- Ingen ønsker diktaturer og landmænd hader bureakrati. Den største succes for naturen og naturudviklingen er, når vi landmænd er med på den. Og du kan altid handle med en landmand, også når det gælder natur- og miljøtiltag, lyder det fra H.K.H. Prins Joachim.

På Schackenborg sidder prinsen nu på 11. år med foden under eget bord. Prinsens tilgang til produktion, natur og naturudvikling er måske blevet mere afrundet og nuanceret siden han i 1993 dimitterede fra den Classenske Agerbrugsskole på Falster, indrømmer han.

Effektivt Landbrug har talt med Prins Joachim og med godsforvalter Søren Frederiksen om forholdet mellem produktion og natur på Schackenborg Gods.

Med de økonomiske kalkuler i baghovedet og en praktisk landmandsuddannelse i baglommen tog Prins Joachim fra foråret 1993 fat på udviklingen af det gamle krongods, med arv fra elleve stolte generationer af Schack-slægten.

- Mit fokus var udpræget produktionsorienteret de første år, fortæller Prins Joachim.

På de i alt cirka 1.020 hektar dyrkes der i dag hvede, rug, raps, ærter, hør, kartofler og juletræer. Der sigtes på frembringelse af kvalitetsafgrøder, primært med anvendelse til konsum.

Allerede et par år efter overtagelsen kunne danskerne få »Schackenborgbrød« på morgenbordet. I et videre forsøg på at øge indtjeningen fra driften indførte Prinsen nye afgrøder – kartofler, spelt og juletræer – i det traditionelle sædskifte på godset. Desuden har Schackenborg forsøgt at forøge salgsværdien af sine produkter via jord-til-bord markedsføring. Det sker i dag i et samarbejde med andre større gårde.

Jorderne til Schackenborg er samlet i nyere tid, som i denne forbindelse er årene fra 1875 til 1906. Det betyder, at Schackenborgs landbrugsarealer i dag er fordelt på fem ejendomme.

Jorderne omkring, og især syd for slottet, er en del af det gamle Møgeltønder Kog og kendetegnes af marsklandskabets særegne karakter – flade, lavtbeliggende, stenfrie jorde af høj bonitet.

På andre af avlsbrugets arealer er jorden i den modsatte ende af bonitetsskalaen. Sandjorde på cirka 200 hektar har betydet, at læhegn er et vigtigt og nyttigt element i landskabet omkring Schackenborg. Siden Prins Joachim overtog ejendommen har man plantet op mod 6 kilometer læhegn. Cirka en kilometer af disse, »bryllupshegnet« modtog Prinsen som en gave fra Dansk Jægerforbund ved sit bryllup med Prinsesse Alexandra i 1995.

To ejendomme ligger på høj jord med en del af arealerne i områder der, ifølge Sønderjyllands regionplan 1997-2008, besidder særlig landskabelig værdi. På ejendommen Solvig, lidt nordøst for Tønder, fungerer vandløbet Arnå som en værdifuld biologisk korridor i landskabet. På Solvig er engområderne langs Arnå og et større antal mose- og vandhuller samt vandløb omfattet af naturbeskyttelsesloves § 3.

Jorderne i Møgeltønder Kog hører alle under kategorien Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL). Som det understreges fra Sønderjyllands Amt, er disse arealer omfattet af et stående tilbud om miljøvenlig drift – altså kun et tilbud, i modsætning til de bindinger der er knyttet til arealer omfattet af Naturbeskyttelsesloven.

På ejendommen Solvig har Schackenborg i samarbejde med Sønderjyllands amt gennemført en naturgenopretning af Arnås løb, hvor der på cirka 41 hektar er etableret et areal med såkaldte »våde enge«.

- Når det nu var så oplagt at laveffektiv landbrugsjord kunne forvandles til højeffektivt natur, så var beslutningen ikke svær at træffe, fortæller Prins Joachim.

At Prinsen har været positivt indstillet på at indgå aftaler om miljøtiltag er tydeligt bekræftet af ferskvandsbiolog Hans Harald Hansen. Der er næppe tvivl om, at det frugtbare samspil mellem prinsen og amtet blandt andet bunder i fornuftig sagsbehandling med en forståelse for landbrugets interesser.

- Vi starter altid med et blankt stykke papir, som landmanden selv kan være med til at præge, forklarer Hans Harald Hansen. Set fra den anden side af bordet er det tydeligt, at Prinsen har følt en god kontakt til medarbejdere i Sønderjyllands Amt.

Prinsen har været aktiv i hele processen med naturudviklingen omkring Arnå, og de royale gummistøvler har været på i flere omgange. Prins Joachim har deltaget i flere feltture og prinsen har selv været med til at tegne stregen på kortet, hvor Arnå i dag slynger sig søvnigt gennem de naturskønne engarealer. I det hele taget har Prins Joachim med sin engagerede og visionære tilgang sat sit tydelige præg på hele projektet og på naturen omkring Arnå, lyder det fra Sønderjyllands Amt.

Sønderjyllands Amt udtrykker i øvrigt ved samme lejlighed en stor generel tilfredshed med sin kontakt til flere hundrede andre lodsejere der, som Prinsen, har indgået aftaler med amtet om miljøvenlig drift.

At Prinsen har haft gummistøvlerne på, kan man forvisse sig om ved at se videoklippet på TV Syd´s hjemmeside, hvor Prins Joachim selv sad ved styrepinden på gravemaskinen, da Arnås første slyngning skulle indvies. (www.tvsyd.dk / søg på dato 3. okt. 2003).

