Fyn forholder sig afventende til FRATS

Fynske svineproducenter har ikke været først med FRATS produktion af grise. Rådgiverne har også haft en afventende holdning, men muligheden kan være oplagt nok, mener de.

I Nordjylland har man i forhold til andre landsdele været i front med svineproduktion efter FRATS princippet, som er en forholdsvis ny produktionsform, hvor grisene opstaldes i samme stald fra fravænning til slagtning.

Meldinger fra Landscentret i Skejby bekræfter, at der er større efterspørgsel efter erfaringer med FRATS-produktionen, og de anbefaler, at der skabes bedst mulig kontakt til konsulenterne og de producenter, som allerede har erfaringerne.

Der er forskellige typer FRATS, nemlig enkelt-FRATS og dobbelt-FRATS. Ved enkelt-FRATS forstås, at grisene ved fravænning (7 kg) flyttes til FRATS-stalden og bliver der til slagtningen, men ved dobbelt-FRATS sælges halvdelen af de indsatte grise fra ved 30 kg.

Som ved alle metoder er der fordele og ulemper forbundet med systemet, og begge dele varierer i øvrigt en del hos producenterne, så det bekræfter, at der ikke er entydige løsninger.

Det er overskueligt. Det giver udfordringer. Det er et godt kompromis til en traditionel stald. Det giver en arbejdslettelse (flytning og vask). Forventer et bedre produktionsresultat/dækningsbidrag, og gør det muligt at spare en klimastald.

Tilsyneladende viser en undersøgelse fra Landscentret, at forventningerne til systemet er indfriet i form af en besparelse og lettelse i arbejdet, samt et mere tilfredsstillende produktionsresultat.

Det bliver samtidig påpeget, at man skal have flair for at passe grise, når man vælger FRATS-systemet. Pasning af syvkilos grise kræver meget tid og interesse og endnu mere omhyggelighed end pasning af slagtesvin.

»God stald og dyrt foder kan ikke kompensere for manglende omhyggelighed og sløseri«, lyder udsagnet.

Fra Agrogården, Landboforeningen for FYN og Øerne, kan svinerådgiver Ulrik Christensen berette, at flere medlemmer viser interesse for muligheden.

- Det er især kvægfolk, der er på vej til en omstilling efter ophør med mælkeproduktion, men også mindre soholdere, som vil udvikle produktionen. De har måske en klimastald og ved, hvad en syvkilos gris er. Då det er klart et forspring frem for erfaringen fra kvægbruget, bemærker den tværfaglige økonomi- og svinerådgiver, som gerne bidrager med assistance.

Kollegaen på Agrogården, Jens Hinding, er ham, der er tovholder for en erfagruppe med en gruppe landmænd, som har det til fælles, at de alle arbejder med syvkilos grise, så mængden af fynske erfaringer øges støt.

- Jeg ved fra kolleger, at der kan laves kanonresultater, men intet er rendyrket, og der er mange nuancer af fordele og ulemper. Derfor lægger vi som konsulenter forskelligt fokus på, hvad der er det eneste rigtige, fastslår Jan Karlsen.

- Hos LandboFyn er en af vores erfagrupper svineproducenter med erfaringer fra grise på 7 til 100 kilo, men ikke med rendyrkede FRATS-systemer. Så vi er med i udviklingen, siger konsulenten og giver et par kommentarer med på vejen.

- Der er en klar tendens til, at grisene skilles af efter multisite-princippet, men det er ikke ensbetydende med et knæfald over for at bruge den samme sti. Grisene når måske færdigvægt 14 dage før, men det opvejer måske ikke andre ulemper.

- Omsætningen af grise på syv kilo er meget tiltalende, men ikke kun positivt. Den, der modtager syv kilo grise, tilbyder at betale for at fravænne andre folks grise, og det kan selvfølgelig være et udmærket valg, men der kan opstå modsætningsforhold. Derfor er det vigtigt at have vendt alle problemstillinger med leverandøren inden kontraktens indgåelse, pointerer Jan Karlsen.

- Rent jordmæssigt og økonomisk kunne det være gavnligt for godser og større ejendomme med ledige arealer at bearbejde udviklingen med en produktion af grise fra syv kilo frem til slagtning. De kunne fortsat lade soholderne gøre det, som de har bedst begreb om, men selv inddrages i produktionen videre frem.

- Det kunne også være en god kombination mellem markafgrøderne og naturgødningen fra svineproduktionen at bibringe næringsstoftilførslen ad denne vej, mener Charlotte Frederiksen.

Fra Jan Karlsen lyder der et overslag på et dækningsbidrag omkring 160-170 kroner samlet for smågrise- og slagtesvineproduktionen i en FRATS stald. Fordelingen vil være 40-45 kroner for smågrisene og 125-130 kroner i det videre forløb som slagtesvin.

Under visse givne kalkuleforudsætninger kan Ulrik Christensen vise et tilsvarende billede for økonomien i FRATS produktion fra 7-100 kilos grise. Ved et foderforbrug pr. kg tilvækst på 2,45 viser Agrogårdens kalkule et dækningsbidrag pr. produceret svin på 170 kroner.

Hvis foderforbruget sniger sig op på 2,90 pr. kg tilvækst, så viser dækningsbidraget pludselig kun 117 kr. pr. produceret svin. En bekræftelse på, at man - også i denne produktionsform - skal have flair for at passe grise.

Læs også