Ydelsesfremgang, bedre foderudnyttelse og billigere finansiering er de tre hovedforklaringer bag positive tal for 85 fynske besætninger, der får lavet produktionskontrol hos LandboFyn. Fremgangen har mere end opvejet sidste års mælkeprisfald på seks-syv øre pr. kg energikorrigeret mælk (EKM).

Regnskabsresultaterne for landbruget viser en markant fremgang fra et gennemsnit på 207.000 kroner i 2002 til 289.000 kroner i 2003. Selv med en indtjening uden for landbruget, som var 4.000 kroner lavere end året før, er der altså opnået en konsolidering på 63.000 kroner eller 60.000 kroner mere end i 2002.

Trods den bedre indtjening på driften har investeringslysten været mindre, og lånebehovet er faldet fra 907.000 til 538.000 kroner, hvilket giver sig udslag i, at gældsprocenten falder tre procentpoint til 68 procent. Dermed er kvægbrugets gældsprocent næsten lig kollegernes i svinebruget, der som omtalt andetsteds har tæret på egenkapitalen og nu har en gældsprocent på 67.

De 85 kvægbesætninger har i gennemsnit 126 køer og dækker 27 procent af alle fynske ydelseskontrollerede køer. Besætningerne bliver konstant større. LandboFyns kvægbrugsafdeling noterer sig, at der de seneste år i gennemsnit er kommet cirka fem køer mere i stalden om året.

De vil typisk komme fra eget opdræt, og i den forbindelse påpegede kvægbrugsrådgiver John Jensen, som gennemgik nogle af de mere detaljerede nøgletal, at det netop er her, at brugene indbyrdes har den største variation. Hele syv besætninger blev rost for, at de ikke havde mistet nogen spædkalve, mens 19 besætninger havde en dødelighed under tre procent.

I det hele taget må den store fokus på ydelsesfremgangen ikke fjerne opmærksomheden fra opdrættet, som »måske er den næststørste udgift i kvægholdet,« som det hedder i forordet til årets rapport.

Specielt gjorde kvægbrugsrådgiver Inger-Marie Antonsen opmærksom på, at kviernes kælvningsalder stadig er for høj med et gennemsnit på 27,1 måneder for de store racer og 25,4 måneder for jersey. Inger-Marie Antonsen mener, at målet bør være 26 måneder for de store racer og 24 måneder for jersey.

Tallene blev præsenteret torsdag aften i Vissenbjerg med 140 deltagere. Udover lejligheden til at sammenligne sig med kollegerne skyldes interessen sikkert også, at kvægbrugsrådgiver Hanne Dahl gennemgik mulighederne og truslerne for kvægbruget som følge af EU-reformen.

Som bekendt sænker EU interventionsprisen med 22 procent, hvilket i værste fald slår fuldt igennem på mælkeprisen. Hanne Dahl havde beregnet virkningerne af dette scenarium og et alternativ, hvor mejeriernes strategi om at nå en højere forædlingsgrad lykkes, så sænkningen af interventionsprisen kun slår halvt igennem.

Under forudsætning af en ydelsesstigning på tre procent frem til 2008 og en forbedret fodereffektivitet på 0,5 procent viser fremskrivningen, at de 38 jerseybesætninger vil opleve et fald i dækningsbidrag pr. ko fra 11.607 i 2002 til 8.704 kroner, ved et prisfald på 22 procent. Slår den mindre interventionspris halvt igennem bliver dækningsbidraget 11.210 kroner pr. ko før kvotekompensationen på 1.068 kroner.

For de store racer viser en tilsvarende fremskrivning, at DB pr. ko falder fra 11.994 til 8.966 kroner. Ved et fald i mælkeprisen på 11 procent bliver det beregnede DB pr. ko i 2008 på 11,597 kroner før kvotekompensation på 1.430 kroner.

Beregningerne viser altså, at der med et prisfald på 11 procent er mulighed for at fastholde dækningsbidraget på 2002 niveau.