(Effektivt Landbrug) Fødevareministeren opfordrer landets sukkerroedyrkere til ikke at søge hektarstøtte for 2005. Roedyrkerne er nemlig i forvejen sikret støtte i form af en mindsteprisgaranti. Dyrkernes formand advarer om, at støtterettighederne til jorden bortfalder, hvis ikke man søger hektarstøtte i referenceåret 2005.
Danske Sukkerroedyrkeres formand, Jørn Dalby, opfordrer på det kraftigste sine kolleger til at søge »hektarstøtte« for 2005.
Fødevareminister Mariann Fischer Boel opfordrede ellers i sidste uge sukkerroedyrkerne til at lade være med at søge hektarstøtten. Det skete i en kommentar til, at sukkerroedyrkerne som led i EU’s landbrugsreform vil være sikret en mindstepris på deres sukker, samtidig med at de modtager støtte til den jord, sukkerroerne dyrkes på.
Denne dobbeltstøtte fik blandt andet Danmarks Radio til at konkludere at: »Sukkerbønder forgyldes af EU«. Ifølge DR’s tal udgør alene hektarstøtten til sukkerroedyrkerne 140 millioner kroner.
Hos Danske Sukkerroedyrkere erkender man, at dobbeltstøtten er uheldig – ikke mindst i forhold til kollegerne idet øvrige landbrug. Men sukkerroedyrkernes formand, Jørn Dalby, har alligevel tænkt sig at handle imod ministerens opfordring.
- Hvis ikke vi søger støtterettigheder og støtte, mister vi støtten til den pågældende jord i fremtiden, forklarer han.
Baggrunden er, at 2005 – altså det år der skal søges »hektarstøtte« til næste gang – er referenceåret, som kommer til at gælde for fremtidens støtte. Det er nemlig i 2005, man skal søge de støtterettigheder, der gælder fremadrettet.
- Derfor skal vi helt klart undgå at blive fanget på det forkerte ben, fastslår Jørn Dalby over for Effektivt Landbrug.
I Fødevareministeriet bekræfter man, at de arealer, der ikke søges støtte til i referenceåret 2005, vil ryge ud af den danske støttepulje. Så hvis ikke roedyrkerne søger støtte til de cirka 50.000 hektar sukkerroer, der dyrkes i Danmark, vil støttekronerne blive bundet til anden dansk, produktionsjord i de efterfølgende år.
- Det vi gør, fortsætter Jørn Dalby, er jo blot, at vi retter os efter det politiske arbejde, der er lavet i EU. Og det er jo ikke sukkerroedyrkerne, der har bestemt, at der i en periode vil kunne opnås hektarstøtte samtidig med, at avlerne er sikret en mindstepris for sukkeret. Det er en politisk beslutning – ligesom det er en politisk beslutning, at vi i Danmark sætter skub i en ny reform, før de gamle regler er udfaset.
Dermed henviser han til, at roedyrkerne som nævnt i en periode vil kunne opnå overlappende støtte – altså en mindsteprisgaranti såvel som hektarstøttekroner.
- Lande som Tyskland, Sverige og Italien i samme situation som os. Og det vil være helt galt, hvis et dansk tiltag resulterer i, at danske landmænd på sigt mister deres støtterettigheder på den jord, hvor der dyrkes sukkerroer. Derfor skal de danske sukkerroedyrkere uden tvivl søge deres støtterettigheder og støtte for 2005, understreger Jørn Dalby.
De danske sukkerroedyrkere har reelt ikke andet valg end at søge støtte i 2005. Forordningen, som gælder fremadrettet, er nemlig skruet sådan sammen, at man i 2005 skal søge om støtterettigheder såvel som støtte. Tildeles man støtterettigheder, er det disse, der danner grundlag for, at man også fremover kan få støtte til sin landbrugsjord.
Undlader man at søge i 2005 – sådan som fødevareministeren har opfordret de danske sukkerroedyrkere til at gøre – mister man med andre ord muligheden for fremtidig landbrugsstøtte. Så ryger det, man hidtil har kaldt hektarstøtten, altså.
- I Dansk Landbrug ser vi kun to muligheder: Enten ændrer ministeren forordningen, hvilket efterhånden ikke skulle være umuligt, eftersom andre EU-lande er i samme situation som Danmark. Eller også bruger de danske landmænd deres ret til at søge de støttebeløb, som politikerne har besluttet sig for at give, vurderer Ole H. Larsen, der er statistik- og analysechef i Dansk Landbrug.