialer er prisen konkurrencedygtig, og det er en tilfredsstillelse at kunne bruge vores egne produkter, konkluderer han og går i gang med bjærgningen.