(Effektivt Landbrug) Efter en enorm vækst i den brasilianske produktion af sojabønner de seneste tiår, venter man spændt på markedernes holdning til GMO.
Nogle af markerne er marmorerede, andre gule og andre igen stadig kraftigt grønne med stor vegetativ vækst. De ligner ærtemarkerne derhjemme, når de netop er ved at modne. Men det er marker med sojabønner.
En særdeles væsentlig forskel er antallet og størrelsen. I hundredvis af kilometer bugter landskabet sig smukt med pletter af skov og bræmmer af buske og træer langs vandløb og grøfter. Kun en sjælden gang ses et par mindre bygninger på en bakketop omgivet af eukalyptustræer, lidt plæner, men hverken et prangende stuehus eller maskin- og kornhaller på stribe. Høsten er ikke rigtigt kommet i gang, og maskinerne gemmer sig i skyggen under halvtage eller absolut ordinære bygninger med tøndeformet tag.
Herude nogle hundrede kilometer fra kysten og ind mod den argentinske grænse i den Brasilianske region Rio Grande De Sul, opstod sojaeventyret for nogle få årtier siden. Og et eventyr har det netop været på det seneste, hvor udbytterne har været gode og priserne rimelige. I år er der dog udsigt til en væsentlig nedgang i udbytter på grund af, at regnen faldt på det forkerte tidspunkt. Alligevel er de fleste sojadyrkere tilfredse, prisen er næsten fordoblet det seneste års tid.
Valmore Cangpelle er manager på en 800 hektar stor ejendom, hvoraf de 600 er dyrkbare.
- Markplanen er ganske enkel. 450 hektar med sojabønner og 150 hektar med majs, forklarer han.
Når høsten af sojabønnerne her i den brasilianske sensommer er afsluttet om et par måneder, tilsås 200 hektar med hvede. Resten med en efterafgrøde, typisk havre.
- Hveden er ikke så sikker her og giver omkring tre ton pr. hektar. Kommer der en enkelt nat med frost ved blomstringen, går det galt, forklarer Valmore Cangpelle og lader forstå, at sojabønner er den altafgørende afgrøde her på egnen.
I selskab med europæere, dukker spørgsmålet om GMO-sojabønner helt naturligt op, selv om det ikke er et yndet tema for Valmore Cangpelle.
- Nogle farmere har i flere år hentet GMO-udsæd i Argentina. Men nu er det legalt at købe det her, og halvdelen af vores sojaareal er tilsået med GMO-soja.
- Fordelene er til stede. Udbyttet er cirka 10 procent højere, og omkostningerne ved dyrkningen er 15 procent lavere. Vi er lidt bange for, hvordan regeringen vil håndtere de mange diskussioner om GMO. Derfor dyrker vi både konventionel og GMO soja.
- Vi giver endnu 20 procent højere pris på GMO-udsæden. Lige nu er efterspørgslen højere end udbuddet. Det vil nok hurtigt ændre sig, vurderer han og fremhæver en reduktion fra fem til tre sprøjtninger som en af fordelene ved GMO.
Den typiske planteproducent i regionen praktiserer hverken det, vi danskere vil kalde konventionel jordbehandling eller reduceret jordbehandling.
Faktisk behandler man slet ikke jorden, med mindre man er ude for at etablere bløde konturvolde på de kæmpemæssige arealer. Når afgrøden er høstet sås direkte i det knuste stråmateriale med særlige skivesåmaskiner, hvor der foran skæret også sidder en kraftig tand, som bryder jorden i tilpas dybde. Desuden tildeles afgrøden startgødning sammen med såningen.
Maskinparken hos Valmore Cangpelles og hans fem medarbejdere består derfor kun af traktorer, såmaskiner, sprøjter og mejetærskere. Afgrøden afsættes straks og køres derfor direkte til en mellemhandler, før den eksporteres.
At væksten i sojadyrkningen er enorm illustreres ved at Brasiliens eksport i 1990 var 15-20 millioner ton, mens den i 2004 – trods tørken – ventes at blive på 55 millioner ton.