- Vi håber selvfølgelig også, at naturen nu selv kvitterer for vores håndsrækning, og vi har inviteret storken, smiler Prins Joachim. På Schackenborg har man forberedt den »åbne etværelses« ved at opsætte en præfabrikeret rede over det sortglasserede tegltag på slottet.

– Vi har faktisk også haft et ungt par på inspektionsbesøg fortsætter Prins Joachim. De blev dog vist kun i seks dage.

- Arh.., omkring tre dage, korrigerer godsforvalter Søren Frederiksen. Ja, ja, to storke i tre dage, det giver jo også seks, lyder det hurtigt fra Prinsen.

- Typisk var det i hvert fald……., jeg var selvfølgelig ikke hjemme, udbryder Prinsen videre. Desværre har jeg opholdt mig langt mindre på Schackenborg det sidste halve år, end jeg ellers har gjort.

- Om kort tid, er det også planen, at der skal opsættes en storkerede på ejendommen Solvig. Ornitologiske specialister har udtalt, at det, der nu er skabt på Solvig, er en glimrende storkebitop, såfremt engene afgræsses. Så vi håber på det bedste for vores stolte fugle, siger Søren Frederiksen.

- Selvom jeg måske med tiden er blevet mere »large« med at ville ofre penge på de bløde naturværdier, så er produktionen stadig væsentlig for godsets overlevelse. Derfor er det stadig min indstilling, at landbruget bør kompenseres, når samfundet ønsker, at der skal skabes en bestemt slags natur. Og det er mit indtryk, at man i befolkningen nu er villige til at bidrage økonomisk til en sådan naturudvikling, udtaler Prinsen.

- Når man nu gerne vil have naturen tilbage i tiden - så langt tilbage, som man husker den med glæde - er der jo en kant, hvorved tilbageførslen kan danne hindring for en moderne og rationel drift. Her kommer det med kompensationen ind.

- Vi er således godt tilfredse med den kompensation vi har modtaget i forbindelse med det omtalte vandmiljøplan II-projekt på Solvig, fortæller Prins Joachim. Blandt andet muligheden for køb af erstatningsjord har været et væsentligt element i den gode aftale jeg føler, vi har indgået.

- I vores samspil med naturen er der en fin balance mellem at give en hjælpende hånd og samtidig at »lade ske«. Det ville jo for eksempel være ganske simpelt at stække et par storke og sørge for, at de producerede yngel. Men det ønsker vi ikke. Vores tilgang til naturen er mere ydmyg, og sådan bør det nok også være, mener Prins Joachim.

- Som det altid har været kutyme i skovbruget, bør vi, i vores omgang med naturen, agere med langsynsbrillerne på. Og jeg vil selvfølgelig gerne huskes som én, der gjorde noget godt for stedet her. Det mener jeg blandt andet vi har gjort med det omtalte Solvig-projekt, ved plantning af læhegn og ved at skabe sammenhæng i naturen ved vores have og landbrugslandskabet omkring gården, fortæller Prinsen.

- Med et varieret træartsvalg planter vi både for vores børn og vores børnebørns børn. I virkeligheden føler jeg blot, at det er min pligt at passe godt på det jeg har. Naturen er jo kun til låns. Som første parkets brugere af naturen bør vi som landbrugere tænke langsigtet og have visioner, der kan skabe sammenhæng i naturudviklingen på vore bedrifter.

Ejer: H.K.H. Prins Joachim

Røj: 151 hektar

Solvig: 350 hektar

Rosinfelt: 128 hektar

Slotsfelt: 80 hektar

Sødamgaard: 150 hektar

Gallehusskov: 110 hektar

Agerjord: 727 hektar

Pasningsaftaler: 54 hektar

Skov (50 procent nål / 50 procent løvskov): 188 hektar

Juletræer: 47 hektar

Slot, park, kro med videre: 7 hektar

Sandjord (JB 1): 200 hektar

Lerblandet sandjord (JB 4): 327 hektar

Svær lerjord (JB 8): 150 hektar

Humusjord (JB 11): 50 hektar

Hvede: 258 hektar vinterhvede, 32 hektar vårhvede

Spelt: 22 hektar

Rug: 133 hektar

Raps: 40 hektar

Ært: (markært): 30 hektar

Hør: 25 hektar

Kartofler: 20 hektar spisekartoffel, 20 hektar melkartofler, 3 hektar læggekartofler og 18 hektar chips-kartofler.

Juletræskulturer: Mere end fem år, 24 hektar. 0-5 år, 23 hektar.

Græsarealer: 16 hektar

Brakjord: 63 hektar.

Der er cirka 200 hektar udpeget som SFL (Særlig Følsomme Landbrugsområder)

Der er 25 hektar med indgåede aftaler om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger:

41 hektar udlagt som våde enge i forbindelse med vandmiljøplan II:

Voldgrav, samt et vandhul er etableret i marsken. Yderligere to vandhuller er på tegnebrættet til reetablering.

En stor å, Arnå, samt mange mindre kommunale og private vandløb, inklusiv afvandingskanaler i marsklandet.

Cirka 6 km

25 hektar med MVJ-aftaler, cirka 19 hektar udlagt som brakbræmmer langs kanaler og vandløb, cirka 19 hektar udlagt på ringeste jordbonitet som mere eller mindre sammenhængende brakarealer.