- Der er andet i livet end køer.

Steffen Andersen i Kærum ved Assens er en af de cirka 60 fynske mælkeproducenter, som har valgt at slukke for malkemaskinen i forbindelse med det nye kvoteår. Ikke fordi han er træt af køer. Slet ikke. Faktisk er han »bidt af en ko«, som han siger. Men udviklingen inden for mælkeproduktion går i en retning, som han ikke ønsker at være en del af. Derfor har han solgt gårdens 90 malkekøer og drejet sit liv ind på et andet spor.

- Man kan godt leve af 90 køer, hvis man vil passe dem selv og arbejde 15 timer om dagen. Men det vil jeg ikke. Så enten skulle jeg stoppe med mælkeproduktion eller investere 10 millioner i en udvidelse til 130-140 køer. Det sidste ville alligevel være en stakket frist. Om 5-10 år vil mælkeprisen være under 2 kroner, og så skal man op på 250 køer for at få det til at løbe rundt. Den udvikling ønsker jeg ikke at være en del af, siger Steffen Andersen og ridser situationen op på en anden måde:

- Det er lige som at køre 120 kilometer i timen ud af en landevej. Så kommer man til et T-kryds, hvor man er nødt til at stoppe op og tænke over, i hvilken retning man nu skal køre. Kører man til venstre, fortsætter farten med 120 i timen. Drejer man til højre, kan man sætte farten ned til 60 kilometer i timen og få tid til at tænke over, hvad man i øvrigt vil med livet.

Steffen Andersen valgte at dreje »til højre«.

- Selv om jeg lige er fyldt 40, så skulle der gerne være mange »kilometer« i mig endnu, siger den vestfynske landmand, der ønsker at prioritere familielivet frem for en fortravlet tilværelse i rækken af mælkeproducenter, der hele tiden må træde lidt mere på speederen for at følge med udviklingen.

- Jeg ønsker ikke at havne i en situation, hvor mine børn en dag kommer og siger: Hvem er du? Siger Steffen Andersen og peger op på væggen, hvor der hænger et billede af hans og Dorthes fem dejlige børn: Signe, Mathias, Christoffer, Emma og Laura.

- Det er ikke fordi, vi skal rende i svømmehal eller gå i zoologisk have og tivoli. Det skal der også være plads til. Men det handler først og fremmest om at skabe en harmonisk dagligdag, hvor børnene f.eks. også kan være med i stalden. Det kan de ikke, hvis far farer rundt med 120 kilometer i timen og ikke har tid til at se hverken til højre eller venstre.

- Der skal også være tid til at tage børnene med ned til søen og fiske og stege pølser og overnatte under en presenning. Det elsker de. Det koster ikke noget bortset fra tid, men det giver børnene en bagage med i livet, som de aldrig vil glemme. Det håber jeg i hvert fald, siger Steffen Andersen.

Han slipper dog ikke hverken køerne eller landbruget, selv om der ikke længere skal tændes for malkemaskinen hver morgen klokken halv fem. Stalden bliver nemlig lavet om til et »kviehotel«.

- Stalden bliver fyldt op med 250 kvier, som jeg skal passe for andre landmænd. Vi driver også jorden videre, men vil måske satse mere på afgrøder som kartofler, jordbær og ærter, fortæller Steffen Andersen og tilføjer, at Dorthe regner med at gå op fra 16 til cirka 25 timer som biblioteksassistent på Glamsbjerg Bibliotek.

- Det er noget, hun hele tiden har ønsket. Så det er ikke noget, hun gør, fordi vi har solgt køerne, siger Steffen Andersen og fortæller, at familiens fremtidige økonomi stort set bliver den samme som tidligere.

- Men i stedet for 15 timers arbejde i stalden kan jeg fremover klare arbejdet med kvierne på tre timer om formiddagen. Lidt mere når der skal flyttes dyr til og fra stalden, siger den vestfynske landmand, som også regner med at lægge en terrasse i ny og næ, hvis nogen skulle have brug for det, og hjælpe til i høsten, hvis nogen skulle få brug for ekstra hænder i den travle tid.

Beslutningen om at sælge køerne blev ikke truffet over en nat. Tanken blev født for over tre år siden og har været diskuteret mange gange igennem siden da. Det er heller ikke helt uden vemod, at skifte spor efter 15 år, erkender den tidligere mælkeproducent, der stadig har lidt malkekøer i stalden et par måneder frem, før hele besætningen er væk.

- Det var en hård dag, da de bedste 30 køer blev hentet. Det må jeg sige. Men man vænner sig hurtigt til en anden dagligdag, siger Steffen Andersen, som heller ikke slukker helt for malkemaskinen.

- Vi beholder en gammel ko, som Signe har døbt »Smalle«, og som alle vores børn har malket med hånden. Den skal fortsat levere mælk til familien, fortæller Steffen Andersen, som ikke har fortrudt beslutningen om at sælge køerne.

- For livet er for kort til kun at se kohaler, fastslår han.