En forskergruppe med tilknytning til det såkaldte BIOSENS-projekt ved Agro Business Park i Foulum arbejder intenst på at udvikle et nyt, effektivt styringsværktøj til anvendelse i fremtidens store malkekvægbesætninger.

- Et tidligere forskningsprojekt under Danmarks JordbrugsForskning viste jo, at nymalket mælk indeholder en lang række signalstoffer som eksempelvis enzymer, hormoner og forskellige stofskifteprodukter, der blandt andet kan bruges til at afsløre brunst og forskellige sygdomme hos den enkelte ko, fortæller den administrativt ansvarlige for BIOSENS-projektet, dyrlæge, Ph.D. Jens Yde Blom, til Effektivt Landbrug.

- Sideløbende med, at vi nu arbejder videre med at udforske, hvilke oplysninger vi kan hente ud af mælken via signalstofferne, er man i gang med at udvikle et såkaldt in-line måleudstyr, der automatisk kan udtage mælkeprøver under malkningen og straks analysere disse, mens koen stadig befinder sig i malkeafdelingen. Viser analyseresultaterne så, at en ko for eksempel er i brunst eller ved at blive ramt af mastitis, kan hun enten straks eller ved næste malkning tages fra til inseminering eller sygdomsbehandling, forklarer Jens Yde Blom.

Faktisk er de første skridt indenfor in-line teknologien allerede taget i forbindelse med malkerobotter, hvor man jo måler mælkens ledningsevne, temperatur og flow.

Der er, ifølge Jens Yde Blom, ingen tvivl om, at man vil kunne drage stor nytte af denne type udstyr ude på malkekvægbedrifterne.

En dygtig driftsleder opdager typisk kun 50 procent af de brunstige køer i forbindelse med det daglige arbejde, mens han måske vil få fat i 90 procent med det nye udstyr ved måling på kønshormoner.

- Signalstofferne for mastitis optræder et godt stykke tid før malkeren har mulighed for at opdage problemet. Måles der på signalstofferne for mastitis, kan driftslederen således komme i gang med behandlingen nogle dage før end ellers. Så kan antibiotikaforbruget og smittetrykket i besætningen reduceres og dyrevelfærden forbedres, forklarer Jens Yde Blom.

Hertil kommer, at når en mastitis på denne måde tages i dens tidligste fase, bliver der også færre kroniske yverskader. Resultatet heraf bliver utvivlsomt en lavere udskiftningsprocent, som sammen med lavere behandlingsudgifter og mindre produktionstab giver en bedre indtjening.

Jens Yde Blom peger også på en anden vigtig faktor ved en kommende ibrugtagning af denne type udstyr, nemlig at den mængde informationer, som driftslederen skal håndtere, mindskes væsentligt. Beslutningerne vil ikke mere skulle træffes på baggrund af opsyn blandt dyrene og alenlange datalister fra LEC og eventuelle managementsystemer.

Det færdigudviklede software vil kunne sortere i den store datamængde, så driftslederen kan koncentrere sig om den håndfuld køer, som for eksempel enten er syge eller skal insemineres. Med andre ord: det bliver en langt mere overskuelig opgave at styre store besætninger.

BIOSENS-projektet er et forpligtende samarbejde mellem Dansk Kvæg, Danmarks JordbrugsForskning og firmaet Lattec I/S (et datterselskab af Foss Electric), der vil producere udstyret, når hardwaren og softwaren er færdigudviklet. Projektet løber over fem år og afsluttes med udgangen af 2006.

Der arbejdes nærmest i et kapløb med forskergrupper i USA, Storbritannien og New Zealand. Målet er at blive blandt de første i verden, der kan tilbyde udstyr og know-how indenfor in-line måleudstyr, der kan udtage mælkeprøver under malkningen og straks analysere dem for derved at finde frem til brunstige og syge køer, mens de stadig befinder sig i malkeafdelingen.

- I takt med, at malkekvægbesætningerne bliver stadigt større, og ydelserne stiger, får driftslederne behov for nye styringsredskaber, og her er det jo oplagt at gøre brug af mælkeanalyser, siger formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt, mælkeproducent Lars Iversen, Stensgård ved Skamby på Nordfyn.

- Derfor er BIOSENS-projektet bestemt relevant. Det store spørgsmål er, hvilke oplysninger om koen man kan hente via mælkeanalyser, og hvor hurtigt udstyret vil kunne være klar med analyseresultaterne. Der er dog ingen tvivl om, at udtagning og analyse af mælkeprøver under malkningen rummer langt større muligheder end for eksempel aktivitetsmåling, som i dag bruges til at registrere brunst hos køerne, siger den fynske mælkeproducent, der selv har 140 RDM køer.

Han ser den oplagte fordel ved det nye system, som er under udvikling, at det giver mulighed for at handle hurtigt og gøre noget ved sygdomme, inden koen bliver klinisk syg. Det er jo en gammelkendt sandhed, at jo tidligere i forløbet, man bliver opmærksom på en sygdom, jo lettere er det at få gjort noget og undgå produktionstab. Hurtig indgriben har den dobbelte effekt, har det altid heddet.

Lars Iversen ser også en dyrevelfærdsmæssig gevinst ved at kunne gribe hurtigt og tidligt ind, når en ko er ved at blive syg. Omfanget af sygdomsbehandlinger vil kunne reduceres, og det samme vil udgiften til medicin dermed også.