Foderprisen bliver fastsat på råvarebørsen i Chicago, de internationale dagligvarekæder dominerer den pris, landbrugets kan afsætte sine produkter til, og renten vedtages i Frankfurt. Efterhånden er der kun én pris, som landmændene selv er herre over, og det er når to landmænd sidder som modparter ved forhandlingsbordet: når jord kommer i fri handel.

I de senere år har meget jord skiftet ejermand, dels på grund af strukturudviklingen, dels på grund af harmonikrav. Den stadigt accelererende strukturudvikling bekymrer næstformand i Dansk Landbrugs familielandbrugssektion Sven-Aage Steenholdt, Vamdrup.

- Vi kan ikke stoppe strukturudviklingen, men vi bør gøre, hvad vi kan for at bremse den. Flere landmænd bør se på, hvad de kan gøre for at øge indtjeningen i deres nuværende bedrift, i stedet for som mange har gjort ved opkøb og investeringer bringe sig i en situation, hvor de er meget sårbare over for en brat rentestigning. Det kan skabe en meget svær situation for erhvervet, advarer regionsformanden for familielandbruget i Vejle.

- Det meget lave indtjeningsniveau bekymrer mig. Konsekvensen vil i mange tilfælde blive nye ejere. Bedriften vil køre videre, det er jeg ikke i tvivl om, men mange steder vil det blive nødvendigt at få nye folk ind, og det vil være meget barskt for dem, der sættes ud, og for deres familie.

Nej, desværre.

- Ja, absolut. Jeg ønsker ingen fremtid for kapital ude fra, men måske nok nye ejerformer, hvor flere går sammen om at eje og drive en eller flere ejendomme. Det er også det, der er lagt op til med den nye landbrugslov, hvor jeg netop ser de bedre muligheder for sameje som et værn mod fremmed kapital. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at vi ikke kunne have fået så god en landbrugslov som den vi har fået, hvis ikke landboforeningerne og familielandbruget var gået sammen i Dansk Landbrug.

- Jeg er sikker på, at resultatet ville have været meget ringere, hvis organisationerne hver især havde kæmpet for sine standpunkter over for Folketinget. Nu kunne vi i stedet komme med en indstilling, som vi havde forhandlet os til rette om. Det blev heldigvis ikke nødvendigt for familielandbrugssektionen at benytte sig af den ret til at udtrykke særstandpunkter, som vi fik indføjet i fusionsaftalen. Det har givet større lydhørhed hos lovgiverne.

- Det samme gælder EU-reformen. I Danmark er den blevet udmøntet i en lidt anden model, end det egentligt var tiltænkt fra politikernes side. Vi har virkeligt været nede i detaljerne for at opnå den bedst mulige model. Til trods for det arbejde vil der desværre være enkelte landmænd, som bliver ramt meget uheldigt, siger Sven-Aage Steenholdt.

Han forstår de medlemmer, som føler, at familiebrugets synlighed er gået tabt i fusionen.

- Ulempen er, at det er blevet sværere for os at markere os. Jeg mener, vi er bedst tjent med at forhandle os til rette, og det gør det svært at forfægte et ultimatum i en avis om søndagen, når man skal møde til en forhandling om mandagen. Jeg vil arbejde for størst mulig åbenhed om organisationens arbejde, men det er ikke formålstjenligt at forhandle igennem pressen.

- Familielandbruget kan arbejde for en større mangfoldighed i bedriftstyperne. Der findes mange muligheder, både for hobby- og deltidsbrug og fremstilling af nicheprodukter. Der er så mange andre kræfter i Dansk Landbrug, som taler strukturudviklingen og de store landbrugs sag. Derfor skal vi i familielandbruget sørge for, at der er plads til alle.

- I dag forskes der er i nye afgrøder, men midlerne til bred forskning til gavn for erhvervet bør øges. Samtidigt bør vi arbejde sammen i erhvervet på at finde stabile aftagere, der kan give en god pris. Det er en problemstilling, som vi allerede kender fra Landsudvalget for Økologi. For økologerne gælder, at det - bortset fra mælken - har været svært at slå igennem og få gode loyale kunder, siger Sven-Aage Steenholdt.

Han er udover nuværende næstformand i Dansk Landbrugs familielandbrugssektion også regionsformand for familielandbruget i Vejle, og har i det hele taget en bred erfaring fra organisationsarbejde at trække på i forbindelse med det forestående valg af ny formand, når Peder Thomsen, som varslet, trækker sig.

Sven-Aage Steenholdt har indtil forrige kvotebørs været mælkeproducent, og har stadig nogle kvier tilbage. Han har tidligere været smågriseproducent, og er naturligvis planteavler. Han ejer 40 hektar og 64 har forpagtet hektar. Trods udsætningen af køerne, har han også i år som sædvanligt 10 hektar med majs, som sælges til en nabolandmand. Resten er raps og korn og lidt eng.

Interesserne i de tre driftsgrene har gennem årene betydet, at Sven-Aage Steenholdt har siddet med i bestyrelser og udvalg indenfor både kvæg, svin og planteavl, både lokalt og på landsplan. Desuden har han været formand for vikarordningen for Kolding og Trekantsområdet.

- Det er vigtigt, at vi får lejlighed til at lytte til de synspunkter, der kommer fra medlemmerne på møderne. Vi kan bruge denne valgkamp til noget positivt, ikke mindst til at få nogle nye ideer frem, som familielandbruget kan arbejde videre med, uanset hvem, der ender med at blive valgt som formand.