(LANDBRUG FYN) Peder Hovgård Rasmussen i Saltofte har foreløbig ventet tre år på at få en byggesag igennem systemet. Det har været en »træls« omgang, erkender den vestfynske landmand.
- Havde jeg ikke haft Kristian og Anders til at overtage bedriften på et tidspunkt, så havde jeg opgivet og solgt køerne.
Sådan siger Peder Hovgård Rasmussen, Saltofte, der har ventet i over tre år på at få tilladelse til at bygge en ny kostald og udvide bedriften med 115 dyreenheder til 238 dyreenheder, så produktionen i alt kommer til at omfatte 150 malkekøer og 1.600 slagtesvin.
Den lange ventetid har været »træls«, erkender den vestfynske landmand.
- Da vi startede, kunne vi ikke drømme om, at der ville gå over tre år, før vi kunne komme i gang med byggeriet. Hvor mange andre erhverv ville finde sig i at blive behandlet på den måde, spørger Peder Hovgård, der kalder sagen et lærestykke i bureaukrati.
Sagen startede officielt den 9. januar 2001, hvor Peder Hovgård ansøger Fyns Amt om tilladelse til at udvide produktionen og bygge en kostald. Den nye stald, der er en sengebåsestald med spaltegulv, skal erstatte den gamle og nedslidte bindestald med grebning. Udvidelsen kræver et udspredningsareal på 124 hektar, og da Peder Hovgård råder over et udspredningsareal på 164,5 hektar, er den side af sagen i orden.
Men afvandingen fra en del af ejendommens udspredningsarealer sker til det nærliggende Noret og videre til Lillebælt Bredningen via Torø Vig. Derfor vurderer amtet i første omgang, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse i sagen. En række efterfølgende tilretninger af projektet betyder imidlertid, at sagen kan behandles som en almindelig screeningssag.
I november 2002 oplyser amtet, at sagen er færdigbehandlet i amtet, og at den nu vil blive sendt videre til Assens Kommune.
- Men jeg hører ingenting fra kommunen. Derfor ringer jeg til dem i januar 2003 for at høre, hvor langt sagen er nået. Jeg får at vide, at man slet ikke har fået den endnu, og det viser sig, at amtet har glemt at sende den videre til kommunen, fortæller Peder Hovgård.
Nogle måneder senere, 15. maj 2003 er sagen endelig nået så langt, at amtet kan godkende den og sende den i høring. Her klager den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening over det påtænkte »svinebyggeri«.
- Naturfredningsforeningen mener, det er en svinefarm, vi vil opføre og ikke en kvægstald. Men det er fordi, amtet har glemt at sende de nødvendige fakta med til foreningen, fortæller Peder Hovgård, som efter, at naturfredningsforeningen får oplyst, hvad det er for et byggeri og får sendt klagen, jævnligt kontakter Naturklagenævnet for at høre, hvornår sagen bliver behandlet.
- De lover at behandle den inden jul. Men det når de ikke. Så lover de den færdig 19. januar. Det når de heller ikke. Midt i februar får jeg så at vide, at de har færdigbehandlet naturdelen, men at naturfredningsforeningen opretholder klagen over staldens beliggenhed. Den trækker de dog tilbage efter at have fået tilsendt et kort fra amtet, som viser, at klagen er sket på et forkert grundlag. Den endelige klage kommer derfor ikke til at gå på staldens beliggenhed, men på at gylletanken kommer til at ligge for tæt på et mosehul, som vi har på ejendommen, fortæller Peder Hovgård.
Der står sagen i dag, og Peder Hovgård finder, at amtets håndtering af sagen har været uprofessionel.
- De har sådan set været imødekommende og flinke at snakke med, når vi har ringet til dem, men de er alligevel den store synder. De har syltet sagen, og hvis ikke jeg selv havde ringet derind, havde sagen ligget der meget længere. De har heller ikke sørget for at sende alle papirer til naturfredningsforeningen, og det har også været med til at trække sagen i langdrag, siger Peder Hovgård.
Han er også træt af naturfredningsforeningen, men mener ikke, at de har handlet uprofessionelt.
- De er dygtige ud fra deres forudsætninger. Men vi er godt nok trætte af dem. De er med til at dræbe initiativet i landbruget - og det er sikkert også det, de gerne vil. På den måde kan man sige, at de foreløbig har vundet, siger Peder Hovgård, som mener, at naturfredningsforeningen også burde tænke på, at en nybygget stald har nogle positive miljømæssige konsekvenser for dem, der skal arbejde i stalden, og for dyrene.
Peder Hovgårds ældste søn, Kristian, havde håbet, at den nye stald kunne stå færdig og være kørt ind inden 1. september, hvor han skal tilbage på landbrugsskolen og færdiggøre sin uddannelse. Sådan går det ikke. Det står fast. Han håber dog stadig, at stalden kan stå færdig inden udgangen af 2004.
- Hvis ikke vi får lov at udvide, er der ingen fremtid på bedriften. Jeg er afhængig af den udvidelse, understreger Kristian Hovgård og tilføjer, at den lange ventetid har gjort det svært at planlægge. For to år siden blev der født mange kviekalve på Hovgaard, og det så ud til at passe fint sammen med byggeplanerne. Nu betyder den lange forsinkelse, at køerne må malkes i to hold.
Hvis han skal finde noget positivt ved hele forløbet, så er det, at der har været god tid til at gennemtænke projektet. Det har bl.a. ført til, at den traditionelle malkestald, som først var på tegnebrættet, er blevet erstattet af tre malkerobotter. Desuden er den nye stald projekteret, så den kan udvides yderligere.
- 150 køer bliver ikke nok i fremtiden. Om 10 år snakker man om 500 til 1.000 køer. Det skal vi være forberedt på, siger Kristian Hovgård, der ligesom sin far finder det utilfredsstillende, at »systemet« spænder ben for initiativet og virkelysten i landbruget.
- Men, tilføjer han, jeg er da glad for, at min far ikke har opgivet projektet, selv om han har haft lyst til det undervejs.