- I er forkælede, sagde Alex Skovgård Rasmussen, da han i sidste uge stod ansigt til ansigt med halvandet hundrede kolleger i alle aldre, som var mødt hos LandboFyn i Vissenbjerg for at høre om mulighederne for at etablere sig i Baltikum.

Alex Skovgård Rasmussen har 10 års erfaring fra Letland, hvor hans familie driver hotel og landbrug. Siden 2000 har hans primære rolle været landbrugsdriften.

Inden han bragte udsagnet på banen, havde han brugt det meste af en time på at forklare om vanskelighederne og give gode råd, så forsamlingen lod respektfuldt talerens provokation passere og lyttede opmærksomt efter begrundelsen:

- I skal groft sagt udelukkende koncentrere jer om produktionen, mens der er andre som tager sig af afsætningen. I Letland har landmændene ingen indflydelse på afsætningen. I det omfang, der eksisterer afsætningskanaler, er ejerstrukturen aktieselskaber, og man skal sondere terrænet og forhøre sig hos sine kontakter. Man skal være meget aktiv for at opnå den rette pris og siden for at få betalingen hjem. Og undervejs skal man hele tiden følge op på varen, understregede Alex Skovgård Rasmussen.

Derfor lød et af hans praktiske råd da også, at man hurtigst muligt skal få ansat en god bogholder. Også af hensyn til kontakten med de lokale myndigheder.

- Skattevæsnet fungerer stort set ikke indenfor personskatten, så enkelte arbejdsgivere vælger at udbetale lønnen kontant i konvolutter, og glemmer at indbetale de krævede 28,8 procent. Sådan foregår det ikke hos os, og jeg kan ikke anbefale metoden. Sker der arbejdsulykker eller lignende, falder hammeren hårdt, hvis der ikke er betalt skat for medarbejderen, advarede Alex Skovgård Rasmussen.

Med hensyn til myndigheder og lovkrav var hans generelle budskab, at gærdet ikke er lavere i Baltikum.

- Gødningsregnskab og sprøjteplaner kender de ikke til, men det kommer. Man kan skaffe de materialer, den gødning og de pesticider, man har brug for. Men I skal gå ud fra, at hvis et middel ikke er godkendt i Danmark, så er det heller ikke i Letland. EU’s regler bestemmer, forklarede taleren, der også advarede om, at der skal lægges megen omhu i konstruktionstegninger med videre.

- Vi begyndte forsigtigt med nogle gamle bygninger, men tiden er forpasset til at indrette sig i eksisterende bygninger. Myndighederne tillader ikke løbende tilpasninger af gamle bygninger, heller ikke ændringer under byggefasen. Alle planer skal være klar inden, der opnås byggetilladelse, konstaterede Baltikum-eksperten.

Også maskinkraften skal være på plads fra begyndelsen.

- Letland ligger på højde med Nordjylland, og bortset fra de kystnære områder i vest er der fastlandklima. Vinter og sommer er længere, så foråret og tiden til markarbejdet er kort. Derfor skal antallet af hestekræfter pr. hektar nok være lidt større end i Danmark, vurderede den emigrerede landmand.

Trods indsatsen må man stille sig tilfreds med mindre udbytter.

- Jorden mangler fosfor, kali og eventuelt kalk. Det første år får man måske et udbytte på to et halvt ton, så tre og året efter måske fire ton. Man skal ikke tro, at man kun kan gøre det bedre end de lokale. Jeg kender eksempler på, at danske landmænd sidder fast samme sted, som de begyndte for tre-fire år siden, mens deres lettiske nabo har overhalet dem, fortalte Alex Skovgård Rasmussen.

Derfor lød et af hans råd også, at finansieringen skal være i orden.

- Man skal være godt polstret. Prisen på jorden og lønningerne er mindre end i Danmark, men etablering og drift koster flere penge, end man regner med. De lokale penge er svære, dyrere og kortere at låne. Et lån til en juridisk person kender de ikke, så man skal have en historie i landet for at få et lån, forklarede aftenens hovedtaler.

Familien Rasmussens landbrugsbedrift ved Césis 100 kilometer nordøst for Riga er på 800 hektar. SPF-besætningen er på 450 årssøer, og der produceres 10.000 slagtesvin pr. år.

Alex Skovgård Rasmussen betegner egnen som »ikke normalt planteavlsområde« idet jordboniteten ikke er så god som i de vestlige og sydvestlige dele af Letland. Placeringen begrundes i, at familien i forvejen driver et hotel i den nærliggende by.

Arrangørerne af temamødet om etablering i udlandet havde også inviteret kontorchef i Landbrugsraadet, Torben Kudsk, til at fortælle om EU-regulering og tilskud.

Han havde den kedelige nyhed, at mulighederne for kredit via offentlige fonde bliver færre med de baltiske landes optagelse i EU, idet de så ikke længere er 3. lande. Torben Kudsk gav derefter et resume af den nuværende viden EU’s landbrugsstøtteordninger i optagelseslandene. Her er der heller ikke meget at hente.

Som bekendt kan landmænd i optagelseslandene kun opnå støtte svarende til 25 procent af den støtte til reformafgrøder, som de gamle medlemslandes landmænd får indtil afkoblingen. Imidlertid skal der tages højde for, at støtten yderligere reduceres, så den står i forhold til de noget lavere erfaringsmæssige gennemsnitlige udbytter.

- Hektarstøtten skal fordeles på samtlige arealer i tilfredsstillende landbrugsmæssig stand, og ikke kun til de cirka 500.000 hektar, der aktivt er blevet opdyrket i Letland. I forbindelse med et møde i Bruxelles i sidste uge talte jeg med en entusiastisk ung lettisk embedsmand, som fortalte, at Letland arbejder på at få arealet, som kan modtage EU-støtte, sat ned fra omkring 1,5 til 1 million hektar, forklarede Torben Kudsk.